Vers ved vand hedder den fynske forfatter og smakkejolle-entusiast Ib Ivar Dahls seneste digtsamling. Den rummer, som titlen antyder, en snes korte naturdigte alle med afsæt i forskellige maritime vandskaber, og alle flankeret af forfatterens egne tegninger som en slags illustrationer af digtene.

Et digt kan, som her, være en beskrivelse af hvordan det er at betragte himlen spejle sig i havet: "Selvom forskel på op og ned/kendes i fødderne, slipper/havbenene grebet, og båden/svæver mellem vandmåne/himmelmænd."

Det er jo ikke talentløst, men alligevel så underlig anonymt, fordi det ligner digte så meget, så artigt, forudsigeligt og gammeldags - man kan ikke være i tvivl om dette er et digt! Og måske derfor glemmer man det meste af det man har læst, sekundet øjnene slipper papiret. Jeg mener: det er da en fin beskrivelse, svimmelheden himlens spejling i havet et øjeblik udløser (hos digteren), men hvad så, hvad så bagefter? Poesien bliver her en art nydelig eller kedsommelig tapet.

Der er noget hyggeaften og hobbyrum over Ib Ivar Dahls digte, men det er ikke altid ueffent, som i bogens bedste digt, der også er det sidste: "Efter stormen er håbet/spinkelt, som tæppet/regnen trækker over havet."

Martin Glaz Serup

Ib Ivar Dahl: "Vers ved vand", 55 sider, 128 kroner, Forlaget Ravnerock