Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efterlysning: Hvad er særligt langelandsk eller strynøsk?

Viden om træbådebygning, rebslagning, sejlmageri, sejlads og bådhåndtering er et eksempel på levende kultur og sikres kun, hvis den bliver givet videre til næste generation. Foto: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

Efterlysning: Hvad er særligt langelandsk eller strynøsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familieopskrifter, foreningsengagement, glemte håndværk - Dansk Folkemindesamling indsamler levende kultur på Langeland, Strynø og Siø til et projekt om lokale traditioner og skikke. Informationsmøde på Langelands Museum mandag den 19. marts.

Langeland: De fleste kender Jellingstenene, Roskilde Domkirke og Stevns Klint. Alle monumenter, der ligesom er til at tage og følge på. Men hvad med den langelandske julesuppetradition? En særlig strikketeknik, der er gået i arv? Eller vældet af frivillige og foreninger på Langeland og Strynø? Den uhåndgribelige og i nogle tilfælde usynlige kulturarv - også kaldet immatriel kulturarv eller levende kultur - er i centrum i Dansk Folkemindesamlings nye projekt, som samler nationale, regionale og lokale traditioner og skikke i et helt katalog over "det, vi gør" i Danmark. Indsamlingen er en del af Danmarks arbejde med Unescos konvention til sikring af den immatrielle kulturarv.

Derfor rejser Dansk Folkemindesamling landet rundt for at samle bidrag ind og kommer i den forbindelse til Langeland mandag den 19. marts. Her er der informationsmøde klokken 15.30-17.30 på Langelands Museum, Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing, hvor Maria Lanng fra Dansk Folkemindesamling vil fortælle om indsamlingsprojektet - som faktisk ikke er noget nyt:

- I Danmark indsamler museer og arkiver løbende beskrivelser af nutiden. Hvad der synes almindeligt for os i dag, vil på mange måder være ændret om 50 eller 100 år. Så i fremtiden, når man ser tilbage i arkiverne, vil de her beskrivelse være med til at tegne et billede af Danmark anno 2018 - både for forskere og alle andre interesserede, siger Maria Lanng.

Beskrivelser er guld værd

Det stærke foreningsliv med mange frivillige på både Langeland og Strynø er et godt eksempel på levende kultur, fortæller Maria Lanng:

- Hvordan organiserer man sig? Hvem er de frivillige - og ikke mindst: Hvorfor vælger man at være frivillig? Sådanne beskrivelser er guld værd - ikke bare for os, der indsamler, eller for dem, der læser det efterfølgende. Det kan også være interessant for de frivillige at blive konfronteret med de her spørgsmål: Hvorfor gør vi egentlig det her? Er det sammenholdet, dét at hjælpe andre? Ved at blive skarpere på egne bevæggrunde bliver det også nemmere at engagere nye i foreningerne og dermed sikre, at traditionen bliver videreført til nye generationer, siger hun.

Alle er velkomne til informationsmødet, hvor man også gerne må medbringe genstande og fotografier, der kan illustrere ens eksempel på levende kultur. Efterfølgende kan man indsende sit bidrag direkte på hjemmesiden, pr. mail eller med posten. Deadline for bidrag er den 30. april 2018. Læs mere på levendekultur.kb.dk.

Efterlysning: Hvad er særligt langelandsk eller strynøsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.