Mål for aktiveringen: At blive et helt menneske


Mål for aktiveringen: At blive et helt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi skal bygge det hele menneske op, siger servicedirektør Thomas Rosenqvist om den fremtidige aktiverings-indsats, der dansk, motion og kultur

RUDKØBING: I begyndelsen af 2008 vil Langeland Kommune have samlet de fleste af sine aktiverings-projekter for ledige og kontanthjælpsmodtagere i de tidligere Trio-Sport bygninger på Spodsbjergvej i Rudkøbing. Det være sig fleksværksted, vejledningscenter, et passiv til aktiv-projekt og et metode-udviklingsprojekt. Foruden at hjælpemiddeldepot og motionscentret Svedekassen rykker derind. Kun køkkenprojektet i rådhuskælderen bliver, hvor det er.

- Der bliver mere samspil mellem tingene, og nye elementer tilføres. Vi vil have en palet af muligheder. Vi er på vej væk fra punkt-aktivering. Vi skal være så fleksible som muligt, f. eks. gerne kombinere arbejde med skolegang. For vi skal bygge det hele menneske op og ikke kun aktivere, men lave kompetence-udvikling, siger servicedirektør Thomas Rosenqvist fra Langeland kommune.

Deltagerne skal bl.a. kunne lære dansk, regning og matematik og noget om samfundsforhold. De skal have noget at vide om kost og sundhed, om hygiejne og motion, som nogle af dem meget vel vil blive opfordret til selv at dyrke noget mere af. De skal have et kursus i privatøkonomi og en snak om det at have børn. Men de skal f.eks. også indføres i kunstens, musikkens og teatrets verden og tages med på udstillinger og til koncerter.

Flere kunne aktiveres

Langeland har i øjeblikket 250 kvinder og mænd, som modtager kontanthjælp fra det offentlige. 60 procent af dem vurderes at have så store begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de ikke umiddelbart kan klare et ordinært job. Cirka 110 af kontanthjælpsmodtagerne er lige nu i aktivering i kommunalt eller privat regi, mens 140 er på såkaldt passiv forsørgelse. D.v.s. de får penge uden at yde noget til gengæld.

Det står højt på Langeland Kommunes dagsorden at få ændret på det. Dels af menneskelige, dels af økonomiske grunde. Kommunen vil få en langt større økonomisk refusion af staten og spare op imod syv millioner kroner årligt, hvis de 140 bliver sat i aktivering. Og endnu mere, hvis det fører til ordinære job bagefter.

- Svendborg gør det ikke godt nok

Thomas Rosenqvist er overbevist om, at det indenfor få år vil lykkes at få noget nær alle aktiveret.

Det paradoksale er, at Langeland allerede i dag uden problemer kunne aktivere flere, end man gør. Men kommunen er uden indflydelse på, at det sker. Aktivering formidles via jobcentret, som hører under Svendborg Kommune, og her er man ikke helt så gode til at "levere varen", som Langeland Kommune kunne ønske sig.

- Jeg er stadig ked af, at vi ikke selv fik jobcentret. Vi havde godt fat i tingene. Vi er godt klar over, at der er begynder-vanskeligheder, men vi kunne have gjort det bedre selv. Det her koster os mange penge, siger Annie Feldt (S), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Hun tilslutter sig fuldt ud den kritik af jobcentret, som borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S), Ærø, forleden fremsatte i Fyns Amts Avis på baggrund af en eksplosion i udgifterne til sygedagpenge.

Kritikken blev besvaret af jobcenterchef Birgit Bagge, der sagde, at man gør alt, hvad man kan. Det er ikke fysiske sygdomme, der plager arbejdskraften, men psykiske som stress, udbrændthed og lignende.

Mål for aktiveringen: At blive et helt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce