Sprogdoktor varsler død over langelandsk dialekt

Anders W. Berthelsen er forfatter og journalist. Han har tidligere udgivet en bog om de fynske dialekter under titlen: "Fynsk så det synger". Arkivfoto: Louise Koustrup

Sprogdoktor varsler død over langelandsk dialekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders W. Berthelsen, de fynske dagblades sprogdoktor, mener, at langelandsk stille og roligt vil uddø. Og det er en skam, synes han. Også indfødte langelændere tvivler på dialektens overlevelse.

Langeland: Nogle synes, det er sødt og charmerende, mens andre trækker på smilebåndet eller græmmes, når de hører en stærk dialekt. Men uanset om man kan lide dem eller ej, så kommer man ikke uden om, at de er på vej væk, mener Anders W. Berthelsen, der er de fynske dagblades sprogdoktor og har udgivet bogen "Fynsk så det synger" om dialekterne på Fyn og de nærliggende øer.

- I hele Danmark udtyndes de gamle dialekter, så der efterhånden mere tales regionale varianter af rigsdansk, end der tales dialekt. Men ude i landets yderområder er der en tendens til, at dialektræk lever bedre end i bysamfundene. Det gælder også på Langeland, hvor mange dialekttræk er bevaret, siger han.

Nogle af de mennesker, hvor dialekten lever lidt endnu, er hos de indfødte langelændere, Hans Peter Nielsen og Niels Ove Nielsen.

- Jeg snakker nok lidt langelandsk, men vi tillemper det jo også her på øen, og nede sydpå er det jo nærmest helt kult at snakke med dialekt, fortæller 66-årige Niels Ove Nielsen, der bor i Snøde.

Det var Niels Ove Nielsens farbror, som skrev Langelands-ordbogen, hvori der var lydskrift for at forstå den rigtige udtale af de gamle ord. Men dialekten har ændret sig sidenhen. 73-årige Hans Peter Nielsen husker, hvordan hans bedstemor snakkede med rigtig, gammeldags nordlangelandsk dialekt. Men i dag er den en helt anden.

- Gennem årene er der kommet mange forskellige mennesker til øen - turister, som senere har valgt at bosætte sig på øen, og det, kan man høre, har præget sproget, siger Hans Peter Nielsen, der til daglig er ålefisker og pedel.

Både Niels Ove Nielsen og Hans Peter Nielsen har oplevet, hvordan verden har åbnet sig, set unge flytte fra øen, og set, hvordan medierne er blevet mere landsdækkende end lokale.

- Før i tiden var vi meget mere isoleret. I dag er der landsdækkende tv, og hvis man læser aviser, så er en stor del af sproget blevet engelsk. Jeg tror ikke på dialekter på lang sigt, og blot at beholde det danske sprog, tror jeg, bliver et projekt, siger Niels Ove Nielsen.

Hans Peter Nielsen bekræfter det samme og påpeger, hvor lidt han hører dialekt blandt langelænderne i dag.

- Nu er jeg snart en af de ældste på øen, og jeg hører aldrig nogen snakke dialekt mere. Så er det måske kun enkelte ord, men ikke som jeg husker det, da jeg var barn, fortæller han.

Dialekt på Langeland
"Det jødit" = Det gør de ikke. Her er j-lyden for skriftens g bevaret. Dét har været almindeligt på de sydfynske øer i ord, der staves med ge-, gæ-, gi-, gø- og gy-.Dialektforskeren Finn Køster har nævnt j-udtalen af g som "et godt eksempel på, at visse udkantsområder (de sydfynske øer, Lolland-Falster) kan holde længere på en gammel udtale, fordi man har været mindre udsat for påvirkninger udefra".

På langelandsk har man også kj-lyden i f.eks. "kjewe" i stedet for købe - en gammel udtale, der kendes fra ældre retskrivning i f.eks. Kjerteminde, Kjøbenhavn og kjærlighed.

Langelandsk har en stribe særlige ord, som er volapyk for andre danskere, for eksempel "drassel" (regnbyge), "gnost" (gråspurv), "hasle" (hugorm), "krejte" (frø) og "kisglas" (harpiks). En stor del af det langelandske ordforråd er dog identisk med det fynske. "Drassel" findes også på Ærø.

Langelænderne kan som regel høre forskel på nordlangelandsk og sydlangelandsk. I syd er der flere mennesker, der taler egentlig dialekt end nordpå. Nordlangelandsk betragtes som lidt finere end sydlangelandsk.

I 2007 indtalte skuespiller Thomas Eje en famøs reklame, hvor han udtalte sætningen: "Langelænder - kend den på knækket" alt imens han forsøgte at ramme langelandsk dialekt. Det faldt dog mange langelændere for brystet, for det lød slet ikke langelandsk, mente de. En tillidskvinde på pølsefabrikken i Simmerbølle udtalte dengang:

- Han gør det ikke ret godt. Vi kan allesammen høre, at det ikke er en langelænder, og vi har gentagne gange ytret utilfredshed med, at det ikke er en langelænder, der har indtalt reklamen.

Efterfølgende blev der indspillet en nye reklame - med en ægte langelænder.

(Fra "Fynsk så det synger" af Anders W. Berthelsen)

Langelandsk er som en truet dyreart

Sprogdoktoren kan nikke genkendende til denne tendens, og selvom Anders W. Berhtelsen - måske ikke overraskende - hører til dem, der godt kan lide, at der er lokale variationer i sproget, så må han med vemod erkende, at udviklingen efter alt at dømme vil fortsætte, indtil dialekterne er helt borte.

- Jeg tror ikke på, at udviklingen kan vendes. Hvorfor skulle nutidens børn på Langeland pludselig begynde at tale som deres oldeforældre? Kommende generationer vil i stigende grad tage rigsdansk til sig. Det er en ærgerlig udvikling, for dialekter er med til at understrege lokale og regionale, kulturelle særpræg. Når en dialekt uddør, har jeg det på samme måde, som når en dyreart uddør. Og jeg er bange for, at langelandsk er som en truet dyreart, der vil forsvinde helt. Fuglen gråspurv vil overleve. Men jeg frygter, at langelænderne vil holde op med at kalde gråspurven for "gnosti" og i det hele taget vil glemme de særlige langelandske ord og udtaleformer, siger Anders W. Berhtelsen.

Men én af dem, som har kæmpet for at holde liv i dialekten, er tidligere talepædagog Bibi Beckmann, der har boet på øen i over 50 år. Hun har arbejdet rundt på hele Langeland, hvor hun har vurderet børns sproglige udvikling. Hun har gennem tiden skrevet en del rapporter om langelandske børn, der snakkede anderledes end, hvad en fagperson ville mene, er rigtigt. Men Bibi Bechmann opfordrede aldrig børn til at ændre det sprog, de var vokset op med.

- Jeg synes, det var synd at ændre på deres dialekt, for det har også sin charme, at vi alle har hver vores udtale, fortæller hun.

Om dialekten kan bevares, tvivler hun dog på.

- Jeg tror ikke, at dialekten kan bevares, men dét, man skal gøre, synes jeg, er at respektere dét, der er tilbage af den. Man skal ikke lave dem om, der gerne vil snakke deres dialekt, og man skal heller ikke hovere af dialekt, men respektere den på lige fod med, hvordan andre mennesker taler, siger hun.

Uanset hvad tror ingen rigtig på, at dialekterne på Langeland vil overleve i en verden, hvor unge flytter fra øen, og hvor verden er blevet meget større.

- Dialekten - den forsvinder, når os gamle falder fra, slår Hans Peter Nielsen fast.

Sprogdoktor varsler død over langelandsk dialekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce