Forskere og fortællere mødes i jomfruklostret og gør os klogere på H.C. Andersen

Det sirligt renoverede jomfrukloster ved siden af den katolske kirke, hvor de, der forsker i H.C. Andersen, har til huse, har også et auditorium, som med veneration for husets historie hedder Karen Brahe Auditoriet.

Auditorium er måske et stort ord at bruge om et rum med plads til et halvt hundrede mennesker, men det skal hverken skille os ad eller ødelægge en god historie.

Forskerne og fortællerne

Arrangementet med Kari Brinch og Johs. Nørregaard Frandsen var det første af tre under overskriften "Eventyrlige foredrag" i Odense Adelige Jomfrukloster.

Onsdag kl. 16 er det "Skyggen", der vil blive fortalt af en fortæller fra HCA Patruljen og udlagt af forskeren Jacob Bøggild.

Torsdag kl. 16 er det atter Jacob Bøggild, som forklarer, og denne gang er det om "Nattergalen".

Og en god historie var, hvad vi fik, og som I kan få i de kommende dage.

Det var den over hele festivalen svævende Hans Christian Andersen i sin pureste form: Et af hans eventyr - i dette tilfælde "Tommelise" - ikke læst op, men fortalt af en rigtig levende fortæller.

Hun hedder Kari Brinch og er professionel fortæller med eget firma. Og hun kunne det der med mimik og gestik og øjenkontakt med publikum. Lige præcis det, der adskiller en fortælling fra en oplæsning og suger publikum ind i historiens univers. Hvad enten vi nu havde "Tommelise" helt detaljeret præsent eller var mere rustne i kendskabet til dette eventyr, som utvivlsomt hører til Andersens mest ikoniske.

Men ikke nok med, at vi kunne lade os rive med og engagere os i den bittelille Tommelises skæbne. Vi kunne også få historien forklaret og fortolket af en rigtig forsker.

Konceptet er nemlig: 20 minutters fortælling, 20 minutters forklaring og 20 minutters spørgsmål for publikum.

Men eftersom det var H.C. Andersen Centrets leder, Johs. Nørregaard Frandsen, som var forskeren, skred tidsplanen en smule.

Hoved- og biveje

Den gode Johs. har det nemlig med at lade sin forklarings hovedvej bevæge sig ud ad små, charmerende biveje. Og det var der ingen grund til at begræde, for hvordan skulle vi ellers have fået at vide, at muldvarpen i eventyret, der er næsten blind, fordi den er så klog, at den ikke har behov for at se, mere end meget vel kunne have været et andersensk svirp til samtidens store litterære smagsdommer, Johan Ludvig Heiberg.

Og så var eventyrets markmus et billede på det snusfornuftige borgerskab, og oldenborrerne var et billede på datidens justitsråd, vor tids djøf'ere.

Johs. Nørregaard Frandsens forklarings hovedvej førte til, at "Tommelise", som er et af Andersens første eventyr, berører emner som sjælens bestandige rejse mod evigheden. At det evige liv, som Andersen var konstant optaget af, kan opnås gennem poesien.

Og måske mere håndgribeligt, at Tommelises historie er om en rejse fra mørket til lyset, fra sumpen til solen og himmelen. Eller fra det kolde nord til det varme syd.

Alt dette og mere gjorde det til en eftermiddagstime - plus det løse - i det lille auditorium, næsten fyldt med et modent publikum, der fløj af sted. Og mindede om, selv om nogle sikkert finder det trættende at læse, endnu en gang hvor mange lag, der er at finde i byens store digter.

"Eventyrlige foredrag", onsdag og torsdag kl. 16-17 i Odense Adelige Jomfrukloster. Gratis.

  • Eriksen_Jesper_Mads_(2015)_005

    Af:

    Årgang 1963. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1989. Arbejder primært på Odense-redaktionen, men også med kultur og sport. All-round-reportage-journalist og klummeskriver.

Mere om emnet

Se alle

Forskerne og fortællerne