Hængt uberettiget ud: Frikendt for sjusk i asylregnskab

Jani Hansen glæder sig over at der ikke var rod i regnskaberne på asylområdet. Foto: Martin Ramsgaard.

Hængt uberettiget ud: Frikendt for sjusk i asylregnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langeland Kommune har modtaget de fleste af sine tilgodehavender fra Udlændingestyrelsen - regnskabet går for kommunen stort set i nul, siger vicekommunaldiretør, der fortsat mener, at kommunen blev hængt uberettiget ud

Langeland: Det vakte en del opsigt sidste år, da Langeland Kommune blev beskyldt for sjusk med sin regnskabsføring omkring asylområdet. Kritikere hæftede sig ved, at kommunen i sit halvårsregnskab for første halvår 2017 havde anført, at der var udgifter på 46,5 millioner kroner, som staten skulle refundere, men at der ingen steder stod, at kommunen var sikker på at få pengene. Det var i en situation, hvor man netop havde lukket de sidste centre. Men nu er pengene i hus og på vej. Den største del er indbetalt, de sidste følger senere.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har afsluttet asylregnskabet for 2016 og 2017 med Udlændingestyrelsen på en måde, så regnskabet for kommunen stort set går i nul, siger vicekommunaldirektør Jani Hansen.

Hun har på intet tidspunkt tvivlet på, at man ville modtage pengene, og føler, at kommunen uberettiget blev hængt ud.

- Det var et område, hvor tingene udviklede sig meget hurtigt, og hvor der ingen praksis var for konteringen. Nogle faldt så over, at der var et tal for et forbrug, men ingen forklaring, og kritikerne fik så sået tvivl, om vi ville få pengene, netop fordi asylcentrene på Langeland var afviklet.

Langeland ville i 2017 gerne fortsætte med at drive asylcentre, og en dag fik man at vide, at man var udpeget som operatør på området. Senere samme dag blev der fulgt op med en besked om, at der var tale om en afviklingskontrakt.

- Men kunne I ikke selv havde imødegået tvivlen ved at skrive en note eller en forklaring i halvårsregnskabet om, at der var betaling på vej fra staten, og at kommunen ikke ville komme til at hænge på regningen?

- Det kunne vi jo nok, og hvis vi havde vidst, hvor megen opmærksomhed, der blev, så skulle vi nok have gjort det. Men vi er vant til i regnskaber kun at skrive forklarende noter, hvis noget afviger fra budgettet. Det var der ikke tale om her. Vi havde bare ikke fået pengene på det tidspunkt, svarer Jani Hansen.

Drev op til 11 centre
Da asylcentrene i Danmark for de flestes vedkommende overgik til at have kommunale aktører, kom Langeland Kommune på banen. Ud over at drive centre på Langeland kom man ind i flere andre kommuner, herunder Faaborg-Midtfyn samt Lolland. På et tidspunkt stod Langeland Kommune for 11 centre med samlet cirka 2700 flygtninge.I 2017 blev kommunen opsagt på området. De sidste centre, som Langeland havde ansvaret for, blev lukket henholdsvis 31. marts, 30. april og 31. maj 2017.

Undervejs blev kommunen beskyldt for at drive forretning på asylområdet, lige som et par sager vakte landsdækkende opsigt. To asylsøgere fra centret i Tullebølle blev sigtet for voldtægt under Langelandsfestivalen i 2016, men sigtelserne hurtigt frafaldet igen. Dog blev offentligheden først længe efter orienteret om frafaldelsen. Og to kvindelige medarbejdere, også på centret i Tullebølle, blev sigtet og tiltalt for seksuelle overgreb med unge asylsøgere. Den ene blev siden ved Retten i Svendborg idømt tre måneders betinget fængsel.

Takster på alt

Hun afviser, at der ikke var styr på området.

- Det var der. For eksempel havde vi sat beløb på alle ydelser, vi leverede. Der lå takster for det hele. Jeg føler, at kritikerne ikke havde forståelse for, hvor komplekst hele området var. Alting gik så stærkt, og det burde ikke være sådan, at man som kommunen ikke præcist kunne få at vide fra staten, hvordan man skulle postere udgifterne. Tallene var der styr på.

- Kunne man så ikke have bedt Udlændingestyrelsen gå ud offentligt at meddele, at selvfølgelig ville Langeland Kommune få sine penge, når nu spørgsmålet var kommet op?

- Det er svært at sige. Jeg synes, at vi havde et godt samarbejde med styrelsen. Vi var derinde et par gange, og som nævnt tvivlede vi aldrig på, at pengene ville komme. Men der var så også et spørgsmål om revision af regnskaberne, som skulle foretages før den endelige afregning. Vi har ifølge aftale med Udlændingestyrelen haft en ekstern revisor, BDO Rådgivning & Revision til at gennemgå regnskaberne.

Udlændingestyrelsen har ingen kommentarer til avisen til spørgsmålet om regnskabet og sine mellemværender med Langeland Kommune, men henviser til den nævnte BDO-rapport.

Hængt uberettiget ud: Frikendt for sjusk i asylregnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce