• Græskar. Selv om efteråret er mildt, og november også tegner lun, så er det på tide at tænke i vinter. Men inden da skal de store græskar høstes og nydes.

Mit paradisæbletræ er hvert år på denne årstid dekoreret med solsort, der sidder højt som lavt og guffer de små blodrøde æbler i sig. Fuglene er samtidig badet i gyldent løv, og de vipper på grenene vinden bevæger, imens det sker: Efteråret rykker nærmere.

November var i gamle dage begyndelsen på vinter. I de senere år har varmen til tider været forrykt. Oktober og november har stået nogenlunde lige og balanceret som efterårsmåneder uden brug af store halstørklæder og handsker blot med Allehelgensdag som skæringspunkt, fordi november grangivelig er mørk.

Syltet græskar

Med flere slags kæmpegræskar velegnet til syltning kan jeg sylte til en hel landsby. Her er det Italienske græskar "Lunga di Napoli" lagt i lage.

500 g istandgjort græskar

Lage

4 dl hvid balsamicoeddike

2 dl vand

100 g sukker

1 tsk. fint havsalt

Et par kviste frisk timian

Del med en skarp kniv græskarret i to. Skær skrællen af og fjern kerner og trævler. Skær græskarkødet i mundrette stykker.

Kog en lage af eddiken med sukker og salt i en gryde. Kog under omrøring, indtil sukkeret er opløst og tilsæt derefter timian. Hæld græskarstykkerne i den spilkogende lage og lad dem koge til det fornemmes, at de er lige ved at blive klare, det tager cirka 8 minutter. Pak græskarstykkerne godt ned i steriliserede glas (skoldet og skyllet i en sjat vodka) sammen med timian og hæld den kogende lage over. Luk glassene tæt til med det samme.

Smutvej

Når mørket tager en bid af dagtimerne, er arbejdet i haven begrænset. Samtidig skubber mildheden til projekterne, der egentlig skal være ordnet inden vinter. Mine mange krukker har for eksempel stået fint indtil for få dage siden. Friske kviste klippet inden dagens lys svinder, bringer god smag til aftensmaden, og nogle krydderurter vil fortsat kunne klare sig i drivhuset, så jeg kan blive ved med at høste.

Timian er hårdfør, og visse rosmariner bukker heller ikke under ved lave frostgrader, men krydderurternes potter skal der også passes på. De må ikke slå revner i frostvejr, derfor er et nyt forsøg sat i gang. Garagen er ryddet i et hjørne, og de store tunge krukker med alle mulige flerårige krydderurter køres ind på en sækkevogn og sættes forsigtigt til rette til vinteropbevaring. Jeg orker nemlig ikke den tunge omgang med omplantning fra porøse lerpotter til fuldstændig frostsikre plastikpotter. Det er blevet uoverskueligt i takt med, at antallet af krydderurter er vokset til over halvtreds. Håbet er, at selvom garagen er uopvarmet, vil den yde en rimelig beskyttelse til det hele. Lykkes det, er meget tid vundet.

De enorme

Det er ikke kun krukkerne i haven, der er tunge, også græskarrene har nået en anseelig størrelse. Det italienske græskar Lunga di Napoli er en gammel sort, man har fundet beskrivelse af tilbage i 1856. Græskarret er populært i Italien. Sorten er rankende og løber hen ad jorden, imens man sommeren igennem tænker på, om det bliver til noget. Pludselig er der græskar, og man opdager, at de i den grad er svulmet op - vægten er op til 15 kilo.

Lunga di Napoli sammenlignes med et butternutgræskar, fordi det er meget smukt gult indeni. Men det har en mere vandet konsistens end butternut. Jeg har haft held med at sylte et fuldmodent Lunga Di Napoli og brugte samtidig noget af græskarkødet til suppe. Et ikke fuldmodent lille eksemplar blev prikket med en gaffel, pakket ind i bagepapir og bagt. Det smagte glimrende.

Herhjemme kan vi også finde græskar, der kan tilbagedateres. "Grønt dansk køkkengræskar" er en udryddelsestruet landracesort, som har været tæt på at forsvinde. Heldigvis nåede Fuglebjerggaard at finde frø til opformering, så man i dag kan dyrke det gamle danske græskar i haven. Jeg har det, og det er helt fantastisk smukt at se på - grønt med hvide striber.

"Grønt dansk køkkengræskar" vejer op til 30 kilo, og man kan samle sine egne frø af et godt eksemplar. Da jeg gerne vil samle frø, må jeg undgå krydsbestøvning. Derfor isolerer jeg "Grønt dansk køkkengræskar" fra køkkenhavens græskar ved at plante det i kompostbunken, hvor det samtidig får masser af næring. I køkkenet er græskarret er egnet til syltning.

Græskardyrkning

Man sår græskar i potter indendørs eller i drivhus i april. Frøene presses sidelæns ned i jorden og skal cirka 2 centimeter under jordoverfladen. Så i 10-12 centimeters potter - læg et par frø i hver potte og sats senere på den stærkeste spire. Frøene spirer efter 5-10 dage. Pot om efterhånden som planterne vokser til. Inden græskarrene plantes udenfor, skal de hærdes. Man hærder planterne ved at sætte dem i let skygge og læ nogle timer om dagen. Det tager et par dage at hærde planterne, og de skal ind om natten. I juni, når nattemperaturen ikke når under 10 grader, kan planterne plantes ud i køkkenhaven. Plant dem i samme dybde, som de stod i potten.

Græskarfrø kan eventuelt udblødes i vand natten over inden såning.

Mere om emnet

Se alle
Syltet græskar

Syltet græskar