Video: Dinosaurer til Fyn


Video: Dinosaurer til Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturamas nye særudstilling er både dino-sjov og alvor. Fokus er på dinosaur-familier, og publikum må røre og grave.

Inde midt i et gigantisk lårben sidder en hvid tand og afslører en lille bid af hverdagen fra kridttiden for cirka 100 millioner år siden. Dengang, da gigantiske langhalse - også kaldet for brachiosaurus'er - gik fredeligt omkring på kloden og åd blade, mens rovdyr i alle størrelser åd hinanden og altså også havde smag for selv en langhals, der med sine over 30 ton var noget af en mundfuld.

Lårbenet med tanden er en del af Naturamas nye særudstilling "Dinosaurfamilier", som åbnede 7. februar. Udstillingen er en vandreudstilling, som er skabt af australieren og konservatoren Peter Norton, og den har været verden rundt - senest på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Thomas B. Berg (til venstre) har som biolog speciale i smågnavere, så han har måttet efteruddanne sig for at håndtere dinosaurerne på Naturama.  Til højre ses dyrepasser og formidler Poul Stentebjerg på vej ud af kødæderen alectroaurus, der i Naturamas version kan bevæge sig. Foto: Michael Bager
Thomas B. Berg (til venstre) har som biolog speciale i smågnavere, så han har måttet efteruddanne sig for at håndtere dinosaurerne på Naturama. Til højre ses dyrepasser og formidler Poul Stentebjerg på vej ud af kødæderen alectroaurus, der i Naturamas version kan bevæge sig. Foto: Michael Bager

- Statens Naturhistoriske Museum har sikret, at udstillingens faglige baggrund er blevet opdateret til dagens viden om dinosaurer, men i København kunne man kun se dele af den oprindelige udstilling, og præsentationen var mere en kunstudstilling omgivet af hvide vægge. Her på Naturama har vi skabt en anden scene, og vi har hele udstillingen med, fortæller seniorforsker og udstillingsansvarlig Thomas B. Berg.

Det betyder blandt andet, at der på Naturama er mulighed for at røre ved flere af sagerne. Man kan blandt andet grave efter dinosaur-æg og prøve at artsbestemme dem. Man kan samle skeletter og se, om man kan bygge en dinoknogle, og man kan se en række malerier af den mexicanske kunstner Luis Rey, der har specialiseret sig i at male dinosaurerne så tæt på virkeligheden, som man tror, at de har set ud med både hud og fjer og farver.

- Det er ikke mere end godt 20 år siden, at man i Kina fandt det endelige bevis for, at mange af dinosaurerne havde fjer. Nutidens fugle er efterkommende af dinosaurerne, fortæller Thomas B. Berg.

Dinosaurernes tid på jorden var i jura-og kridttiden, der sluttede for cirka 65 millioner år siden, da den femte masseuddød ramte jorden. En sammenblanding af et større meteornedslag i Mexicanske Golf og voldsom vulkansk aktivitet slog dinosaurerne ihjel.

- Man kalder det massedød, når over halvdelen og op til 95 procent af alt liv uddør, fortæller Thomas B. Berg.

Gruppen af unge psittacosaurus ser farlige ud, men de var planteædere. Foto: Michael Bager
Gruppen af unge psittacosaurus ser farlige ud, men de var planteædere. Foto: Michael Bager

En blinkende dino

Ud over forsteninger og æg i alle størrelser, former og teksturer - fra det mindste kolibri-æg til aflange dinosaur æg og til det største æg i menneskenes tid, ægget fra elefantfuglen, som uddøde mellem 1650 og 1700 som følge af menneskets indvandring til Madagaskar, kan man se en masse dinosaur-skeletter eller dele af dem.

Her er rovøglen oviraptorosauren, man fandt med mange æg omkring sig og derfor først troede var en æggetyv. Her er en flok planteædende unge psittacosaurus og gigantiske udgaver af tarbosaurus bataar, hvis fossiler, som så mange andre, er fundet i Kina og Mongoliet. Rovdyret var cirka 13 meter langt og op til fem meter højt og ligner til forveksling sin berømte slægtning tyrannussaurus.

Hovedet af rov-dinosauren tarbosaurus bataar. Foto: Michael Bager
Hovedet af rov-dinosauren tarbosaurus bataar. Foto: Michael Bager

Nogle af skeletterne er originale - andre er kopier af virkelige fund. Nogle er nærmest nuttede, nogle er absurde som den mindre protoceratops andrewsi, hvis hovedfacon må have inspireret kreatørerne bag "Star Wars", og nogle er skræmmende med hoveder så store som en bil med sylespidse - og mange - tænder i.

Det er tankevækkende, at dyr, hvis liv begyndte i et æg i fodboldstørrelse, har kunnet vokse sig til giganter - over 25 meter lange, 15 meter høje og med en vægt på op til 100 ton. En vækstrate uden lige.

- Engang var guldsmede også op til 75 centimeter. De enorme størrelser hænger sammen med, at klimaet var varmere, og at der var mere ilt i atmosfæren. Under de forhold kunne insekter og koldblodede dyr blive meget større, end de kan i nutidens klima, fortæller Thomas B. Berg.

- Der var også pattedyr (varmblodede), men de var meget mindre. Uden massedøden havde vi mennesker ikke stået her i dag, konstaterer han.

Rundt om skeletterne finder vi levende dyr som fugleedderkopper og slanger (bag glas), og på væggene er der film, der viser, hvordan fortidsdyrene så ud, gik, løb og levede.

Rovøglen oviraptorosaur på sin rede med aflange æg. I mange år troede man, at den var en æggetyv, men nej, den passede blot på afkommet. Foto: Michael Bager
Rovøglen oviraptorosaur på sin rede med aflange æg. I mange år troede man, at den var en æggetyv, men nej, den passede blot på afkommet. Foto: Michael Bager

For børn og barnlige sjæle, er det store hit dog kopien af kødæderen alectroaurus - nært beslægtet med tyranusaurus.

Hos Naturama kan den både gå rundt, blinke og gabe højt. Det skyldes, at den er lavet af gummi og indvendigt tilpasset højde og drøjde af dyrepasser og formidler Poul Stentebjerg, som kan kravle ind i den og dermed levendegøre den. Naturama lover, at den vil være i bevægelse hver dag - i hvert fald i vinterferien. Og måske vil den vove sig ud i Svendborg by.

Tæt på en lårknogle fra en langhals - også kaldet for brachiosaurus ? ses en hvid rovdyrtand. Foto: Michael Bager
Tæt på en lårknogle fra en langhals - også kaldet for brachiosaurus ? ses en hvid rovdyrtand. Foto: Michael Bager
Forskellige kranier af protoceratops andrewsi. Foto: Michael Bager
Forskellige kranier af protoceratops andrewsi. Foto: Michael Bager
Ole Kristensen (tv) og Steen Paludan arbejder med foden på kopien af et tarbosaurus bataar-skelet. Foto: Michael Bager
Ole Kristensen (tv) og Steen Paludan arbejder med foden på kopien af et tarbosaurus bataar-skelet. Foto: Michael Bager
Den store og uhyggelige tarbosaurus bataar. Foto: Michael Bager
Den store og uhyggelige tarbosaurus bataar. Foto: Michael Bager
Oviraptosaurosaur i æg er lige så nuttet som andre dyrebørn. Foto: Michael Bager
Oviraptosaurosaur i æg er lige så nuttet som andre dyrebørn. Foto: Michael Bager

        Gruppe af forstenede psittacosaurus. Foto: Michael Bager
Gruppe af forstenede psittacosaurus. Foto: Michael Bager

        Dyrepasser og formidler Poul Stentebjerg på vej ind i kødæderen alectroaurus for at skabe liv og bevægelse. Foto: Michael Bager
Dyrepasser og formidler Poul Stentebjerg på vej ind i kødæderen alectroaurus for at skabe liv og bevægelse. Foto: Michael Bager

Video: Dinosaurer til Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce