Langeland som antropologisk studie

Anne Sofie Askholm har som antropolog bogstaveligt både været i marken og på havet at gøre studier. Her har hun entret Egon Nielsens båd, hvor Egon (med ryggen til) arbejder sammen med sin bror Charly. Foto: Vibeke Volder

Langeland som antropologisk studie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antropolog Anne Sofie Askholm har skrevet sit speciale i visuel antropologi på Langeland, om Langeland og langelændere

Gennem fire måneder forrige år studerede antropolog Anne Sofie Askholm Langeland og langelænderne.

Ikke objektivt observerende som en videnskabsmand i felten med måleinstrumenter og notatblokke, men som en ung kvinde, der foruden de videnskabelige arbejdsmetoder nysgerrigt har fulgt med i forskellige menneskers liv fra Syd- til Nordlangeland og ikke været bleg for at give et nap med. Enten i stalden eller på havet eller når der skulle ryddes op blandt loppeefekter eller bages kage til menighedsrådsmøder.

Så Anne Sofie Askholm er ikke bare godt kendt på Langeland. Hun er også godkendt af Langeland.

De fleste antropologer tager ud i verden. De studerer eskimoer i Alaska og mongoler i Sibirien, pygmæer og Nabias bush-mænd med deres click-sprog, maorier i New Zealand og aboriginals i Australien... men langelændere?

- Ja, jeg fortalte også mine medstuderende, at jeg skulle arbejde på en lille lækker sydhavsø, griner Anne Sofie Askholm og fortæller, at det i øvrigt føltes som én lang sommerferie, da hun fra 17. juli til november var på øen.

Antropologi handler ikke kun om "eksotiske" befolkningsgrupper under fremmede himmelstrøg, men i det hele taget om, hvordan mennesker fungerer sammen socialt.

- Vores egen kultur er lige så spændende og kompleks og indeholder lige så mange paradokser, som fremmede kulturer, siger Anne Sofie Askholm, der ser det som sin opgave at levere reflekteret information i modsætning til mediernes ofte mere konfliktorienterede nyhedstrøm.

Anne Sofie Askholm
29 år. Opvokset på gård i Skanderborg-området, hvor hendes forældre driver landbrug. To søskende, en storebror og en lillesøster.Bor i Aarhus med sin kæreste, der er møbelsnedker.

Uddannet Visuel Antropolog ved Aarhus Universitet (Moesgaard) og har samtidig taget kursus på "Fatamorgana", Danmarks Fotografiske Billedkunstskole.

Har arbejdet med kvinderettigheder for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia, Kenya og Tanzania samt studeret udvikling i Vietnam

Har brugt Langeland som case for sit speciale (afleveret september 2017).

Konflikten

Netop konflikten mellem en Politiken-fotografs opfattelse af Langeland og langelændernes selvopfattelse, gav Anne Sofie Askholm inspirationen til hendes speciale. Hun ville til Langeland og ved selvsyn konstatere, om fotografen Janus Engels fotoessay publiceret som et helt fotoopslag i Politiken, august 2015, virkelig kunne være rigtig.

Forsidehenvisningen til Politiken-opslaget, som skabte langelandsk forargelse, sluttede med spørgsmålet: "Hvordan ser livet ud, når resten af verden er kørt forbi"

- Kan det nu passe? tænkte jeg. Lever langelænderne så afsondrede? Er de så afsporede? Hører de ikke med til Danmark? Kan de overhovedet ikke finde ud af noget? Er de helt koblet af civilisationen? Har de ikke Internet, tv, radio eller aviser?

- Der var noget, som ikke stemte overens med min opfattelse af resten af Danmark. Heller ikke af det såkaldte UdkantsDanmark - jeg stammer selv fra en gård ved Skanderborg mellem landsbyerne Tebstrup, Hylke og Tåning, så jeg kender fra mig selv de jokes og bemærkninger, man bliver mødt med i byen. Ikke på gymnasiet eller universitetet, der kommer de studerende jo fra hele området. Men da jeg gik i folkeskole var det typisk, at fordi jeg kom fra en gård, kunne det vel ikke passe, at jeg også kunne være klædt i smart tøj...

Bonderøve og byfolk

Holdningen til landet, til provinsen eller Udkanten, som alt udenfor København nogen gange kategoriseres som, er historisk set ny, pointerer Anne Sofie Askholm.

Indtil midt i forrige århundrede var landlivet ikke genstand for bonderøvs-foragten. De små landsbyer blev ligefrem betragtet som Danmarks hjerte. Det var her, livet var helt. Det var her, beboerne havde alt, hvad der behøvedes. Her lå bageren, slagteren,købmanden, mejeriet, trikotagen, skolen, kirken. Og her var roen. Bylivet var for de fleste var en tilværelse i tredje baggård... snavset og beskidt, plaget af rotter og lugten af lort.

Men op gennem industrialiseringen, da alt blev rykket ind til byen og landsbyerne blev efterladt amputerede, skiftede holdningen. Nu var livet på landet blevet mindreværdigt. Bønder blev synonym med ikke for kvikke, som det også afspejlet i vores sprog, hvor bonderøv er et skældsord.

Nu er bonderøven atter at blive en trend, der signalerer "simple living", "Bach to nature", som i følge Anne Sofie Askholm typisk er tilflytteres tanker om livet på landet med økologi og små landbrug, om at være selvforsynende og kende det, man spiser.

Områder som Samsø, Ærø og Bornholm har været bedre til at hive sig op og få øje på mulighederne i udkanten. Langeland halter lidt bagud i mediernes opfattelse af øen.

Med de briller, vi bærer

Anne Sofie Askholms opgave har derfor primært været at vise, hvordan vi især gennem medierne skaber forestillinger, der hele tiden reproduceres. Er Langeland først blevet udnævnt til et habitat for de dumme og de fattige, så er den forestilling svær at blive kvit. For alle de, der aldrig har besøgt Langeland, ved naturligvis kun, hvad de læser eller ser af billeder.

- Det handler om repræsentation. Om at repræsentationen understreger og accelererer de virkelige problemer, siger Anne Sofie Askholm om den onde cirkel, et område kan blive hvirvlet ind i. Jo mere Langeland bliver udpeget som bundskraber, jo større sandsynlighed er der for, at det efterhånden kommer til at blive virkelighed.

Alene af den grund er der behov for om at det, Anne Sofie Askholm kalder repræsentaionen, ændres. Identifikationen må ikke fikseres af ét sæt briller, som hun også pointerer med sin film om Langeland, der netop har fået titlen "The Glasses We Wear (Med de briller vi har på)".

- En bagenkopfisker var ved at fortælle mig om forholdet mellem Sydlangeland og Nordlangeland, da han indskød: Det ku' de jo ikke se med de briller, de havde på..."

Med filmen, som bliver vist på ØP 3. februar, prøver Anne Sofie Askholm at eksperimentere med, hvordan man skildrer en befolkningsgruppe - uden at generalisere: - Det er et spørgsmål om, hvordan vi læser andre. For naturligvis er den viden og de relationer, vi får, skabt gennem relationer til andre mennesker. Det guddommelige objektive syn eksisterer ikke, når det handler om mennesker, siger hun.

Selv har Anne Sofie Askholm prøvet at etablere et tillidsforhold mellem de langelændere, hun mødte, interviewede og filmede.

- Jeg valgte at sætte mig selv på spil ved at få en hverdag på Langeland. Jeg har arbejdet som frivillig i Fiskeriets Hus i Bagenkop, og på en gård i Tryggelev var jeg med i stalden hos jerseyko-besætningen - jeg er vant til jerseykøer fra min fars gård. Jeg har flået fisk ombord på kutteren "Liljen" og sunget med i Salos-koret, der dengang blev ledet af Line Nielsen. I mine portrætter ville jeg ikke være den, der stod og så på, men ville forsøge at sætte mig i deres sted og være en del af deres arbejde og fællesskab.

Langeland som antropologisk studie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce