De seneste 10 år har Tryggelev Sogn oplevet et markant fald i antallet af kirkelige handlinger. Sidste år blev ingen hverken døbt, konfirmeret eller gift i kirken. Kirken var kun ramme om to begravelser/bisættelser.

Fyns Amts Avis spørger de lokale, hvordan man vender udviklingen.

Tryggelev: Sorte skyer hænger over kirkegården i landsbyen Tryggelev på Sydlangeland, men det bliver kun til et par enkelte dryp fra oven.

Samme fornemmelse får man, når man kigger på listen over gudstjenester, der hænger på en opslagstavle foran kirken.

"Ingen gudstjeneste", "ingen gudstjeneste" og "ingen gudstjeneste" står der for det meste.

Færre handlinger i kirkerne

Der er blevet længere mellem konfirmationer, dåb, vielser og begravelser i kirkerne på Langeland og Strynø.Det viser avisens gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2006.

De såkaldte kirkelige handlinger går tilbage fra 506 i 2006 til 393 sidste år. Flere sogne havde sidste år en håndfuld eller færre handlinger i løbet af året.

Tallene dækker over antallet af døbte, begravede, bisatte, viede, konfirmerede og velsignede. Det gælder ikke langelændere, der bliver viet eller begravet udenfor øen. Flere præster peger eksempelvis på, at de ind i mellem begraver/bisætter personer bosat på Langeland i kapellet i Svendborg.

De seneste ti år er antallet af indbyggere i sognene på Langeland og Strynø samtidig gået knap 1400 tilbage, så det pr. 1. januar 2017 var nede på samlet 12.569 personer.

 

Den lille landsby med 332 sognebørn virker i det hele taget som en naturskøn plet på kortet, hvor flest suser igennem for at komme længere sydpå til Magleby og Bagenkop eller nordpå, og hvor færrest vælger at slå rødder.

Folkekirkerne på Langeland og Strynø er under pres. Sidste år stod de 20 kirker for knap 393 dåb, konfirmationer, begravelser, bisættelser, vielser og velsignelser. Det er 113 færre af de såkaldte kirkelige handlinger end for 10 år siden, viser tal fra Danmarks Statistik, som Fyns Amts Avis har gennemgået.

Svært at lukke en kirke

Kurbad, forsamlingshus, ungdomskirke med bløde møbler, koncertkirke og nedlagte kirker solgt eller lejet ud med formål om at holde anderledes gudstjenester.For en lille håndfuld år siden blev en række kirker i København og en enkelt på Læsø taget ud af brug, og det har ført til vidt forskellige brug i dag. Det har Kristeligt Dagblad afdækket for et par år siden.

Der findes dog ifølge kristendom.dk ingen lov eller procedurer for, hvordan en kirkelukning foregår. Alt fra andelen af kirkegængere til bevaringsværdighed kan spille ind, når man skal tage stilling til, om en kirke skal tages ud af drift og i sidste ende sælges.

Kristendom.dk skriver, at det er den enkelte kirkes menighedsråd, der beslutter, om ens egen kirke skal lukkes. Kirkeministeren skal i sidste ende formelt godkende en nedlæggelse.

Med kun to begravelser/bisættelser i 2016 stod den omkring 800 år gamle Tryggelev Kirke for det laveste antal af de kirkelige handlinger på øerne. Der var ingen dåb, vielser eller konfirmationer.

Nej tak til kirke som showrooom

Den 67-årige graver Willy Edvardsen slipper for at blive fanget i et regnskyl, mens han river blade sammen i et hjørne af kirkegården. Han er umiddelbart den eneste levende sjæl i nærheden.

- Her og her, peger han rundt på et par gravsteder.

Graveren har styr på sin kirkegård og fortæller, at der allerede i år er begravet/bisat to personer i Tryggelev - og til maj skal et hold på fem konfirmeres i landsbyen. Ifølge Danmarks Statistik er ingen de seneste seks år blevet konfirmeret i den lokale kirke. Man skal tilbage til 2010, hvor konfirmandholdet lød på tre.

Konfirmationen er i årenes løb foregået i Lindelse, så årets konfirmandhold er dejligt, bemærker Willy Edvardsen, der selv startede som gravermedhjælper i 2010 og nu også passer kirkegården i nabosognet Fodslette, som døjer med samme lave antal kirkelige handlinger og endnu færre sognebørn.

Selv om få bruger Tryggelev Kirke, kan graveren ikke forestille sig, at den på et tidspunkt bliver afviklet.

- Det er ligegyldigt. Kirken eksisterer, den er der jo bare. Den bliver ikke revet ned. Folk kan godt komme, når der er bryllupper og den slags, men der er ikke 20-30 mennesker mere til gudstjenester. Den tid er forbi, filosoferer Willy Edvardsen.

Han ser helst ikke, at man stabler større events på benene for at lokke folk i kirke om søndagen og til højtider:

- Kirken skal ikke være et showrum for at trække folk til. Man kan godt friske gudstjenesterne op, men vi skal ikke til at vise film for at få folk til at komme til gudstjenester. Det skal vi altså ikke, understreger graveren.

Skal giftes til sommer

Skråt overfor kirkegården - i den gamle smedje - bor familien Rohmann.

59-årige Ole Rohmann glæder sig allermest over, at han sjældent er generet af kirkeklokkerne, og at middelalderbygningen fremstår "pæn" og "vedligeholdt".

- Det er en flot kirke, må man sige, og min datter er døbt og konfirmeret i den, men jeg er ikke selv den store kirkegænger, indrømmer den 59-årige genbo.

Datteren, 25-årige Louise Rohmann, er på visit fra Viborg og har følelser for den store, hvidkalkede bygning, der er det naturlige midtpunkt i landsbyen.

- Jeg har altid sagt, at jeg vil giftes i den kirke, men nu er det måske lidt anderledes, når jeg bor i Viborg, siger hun.

Hun er ikke den eneste med et nært forhold til Tryggelev Kirke.

Længere nede ad gaden sidder Daniel Tornhøj, 32 år, bag et skrivebord hos autoværkstedet Tornhøj Biler.

Han glæder sig på sin egen facon over, at kirken kun var ramme om to begravelser/bisættelser sidste år:

- Det er godt. Det er et tegn på, at vi holder godt ud, siger han med et smil på læben.

Han er fjerde generation i familiefirmaet og har både en farmor, farfar og oldeforældre begravet på kirkegården.

Hans to børn er døbt i kirken, og til sommer skal han selv giftes dér.

- Jeg har et tilhørsforhold til kirken. Jeg ville være ked af, hvis den på et tidspunkt lukker, men omvendt kan det også samfundsøkonomisk være dyrt at holde i gang, mener Daniel Tornhøj.

- Vi kan ikke gøre det mindre

Det har de lokale folk i menighedsrådet faktisk regnet på.

Kaj Elmer Christoffersen sidder som kasserer og har desuden en plads i provstiudvalget. Han fortæller, at der i snit dukker omkring 10 personer op til en gudstjeneste, og spørgsmålet er, om det kan betale sig.

- Når vi er nede på under 10 personer, der kommer i kirken, er det måske for pjattet at bruge 2500-3000 kroner på det. Du skal have en graver, organist, kirkesanger - og om vinteren skal kirken fyres op, og så kommer præsten oveni, forklarer Kaj Elmer Christoffersen.

Derfor er antallet af gudstjenester skåret ned til en eller to om måneden. Og så åbner man kirken ved særlige lejligheder som for eksempel en dåb eller vielse.

Præstegården lejes ud til kommunen, som har omdannet den til et brugercenter for pensionister fra hele Sydlangeland.

Kassereren mener ikke, at man kan skære mere ned på aktiviteterne i kirken.

- Vi kan ikke gøre det mindre, end vi har nu, med mindre vi lukker kirken helt. Mit indtryk er, at det fungerer. Kirken skal alligevel passes, og så kan vi lige så godt have en gudstjeneste en gang om måneden. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bevare det, for det er det sidste, vi har i landsbyerne på Langeland. Vi kan bare ikke længere få folk til at gå i kirke i stor stil hver søndag, siger Kaj Elmer Christoffersen.

Vender det? Tror du, at der kommer mere liv i kirken på et tidspunkt?

- Det tror jeg ikke. Nej, det skal vi ikke regne med. Sådan har det været gennem de sidste 50 år. Vi skal regne med, at folk vil bruge kirken, når de har behov for det, svarer han.

Frygter I, at politikerne på Christiansborg begynder at snakke kirkelukninger igen som for et par år siden?

- Det har vi faktisk haft spurgt om, og så får vi svaret, at vi godt kan lukke kirkerne, men vi skal stadigvæk passe og holde dem ved lige. Det er os som menighedsråd, der er ansvarlige for, at de bliver passet og vedligeholdt. Og så mener vi, at de også skal lukkes op en gang i mellem, siger Kaj Elmer Christoffersen.

Hvorfor spurgte I?

- Det har lidt at gøre med, om vi skal blive ved med at koste på de middelalderkirker og sætte dem i stand. Hvis man om to år siger, at vi skal lukke kirker, så er det måske fjollet at bruge tre-fire millioner kroner på en kirke. Men det er i hvert fald det modsatte svar, vi har fået, siger han.

  • Byline

    Af:

    Webredaktør, Fynsamtsavis.dk. Ansat på Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis siden januar 2012 og bor på Midtfyn - i landsbyen Espe - med kæreste og to børn. Arbejdssteder: 2017-: Fynsamtsavis.dk 2016: Erhvervsavisen Fyn 2012-16: Lokalredaktionen i Ringe 2012: Fyens.dk 2011-12: Journalistpraktikant på Fyens Stiftstidende i Middelfart og på samfundsredaktionen.

Mere om emnet

Se alle
Sydfynsk folkekirkemedlem: Fyns Amts Avis er en modig avis

Sydfynsk folkekirkemedlem: Fyns Amts Avis er en modig avis

Biskop: God interesse for kirke med to begravelser i 2016

Biskop: God interesse for kirke med to begravelser i 2016

Mindst 50 asylansøgere døbt: - Alle mennesker har en trosrejse

Mindst 50 asylansøgere døbt: - Alle mennesker har en trosrejse