Tyskerne bliver konfronteret med billeder fra 1970'ernes terrorisme, når den dyreste tyske film nogensinde, "Der Baader Meinhof Komplex", har premiere.

Ny film om Baader-Meinhof skaber debat

En ny film om Baader Meinhof har ført til heftig debat i Tyskland, hvor filmen netop har haft verdenspremiere.
TYSKLAND: 31 år efter, at Rote Armee Fraktions terrorisme kulminerede i et blodigt efterår, bliver tyskerne fra næste uge igen konfronteret med 1970'ernes venstreradikale forsøg på at omstyrte samfundet med vold. Da får "Der Baader Meinhof Komplex" premiere i biografer over hele Tyskland. En film, der er baseret på den tidligere Spiegel-chefredaktør Stefan Austs dramadokumentariske bog om de dramatiske år, der forandrede forbundsrepublikken.

Den dyreste tyske film nogensinde har en perlerække af stjerneskuespillere på rollelisten. Moritz Bleibtreu og Martina Gedeck spiller hovedpersonerne Andreas Baader og Ulrike Meinhof på en indædt måde, som allerede har fået anmelderne til at hive superlativerne frem. Og flere har kaldt thrilleren en heftig form for historieundervisning.

Folk, som i 1970'erne fulgte RAF's bortførelser, bankoverfald og attentater, vil genkende de rekonstruerede billeder af begivenhederne, som er instrueret af veteranen Uli Edel og produceret og skrevet af Bernd Eichinger - manden, der blandt andet stod bag filmen "Der Untergang".

En nødvendig film

De to følte, det var nødvendigt at lave filmen, fordi de tilhører samme generation som terroristerne.

- Historien starter i en idyl og ender i et blodbad. Som i en græsk tragedie, blot er det her bitter realitet, siger Eichinger til magasinet Stern.

Filmen starter med studenteroprøret i slutningen af 1960'erne, hvor instruktøren Uli Edel selv var en del af den yderste venstrefløj, som RAF opstod i.

- Det var også en måde at bearbejde vores erindringer på. Det var jo en tid, som man selv oplevede meget emotionelt, siger instruktøren til nyhedsbureauet dpa.

Dengang var han efter eget udsagn lidt af en "revolutionsromantiker". Men da journalisten Ulrike Meinhof skiftede pennen ud med våben, havde Edel lige som mange andre svært ved at se, hvordan samfundet skulle forandres via vold. Filmen kulminerer i det tyske efterår 1977 med bortførelsen af arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer, og det husker Edel som "en gyselig, deprimerende tid".

Han siger, at han har lavet filmen for sine to sønner, som er 20 og 21 år gamle.

- Jeg ville fortælle dem denne historie og vise dem, hvad jeg følte, da jeg var så gammel, som de er i dag, siger han til dpa.

Hvad med ofrene?

Frem til RAF's opløsning i 1998 dræbte terrorgruppen 34 mennesker, og det sår, som terrorismen har efterladt i det tyske samfund, er langtfra helet. Filmen har da også vakt debat, fordi den fokuserer mere på terroristerne end på ofrene.

En af RAF's ofre var den vesttyske rigsadvokat Siegfried Buback, som sammen med to ledsagere blev henrettet i terroristernes kugleregn på åben gade i påsken 1977. Den dræbtes søn, Michael Buback, er skuffet over, at ofrenes familier ikke blev inddraget eller orienteret om optagelserne.

Den tidligere vesttyske indenrigsminister Gerhart Baum savner mere fokus på samtidshistorien. Og enkelte anmeldere har kritiseret filmen for at dyrke blodbadet fremfor at fokusere på, hvorfor terroristerne agerede, som de gjorde.

- Menneskene viser sig via den gerning, de udfører. Det afgørende er, at de gør det, ikke hvorfor de gør det, siger Eichinger til Stern.

Efter 43 dages bortførelse blev Hanns Martin Schleyer koldblodigt dræbt i en skov i Alsace. Hans søn, Jörg Schleyer, roser filmen,

- Det er en fremragende film, som endelig viser RAF, som den var: En nådesløs morderbande. Den viser RAF's hæmningsløse brutalitet uden at beskadige mindet om ofrene. Jeg frygtede, at filmen ville gå for tæt på min fars og vores families værdighed. Men heldigvis har hver eneste scene fjernet mine bange anelser, siger Schleyer til avisen Bild.

Stefan Aust, der skrev bogen bag filmen, er da også tilfreds.

- Jeg tror, at vi netop yder ofrene retfærdighed, idet vi viser, hvad terrorisme er, hvordan den ser ud. Det bliver vist meget drastisk i denne film, og det, tror jeg også er nødvendigt, siger han ved verdenspremieren i München.

Filmen, der er Tysklands bud på en Oscar for bedste udenlandske film, får dansk premiere i april næste år.
  • fyens.dk