Rørende historie i eksotiske omgivelser
Kan det sentimentale gøres usentimentalt?

Det kan det, og det kan man overbevise sig om ved at se "Den grædende kamel".

En helt usædvanlig dokumentarfilm fra Gobi-ørkenen i Mongoliet.

Usædvanlig fordi to kameler, Ingen Temee og Botok, står øverst på rollelisten.

Begrebet dokumentarfilm skal der i øvrigt tages lidt løst på. Flere af scenerne er spillet under instruktør-anvisninger, men de medvirkende mennesker, som er en fire generationers nomade-familie, spiller dog sig selv. Og kamelerne er, så vidt vides, ikke instruerede.

Filmen er en nøgtern og usentimental fremstilling af nomade-familiens liv - centreret om en kamelfødsel.

Ingen Temee skal være mor for første gang og nedkommer efter en lang besværlig fødsel med Botok, der er noget så sjældent som en hvid kamel.

Og da moren afviser sit afkom, har vi balladen.

Meget prøves for at forene de to, så lille Botok kan få sin kamelmælk. Et ældgammelt råd og ritual er at lade en spillemand spille for kamelmoderen og dermed få hendes hjerte til at åbne sig for den lille. Og det er filmens drivende sentimentale højdepunkt tilsat ægte kameltårer.

Det lyder måske langt ude for rationelle, kyniske vesterlændinge, men jeg siger jer, det går lige i hjertet.

Omkring denne poetiske kerne udspiller livet sig i nomadefilmen. I en majestætisk, magtfuld natur, som er en gave til kameraet.

Her fortælles også en underliggende og for så vidt også sentimental historie om uskyldstab.

Vi materialistisk fordærvede vesterlændinge sværmer jo for det rene, uspolerede menneske.

Men på fuldstændig nøgtern vis får vi at se, at tv og landrovere uafvendeligt er på vej ind hos dette folk. Vore drømme om de rene mennesker i pagt med naturen er jo blot romantiske illusioner. For selvfølgelig ønsker også mongolske nomader velstand og materialisme. Det står skrevet i den lille dreng Ugnas vidunderlige gavtyvefjæs.

"Den grædende kamel" er udsprunget fra filmhøjskolen i München og er lavet i samarbejde mellem Byambasuren Davaa og Luigi Falorni.

Hun er af mongolsk afstamning og stod for personinstruktionen. Han er italiener og har fotograferet de bjergtagende billeder.

"Den grædende kamel" har fuldt fortjent hjemført masser af priser, og den er et lille hjertegribende, poetisk helle af en film, som også varmt kan anbefales til børn, der er store nok til at kunne læse undertekster.

Jesper Mads Eriksen



"Den grædende kamel". Tysk/mongolsk, 90 minutter.

Premiere fredag i:

Café Biografen og Scala, Svendborg