I "Udkantsgruppen Langeland" debatterer både borgere og politikere - og tonen kan godt blive grov i facebookgruppen, der netop har rundet 3000 medlemmer.

Langeland: En leder efter en kat til en vens svigermor, men er det egentlig en god ide at give et dyr som gave? En anden har netop købt en aktie i Ærøexpressen, men vil en færge til Ærø egentlig give Langeland ret meget? Og hvad med kommunaldirektørens månedsløn på 90.000 kroner?

På "Udkantsgruppen Langeland" er debatten altid i centrum, selvom facebookgruppen også fungerer som en slags digital opslagstavle med tips til arrangementer, billeder fra Langeland, forespørgsler om opskriften på rigtige langelandske fedtegrever og meget, meget mere. Gruppen er med sine 3000 medlemmer den største af sin slags på Langeland.

Og den er ikke alene, fortæller medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst, som er lektor på Roskilde Universitet og især beskæftiger sig med sociale medier.

- De her lokale facebookgrupper findes overalt i Danmark, ja, faktisk overalt i verden. De fungerer som en form for "nabokontakt" og udfylder den rolle, som kirkekaffen eller talerstolen på markedspladsen tidligere havde. På den måde er de ikke en ny opfindelse, men Facebook har givet dem en ny platform, siger han.

Protestgruppe, ikke parti

Udkantsgruppen Langeland blev dannet for seks-syv år siden. I begyndelsen hed gruppen "Udkantspartiet", men mange ville ikke være medlem, fordi de troede, at der var tale om et rigtigt parti, fortæller Leon Hansen, som er administrator for gruppen.

- Meningen med gruppen var, at den skulle være en slags protestgruppe, hvor man kunne gøre politikerne opmærksomme på de ting, som folk var utilfredse med. Fortælle dem, at vi borgere også er her, siger Leon Hansen.

Flere politikere, blandt andre tidligere borgmestre og en række kommunalbestyrelsesmedlemmer, er medlemmer. Dét er Leon Hansen glad for:

- For så kan borgerne holde øje med dem, og politikerne kan vide, hvad der foregår. Og mange af dem er flinke til at svare, når folk skriver til dem, siger han.

Det er bare min mening

Muligheden for dialog mellem borgere og politikere i de lokale facebookgrupper er bestemt en positiv ting, mener lektor Mads Kæmsgaard Eberholst. Men der er forskel på meningsudveksling og egentlig debat:

- En rigtig debat fører et sted hen, den er løsningsorienteret. Problemet med de her facebookgrupper er, at de ofte kun bliver brugt til at udtrykke ens egen umiddelbare mening, ikke nødvendigvis til finde en løsning, siger han.

Et andet problem ved at debattere på Facebook er, at det kan være svært at gennemskue, hvem der bliver hørt og hvorfor, siger Mads Kæmsgaard Eberholst:

- Umiddelbart ligner det, at alles stemmer tæller lige meget, men sandheden er, at Facebooks algoritmer styrer benhårdt, hvilke indlæg og kommentarer, der bliver vist, siger han.

Rødglødende emojis

Kommentarer er der mange af på Udkantsgruppen Langeland - gerne krydret med emojis, der nogen gange er rødglødende af raseri. Især under det nyligt overståede kommunalvalg gik bølgerne højt, og der var mere end 23.000 opslag, reaktioner og kommentarer på siden, da valgkampen var på sit højeste. Administrator Leon Hansen synes, at det er i orden, at debatten har lidt kant, for han mener, at det er dét, som folk har lyst til at læse. Men der har været enkelte gange, hvor tonen er gået for vidt:

- Da der var stor debat om asylområdet, var der nogle stykker, der måtte ryge ud, for dér gik de over grænsen på grund af sproget. Det var racistisk, rigtig meget endda, så de blev slettet, siger Leon Hansen.

Han har så travlt med at redigere og sortere i indlæg, at han har tænkt sig at få flere administratorer til Udkantsgruppen Langeland i 2018.

  • fyens.dk