Hvem: Jan Knudsen, 50 år, key account manager hos EG i Kolding 15 timer om ugen, bor i Odense, er fraskilt og far til fire. Fik konstateret sklerose i 2010.

Idrætsmæssig erfaring: Har løbet adskillige maratonløb, dyrket kampsport, styrketræning og vægtløftning.

Skal køre med Cykelnerven for femte gang.

"Det var både en forbandelse og en befrielse at få diagnosen. Endelig fik jeg at vide, hvad der var galt, men samtidig var det noget møg. Dengang løb jeg maraton og halvmaraton hver søndag, men jeg oplevede det, man inden for sklerose kalder udtrætning. En følelse af at ramme muren. Der er ikke flere kræfter i kroppen overhovedet, men når man hviler sig lidt, kommer de igen. Det punkt kom tidligere og tidligere, når jeg løb, og bare vejen hældede en lille smule, blev jeg hældt af som vandet, der skulle kunne løbe væk. Så løb jeg nærmest ude i grøften og skulle kompensere.

For 10 år siden, når man fik diagnosen, blev man anbefalet at holde sig i ro, og ville man være aktiv, skulle man i hvert fald ikke gå til stålet. Nu er det omvendt. Tung vægttræning kan for nogle være med til at holde sygdommen stangen. Jeg kan godt lide at presse mig selv. Det er et frirum at træne, og skal jeg lave en form for konditionstræning, er det cykling. Jeg kan ikke løbe mere, så det her er min udfordring, og det er fantastisk at se, at der er så mange mennesker, der gerne vil samle penge ind til Scleroseforeningen.

Der er meget socialt i at cykle. Også mere end i løb, har jeg fundet ud af. Når man cykler, sidder man ofte to og to, og på den måde har jeg lært mange nye mennesker at kende i Frankrig, fordi man ender med at sidde sammen med en, man ikke kendte i forvejen. Tit er man også inde og drikke en kop kaffe under eller efter træningen. Når man er en lille gruppe, der oplever noget sammen, snakker man om det bagefter og får på den måde et fællesskab.

Cykelnerven er en udfordring, men det er sjovt og hyggeligt. Det er ikke et cykelløb. Der er cykelløb nok, hvor du kan få et nummer på. Det her har et højere formål, og så kan man komme til at lyde helt højtravende. Det er hårdt, men også sjovt, og det er jo ikke forbudt at stoppe op undervejs og tage noget at drikke og nyde naturen. Man er der for at støtte op om et godt formål, og for mig, der har sygdommen, går det op i en højere enhed.

Når jeg cykler opad, får jeg samme udtrætning, som dengang jeg løb. Men på cyklen kan jeg lade være med at træde så hårdt. Det er ikke noget, jeg beslutter mig for undervejs. Det sker bare. Der er bare ikke flere kræfter, men jeg kan heldigvis stadig dreje rundt, og efter noget tid kan jeg presse mig selv igen. Jeg får også kramper og føleforstyrrelser, når min kernetemperatur stiger bare en smule, men den kølende luft, når man cykler, hjælper.

Når jeg når toppen af bjerget, er jeg typisk helt færdig. Når jeg stopper med at træde, står mine ben bare og ryster. Heldigvis er de spændt fast med kliksko, og så skal jeg lige hænge ved en og have hjælp til at komme ud af pedalerne. Så skal jeg sidde lidt og have nervesystemet til at falde til ro og have lidt at spise og drikke, og så kan jeg igen.

Hvor andre med sklerose får det bedre af at træne, så har jeg altid været i god form, så for mig er det godt, når sygdommen ikke forværres. Men det er svært at få hovedet rundt om, for vores forståelse af træning er, at man bliver bedre af det. Jeg bliver dårligere og dårligere, men jeg ved ikke, hvordan det ville være, hvis jeg ikke trænede. Jeg har besluttet mig for at være med, så længe min fysik 7-9-13 kan."

  • Grauholm_Trine_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Jysk Fynske Mediers magasinredaktion, hvor vi laver magasinerne Livsstil, Rejser, Gear og Base Bolig. Jeg skriver primært portrætter af kendte kvinder, sundhedsstof, bolig- og rejsestof samt bidrager til mandemagasinet Gear. Tidligere har jeg været syv år på sportsredaktionen, hvor jeg blandt andet har dækket flere håndboldslutrunder og OL i Beijing i 2008. Min fritid bruger jeg sammen med min familie og gerne på at dyrke sport.

Mere om emnet

Se alle
Cykelnerven: Debutanten

Cykelnerven: Debutanten

Træder man ikke i pedalerne, begynder man at trille baglæns

Træder man ikke i pedalerne, begynder man at trille baglæns

Fire dage, 10 bjerge og et godt formål

Fire dage, 10 bjerge og et godt formål