Tilbage til de klassiske dyder

Disney er tilbage ved sine klassiske rødder i "Prinsessen og frøen".

Tilbage til de klassiske dyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Disney vender stærkt tilbage til den traditionelle animations dyder med en stemningsfuld, afslappet og kringlet tegnefilm fra folkene bag "Aladdin" og "Den lille havfrue"

Historier om forvandling, både sjælelig, fysisk og moralsk, fylder rigtig godt i folkeeventyrene. Måske allerstærkest kanoniseret i den velkendte børnefortælling (og tusindvis af vittighedstegninger) om prinsessen, der må kysse et ækelt kryb, som så heldigvis transformerer sig til den smukkeste prins.

I brødrene Grimms "Frøkongen" er det en forhekset kongesøn, der frelses, da kongedatteren efter mange indvendinger tager sig af den hjælpsomme, men væmmelige, kolde frø. Det lønner sig at gengælde den hjælp, man fik i nødens stund.

I John Musker og Ron Clements farverige og optimistiske "Prinsessen og frøen" tager historien en uventet drejning, og handlingen er flyttet fra de mørke mellemeuropæiske skove og slotte til det lune og atmosfæriske New Orleans.

Voodoodoktoren Facilier har forvandlet den joviale, men dovne prins Naveen til en frø. Kun kysset fra en prinsesse kan hæve forbandelsen og afsløre charlatanens skurkagtigheder, men indtil da har den griske, forsmåede tjener taget prinsens plads. Naveen støder på den drømmende, men hårdtarbejdende Tiana, han fejlagtigt tror har blåt blod i årene.

Kysset forvandler desværre også Tiana til en frø, og så er Naveen og Tiana ellers på flugt og eventyr gennem sydstatssumpene for at finde heksen Mama Odie, der måske kan hjælpe dem med voodooforbandelsen. Undervejs får de hjælp af Tianas hyperenergiske, smaskforelskede veninde Charlotte, Louis, en lettere neurotisk trompetspillende alligator, og den frygtløse ildflue Ray.

Alle klassiske Disney-figurer, der med jazzet lethed snor sig direkte ind i hjertet, og beviser, at selskabets dygtige filmfolk som det letteste i verden kan trylle elskelige karakterer ud af ærmet.

Som kruseduller på papir

Tematisk er der masser af bolde i luften og stof nok til et helt årtis produktion af spillefilmstegnefilm, så det overrasker ikke, at "Prinsessen og frøen" flere gange undervejs snubler over de mange figurer, fortællespor og den slentrende fortælling, der mangler den rene, målrettede og stringente form, vi kender fra mediegigantens allerbedste film.

På den anden side giver det filmen en helt uimodståe­lig uvorn, jazzet, ja, nærmest improviseret charme, at den kringler sig af sted som kruseduller på et stykke papir. Faktisk er det faretruende tæt på, at Naveen og Tiana næsten køres ud på et sidespor i deres egen historie, og at sidste akts lyserøde og sarte prinsessedrømme skærer lidt for grimt i øjnene hos alle andre end seksårige piger.

Heldigvis klarer Disney forhindringerne med den klassiske animationsfortællings dyder: Stærke figurer frem for alt og et fabelagtigt soundtrack af komponistveteranen Randy Newman (som i er født i New Orleans), som ubesværet blander sødmefulde aftenstjernefantasier med lækker jazz.

Efter at selskabet i en årrække har lagt energien i computeranimerede filmeventyr, er det dejligt at se det tilbage ved rødderne og den klassiske håndtegnede tegnefilm.

Jeg glæder mig allerede til at løse billet til Disneys fremtidige indslag i genren.

"Prinsessen og frøen" (Amerikansk, "The Frog and the Princess"). Spilletid: 97 min. Tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.

Biocity og CinemaxX Rosengård, Odense, Kino 1+2, Nyborg, Scala, Svendborg.

Tilbage til de klassiske dyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce