Fars mobiltelefon vol. 2: Carina kom til hjælp

Illustration: Gert Ejton

Fars mobiltelefon vol. 2: Carina kom til hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Jeg har lige læst og svaret på dit opslag på Facebook, og det håber jeg, du vil gå ind og læse, så vi kan hjælpe dig og din far med det. Tak fordi du skriver til os om sådan et forløb her. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne rette op på. God dag til dig. Venlig hilsen Carina, Telenor"

Endelig et menneske til hjælp i kampen mod glatte telefonstemmer, der desværre ikke kunne gøre noget ved, at min far var blevet fuppet til at tegne et nyt mobilabonnement, da hans mobil bad om en puk-kode. Læsere af denne klumme husker måske mine anstrengelser for hjælpe min far ud af et abonnement, han ikke havde forstået, at han havde fået. Ovenikøbet var det vildt dyrt: 500 kr. pr. måned mente den søde unge dame i Telenor-butikken, at hun kunne sælge det for til min 85-årige far.

Da vi begge - efter mine mange samtaler med diverse opsigelsespersoner hos Telenor - troppede op i butikken og endnu engang bad om at få fortrudt købet - regnede vi med, at alt var på plads. Således var det blot en mindre ting også at fortælle banken, at Telenors efterfølgende opkrævning skulle slettes, hvad banken gjorde. Den nu sure Telenor-sælger havde jo lovet os, at min far ikke var kunde mere.

14-dagen efter kom der to regninger pr. post - og det blev endnu engang mit lod at ringe op til opsigelsespersonerne og forklare, at der forelå en fejl. Men der tog jeg selv fejl. Tværtimod havde min far nu 35 dages opsigelse, fordi vi nu havde passeret den 14-dages fortrydelsesfrist, han havde haft. Jo personen kunne godt se, at der i sagen stod noget om, at vi kunne fortryde i butikken - men butikken havde ikke skrevet noget efterfølgende, så min far havde stadig abonnementet. At jeg mente, at fejlen var sket på Telenors side af skranken, lod opsigelsespersonen kold. Min far skyldte nu 1500 kr. for noget, han ikke havde ønsket og aldrig havde brugt.

Mit raseri holdt ikke til telefonkøen i Forbrugerrådet. Men gode råd var tæt på i skikkelse af min kusine, der har et mere brugerorienteret forhold til sociale medier end jeg.

- Du skal bare svine dem til på Facebook og Trustpilot, så sker der noget, mente hun. Og medmindre jeg endnu en gang ville køre til Sjælland og forsøge mig hos Telenor-sælgeren i butikken, så måtte jeg jo gå i gang med at skrive et harmdirrende indlæg til Facebook og Trustpilot. Men jeg havde ærligt talt ikke stor tiltro til kusinens anbefaling. Hvorfor skulle det hjælpe, når nu mine talrige opringninger ikke havde hjulpet?

Og så blev ventetiden nærmest mindre, end når jeg har hængt i køen til opsigelsespersonerne. Carina uden efternavn skrev tilbage på begge kanaler - og bedst af alt: hun ville hjælpe! Vi fik hurtigt en fuldmagt fra min far via mail - og i løbet af en seks-syv mails frem og tilbage og en enkelt misforståelse var alt på plads. Fars tid som kunde i Telenor var forbi, uden han skulle betale noget som helst. Min tak til Carina var stor - og hvis jeg sad i Telenors bestyrelse ville jeg nok overveje at udnævne hende til en større stilling, så hun kunne stå for politikken omkring kundeplejen.

For jeg forstår ikke Telenors strategi. Hvorfor gør man det så dybt bøvlet at kommunikere en simpel besked? Jeg har forholdsvis høfligt talt med mindst fem medarbejdere og to af deres chefer, og jeg er personligt mødt op i butikken med et budskab: Min far ville ud af aftalen. Først når jeg meget uhøfligt sviner virksomheden til på sociale medier, får jeg svar fra en medarbejder, der rent faktisk kan tage stilling til sagen og fikser problemet - efter at have hørt den samme forklaring, som jeg har givet alle de andre medarbejdere. Er det virkelig den måde, man ønsker, at utilfredse kunder skal agere på?

Fars mobiltelefon vol. 2: Carina kom til hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce