Sådan bliver man vild med tog: - Jernbanen var alle tiders legeplads

69-årige Mogensen Christensen voksede op ved havnen i Rudkøbing, hvor han fra barnsben fattede interesse for jernbanen. I dag holder han foredrag om banens historie, som også omfatter færgedrift og bussernes historie. Foto: Kenneth Skipper

Sådan bliver man vild med tog: - Jernbanen var alle tiders legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Langeland og Strynø findes der intet mindre end fem lokalhistoriske arkiver, der værner om og arbejder for at bevare øernes historie. Det gælder også på Nordlangeland, hvor Langelandsbanens historie blev rullet ud torsdag aften.

Nordlangeland: Siden 2002 har lokalhistoriske arkiver på Langeland stået bag udgivelsen af årbogen "Øboer", som udkommer næste gang midt i oktober.

En at de lokalhistoriske foreninger, der står bag den årligt tilbagevendende udgivelse, er Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv, som torsdag aften havde indbudt togentusiast, Mogens Christensen, til at fortælle om Langelandsbanens historie.

På baggrund af dokumentation fra arkiverne og ikke mindst gamle postkort redegjorde han for et stykke dansk jernbanehistorie, som aldrig direkte kom til at omfatte Nordlangeland.

Banen nåede nemlig aldrig så langt, hvilket Mogens Christensen gav en forklaring på.

- Der var opstået et behov for at kunne komme hurtigt afsted, og her var Langeland Sakket lidt bagud. Det førte i 1902 til et møde på Hotel Langeland, hvor mellem 800 og1000 mennesker mødte op for at høre om banen. Det siges, at greven i Tranekær var imod en bane til Nordlangeland, fordi den skulle gå over hans jord, forklarede Mogens Christensen.

Det var dog ikke tilfældet, og ifølge Mogens Christensen indledte grev Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær, borgermødet og manede i jorden, at han skulle være modstander af en jernbane nordpå.

Derimod handlede det mere om øens facon og befolkning, forklarede Mogens Christensen videre:

- På Sydlangeland boede der små håndværkere, som var villige til at investere. På Nordlangeland boede der bønder. De var sparsommelige, og holdt pengene i lommen. Et andet forhold var, at øens nordlige ende er smal og ikke havde det fornødne opland. Det havde også betydning, at man havde en færgeforbindelse fra Lohals og hellere ville sejle direkte til Svendborg via Dageløkke og Åsø end at tage over Rudkøbing, fortalte han.

Har du en lokalhistorie?
"Øboer - Historisk årbog for Langeland, Siø og Strynø" udkommer næste gang til oktober.Bag udgivelsen står de lokalhistoriske arkiver.

Alle kan bidrage med artikler til bogen.

En artikel må fylde op til fem A4-sider inklusive foto.

Der er intet krav til "årstal", og en artikel må gerne være nutidig.

Deadline for indsendelse af artikler til næste udgivelse er den 1. juli 2018.

Materialet skal sendes digitalt til: hist.aarbog.langeland@gmail.com

Overhalet indenom

Rammerne om foredraget var det tidligere plejehjem i Lejbølle, hvor lokalarkivet har adresse. Der er nu aktivitetscenter for pensionister på adressen, hvor Mogens Christensen fyldte spisestuen med spørgelystne tilhørere.

De blev på halvanden time ført tilbage i tiden til det første spadestik til Langelandsbanen i 1909. Her blev overskudsjord fra et byggeri af en viadukt blev transporteret til havnen i Rudkøbing, hvor anlægsarbejdet var skudt i gang.

Finansieringen blev delt mellem kommune, amt og stat, og først i 1918 kom Nordlangeland (Lohals) med i et jernbaneforlig.

Men da var toget så at sige kørt og tilmed overhalet indenom af udviklingen.

- Det var ikke ret mange af banerne fra "1918-forliget", der blev anlagt. Banen var ikke rentabel, og bilismen var begyndt at blomstre. En forbindelse til Nordlangeland blev endeligt skrinlagt i 1933, forklarede Mogens Christensen, der krydrede sit foredrag med postkort og personlige anekdoter.

Bøger om banen
Langeland Bibliotek har fire gamle bøger om Langelandsbanen, som dog ikke er til udlån.De betragtes som klenodier. Der er kun ét eksemplar af hver. De står permanent i bibliotekets historiske samling:

- Langelandsbanen A/S - (kopier af gamle protokoller, hjemmelavet materiale).

- Ib V. Andersen: Langelandsbanen 1911-1962 (et slags hovedværk).

- B. Wilcke: Langelandsbanen (udg. af Dansk Jernbaneklub, også central).

- Langelandsbanen 1911-1936 (udg. af Langelandsbanen som 25-års skrift).

Biblioteket har desuden tre bøger om banen til udlån:

- Ulla Arndt Madsen: "På sporet".

- Ulla Arndt Madsen: "Langelandsbanen".

- Finn Christensen, (Dansk Jernbane-Klub): Langelandsbanen 1922-61.

Kilde: Langeland Bibliotek

Jernbanen var legeplads

Tilhørerne fik også et indblik i, hvad der har givet ham en livslang interesse for - ikke kun Langelandsbanens - men også øens færge- og bushistorie.

Han er født og opvokset i Rudkøbing et stenkast fra den for længst hedengangne jernbanefærge og baneområde på havnen.

Et område, som i dagens Danmark ville være forbudt for børn, men som i slut-halvtredserne var en perfekt legeplads for drenge som Mogens Christensen.

- Stranden, jernbanen og slagteriet, hvor der senere kom forårsrullefabrik, var alle tiders legeplads. Der var et skur med fiskegrej, som vi kunne hoppe over på, når vognene holdt ved siden af det, forklarede han og tilføjede, at drengene - når de var heldige - fik lov at komme i førerhuset på et lokomotiv.

En forfærdelig dag

- Så kunne vi sidde dér og kigge, når togene blev rangeret, lyder det fra Mogens Christensen, der klikker et foto frem på billedlærredet.

På billedet ses en flok drenge stå i motorrummet på et lokomotiv.

- Den her lille dreng, det er mig. Det er fra den 16. maj 1957. Men der var ikke behov for lokomotiverne mere. De blev solgt og kørt til Ringsted for at blive hugget op. Jeg kan huske, at jeg løb hjem til min mor og sagde, at det havde været en forfærdelig dag, da de sejlede de to lokomotiver væk, forklarede Mogens Christensen, der den dag i dag ærgrer sig over, at ikke engang ét af lokomotiverne blev bevaret.

Det gør til gengæld historien om Langelandsbanen takket være de lokalhistoriske arkiver og Mogens Christensen, når han holder foredrag om banen.

Udgivelsen af den historiske årbog "Øboer" blev startet af lokalarkiverne i samarbejde med tidligere museumsinspektør Ole Mortensen. I dag står arkiverne selv for udgivelsen.

Sådan bliver man vild med tog: - Jernbanen var alle tiders legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce