Det er det vigtigste i livet at spise sammen, mener kogebogsforfatter og madskribent Katrine Klinken. Men påskefrokosternes overflod er yt. Fornyelsen og fremtiden er det enkle.

Det har ikke været en god dag, hvis Katrine Klinken ikke har spist mindst et måltid sammen med nogen i løbet af den.

- Det føles tomt og utilfredsstillende, så afhængig er jeg af fælles måltider, siger hun.

Men det er ikke kun til hverdag, at det er vigtigt at mødes og dele måltider.

- Traditioner og gentagelser er vigtige. Påsken er starten på en ny sæson, og vi kan igen bruge af naturens gaver. Hønsene lægger æg, og ramsløgene spirer. Engang var der ikke nok mad hele tiden, som vi jo har i dag, så der blev opbygget ritualer omkring høsten, når lammet blev slagtet, eller når hønsene lagde æg igen, blandt andet at man deler for at overleve. Og det ligger dybt i os, siger hun.

Derfor er en fælles påskefrokost nærmest kit for venskabet eller familien.

- Der sker en hel masse ved et måltid. Når man deler mad, bliver man lettere venner. Jeg tror, det handler om, at man nyder noget sammen. Det er sanseligt og noget, man deler i et åbent rum, så på en måde er det meget intimt og privat. Men man kommer også til at spise mere varieret og sundere, når man spiser sammen med andre, siger Katrine Klinken.

Det sidste sker, fordi man gør sig mere umage, når man laver mad til andre, for det bliver kedeligt hele tiden at spise det samme sammen. Man sjusker mindre, mener kogebogsforfatteren, fordi det at lave mad til andre er som at give oplevelser og kærlighed.

Påskefrokostens fremtid

Men den kærlighed kan godt gives i mindre portioner, end et traditionelt påskefrokostbord ville byde på. For mens traditioner er gode at holde fast i, skal de også fornyes, mener Katrine Klinken. Og hun ville starte med mængden og kvaliteten af maden.

- En gang var det luksus, at der var overflod af mad, fordi man ikke havde så meget. Men nu er luksus mad lavet af ordentlige råvarer. For eksempel et æg fra en høne, der har haft et godt liv. Jeg synes, at man skal holde traditionerne i hævd ved at vide, hvorfor man spiser råvarerne, og hvordan man får fat i dem i god kvalitet, siger hun.

Æg, vilde urter, fiskeæg, skaldyr, lam og kylling er de råvarer, som kogebogsforfatteren selv vil spise, når påsken kommer. Fordi de er i sæson, og fordi man ikke har kunnet få dem i god kvalitet længe. Og det er kvaliteten og smagen, der skal være i centrum på påskefrokostbordet, mener hun.

- Man kan ikke lave lort om til lagkage. Det behøver ikke være kompliceret at lave god hjemmelavet mad, og det er lettere med gode råvarer. Mange ville måske tro, at man ikke kan tillade sig at servere en kyllingesteg, men har man fundet den gode kylling fra en gårdbutik, vil ens gæster komme i himlen over smagen, som de ikke kan huske, hvornår de sidst har oplevet, siger Katrine Klinken.

- God mad gør glad. Den gør stemningen bedre, og samværet mere nærværende. Men maden smager også bedre, når man spiser den sammen med andre, siger hun.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.

Mere om emnet

Se alle
Tendens: Farvel til buræg

Tendens: Farvel til buræg

Gode råd: Er du skruk efter at få høns i haven?

Gode råd: Er du skruk efter at få høns i haven?

Signe Wenneberg: Der er ikke nogen, der ikke kan finde ud af høns

Signe Wenneberg: Der er ikke nogen, der ikke kan finde ud af høns