Historien om taberne, der mod alle odds kæmper sig til toppen, er fortalt tusindvis af gange. Og Kent Altermans svage sports-komedie piller ikke nok ved formularen.
"SEMI-PRO"

Ligesom man gik og troede troede, at de værste Will Ferrell-komedier var overstået efter kunstskøjtepinligheden "Blades of Glory", lander sports-spoofen "Semi-Pro" på de danske biograflærreder. Et slapt og umorsomt kig bag om basketballkurven, da Flint, Michigan, taberhold, Flint Tropics, øjner chancen for at spille sig ind i den prestigefyldte NBA-liga.

Sagen er nemlig den, at ABA- og NBA-ligaerne skal fusionere. Kun de fire bedste hold får lov til at rykke med op, mens resten bliver opløst. Flint Tropics' leder, den hysteriske showmand Jackie Moon (Will Ferrell), har kampgejsten, men ikke format som træner. Derfor hyres den tidligere NBA-spiller, bænkevarmeren Monix (Woody Harrelson), som skeptisk indvilliger i at træne de uduelige spillere. Holdets samspil er elendigt, og helt sort ser det ud, da Tropics' eneste gode spiller, Coffee Black (André Benjamin), bliver købt af et konkurrerende hold.

Den fortælling har vi set masser af gange før, og det føles virkelig sært og rituelt at være vidne til en film der i så ekstrem grad fremstår formularisk. Men vent lige. Langt de fleste film er jo netop både skabelonskårne og rituelle i deres udtryk, hvorfor det er op til de dygtige filmfolk, at servere det velkendte på en overbevisende og levende facon.

Hvorfor kæmper de

Den spillefilmsdebuterende Kent Alterman har imidlertid glemt den del om at servere historien på en forfriskende facon, og eneste twist her er, at drengene fra Flint Tropics godt ved at de er røvrendte. Ligabestyrelsen render fra deres aftale, og uanset om det lykkes for gutterne at spille sig til en fjerdeplads, har de ikke en kinamands chance for at blive taget i betragtning til NBA-ligaen. Flint er nemlig ikke et interessant område for mediedækningen.

Hvorfor kæmper de så? Og det er her at "Semi-Pro"s mørke og kritiske aspekter for en kort bemærkning kommer i spil. Filmen udspilles nemlig i 70'erne, hvor kæmpebakkenbarter, mikrofonhår, diskodans og vild selviscenesættelse blev en naturlig, desperat reaktion mod, at det gik af helvede til. Det sætter yderligere underhundens og samfundets kamp i perspektiv, at filmen udspilles i Flint, der få år senere oplevede en uhyrlig økonomisk nedtur, da byens industrigigant drejede nøglen om og flyttede produktionen andetsteds.

Fortællingen handler om at opretholde modet. Selv i ekstrem modgang. Og en masse andet. Men desværre bliver det kun til en masse tematiske frø, der aldrig for alvor får lov at spire. I perioder sigter "Semi-Pro" faktisk efter en eftertænksom tone, men de kritiske røster og den underliggende dystre atmosfære formidles så ufokuseret, at der er gode chancer for, at man ikke bekymrer sig det fjerneste om filmens alvorlige emner, når man først har forladt biografmørket. Og det er en skam, for filmen har bestemt potentiale.

"Semi-Pro", amerikansk, 91 minutter, tilladt over 11 år.

Premiere fredag i Biocity og Cinemaxx Rosengaard, Odense.
  • Fyens Stiftstidende