Tanja Fossdal ser sig selv som musiker mere end smykkedesigner, selv om musikverdenen nu er trådt lidt i kulissen. Foto: Ditte Mathilda Joensen/veingir

Tanja og sangskatten: Fra musikkens mange regler til smykkernes frie leg

Tanja og sangskatten: Fra musikkens mange regler til smykkernes frie leg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

38-årige Tanja Fossdals smykker sidder i ørene hos Søs Fenger, Stine Bramsen og i den bedste tv-sendetid hos Oh Land i X-factor. Men hun skulle gennem mange gode år som musiker, inden hun ved et rent tilfælde fandt en mere fri vej med sin skabertrang.

Musikken har altid været den rigtige vej for hende og hendes kreativitet. I øvelokalet, ude på musikskolerne, som solist eller bag nogle af Danmarks største solistnavne. Hun elsker det.

Alligevel ulmer noget i Tanja Fossdal i 2010. Alting går strygende, men sangerinden drømmer om at skrive egne numre. Hvad hun ikke kan for utålmodigheden og musikkens mange regler.

Så når hun spiller jobs hver weekend rundt i landet, bliver scenerne godt nok fyldt med hendes stemme - men med andres tekster.

- Skal jeg synge "Den jeg elsker", til jeg bliver 65? Nej, siger hun til sig selv.

Tanja finder et pusterum som sfo-pædagog i Holte. For at tanke op og for at få lidt ro i forhold til musikundervisning. Og alligevel ender jobbet med at ændre hendes liv.

En dag, hvor hun går og pusler med oprydningen i sfo'ens kreative værksted, finder hun en stor, fyldt affaldssæk. Heri finder Tanja Fossdal svaret. Dét, der sætter hende fri i den kreative leg.

En masse sortgrå cykelslanger.

14 år af sit liv har Tanja Fossdal brugt i Odense, hvor al hendes musikuddannelse også fandt sted. Foto: Ditte Mathilda Joensen/veingir
14 år af sit liv har Tanja Fossdal brugt i Odense, hvor al hendes musikuddannelse også fandt sted. Foto: Ditte Mathilda Joensen/veingir

Spring, svøm, syng

Sangerindens vej ind i musikken begyndte med barndommen i Horsens. Hun voksede op i et hjem med en mor, der levede af at synge og spille keyboard og harmonika, mens faderen sang i kor i fritiden. Så musikken fløj altid om ørene på hende, mens hun sang og dansede rundt derhjemme med mor og søster.

- Dengang gik jeg meget op i springgymnastik, svømning og dans. Det handlede om at bevæge sig. Og især i musikken, fortæller Tanja Fossdal om barndommen.

Som 14-årig måtte hun give afkald på fritidsaktiviteterne, da mor og stedfar flyttede til Skibhuskvarteret i Odense, og hun fulgte med. Horsensianeren endte på Vestre Skole, hvor nogle klassekammerater sang og spillede teater i Den Fynske Landsby.

- Helt grøn, som jeg var i Odense, hoppede jeg med på idéen og tog til audition på "Fyrtøjet". Jeg fik en rolle, og selv om det var skide sjovt at være med, så var det helt tydeligt, at sangen trak mere i mig end skuespillet, beskriver hun.

I Odense købte moderen sig et nyt keyboard, og datteren begyndte stille og roligt at lære akkorderne dertil fra små melodibøger. Inden længe kunne hun både spille keyboard og synge dertil. Musikken levede i hende.

Hun fik sine smykkekundskaber i et kreativt sfo-værksted i Holte med sortgrå cykelslangegummi, men nu skal det (ofte) farverige byFossdal-læder sælges på Nørrebro. Foto: Ditte Mathilda Joensen/veingir
Hun fik sine smykkekundskaber i et kreativt sfo-værksted i Holte med sortgrå cykelslangegummi, men nu skal det (ofte) farverige byFossdal-læder sælges på Nørrebro. Foto: Ditte Mathilda Joensen/veingir

En ukendt opringning

Tanja Fossdal spillede for første gang sådan rigtigt sammen med andre i 9.-10. klasse via ungdomsskolen, og det gjorde hende mere end klar på at vælge musiklinjen på Mulernes Legatskole.

- Hvert år holdt gymnasiet en grandprix-aften, hvilket, jeg syntes, var megafedt. Første år skrev jeg et eller andet lame med keyboard og sang, men vi endte faktisk med at vinde som 1.g'ere, husker hun tilbage.

Kort tid efter ringede telefonen derhjemme, hvor der i den anden ende lød nogle drengestemmer. Et par ældre elever fra gymnasiet ville have fat på hende.

- Jeg tænkte først, at det måtte være telefonfis. Hvad ville de med mig? En 1.g'er? "Vil du være med i et band?" spurgte de, og jeg troede ikke helt på det.

Sangerinden mødtes alligevel med dem på det lokale øvested Spilledåsen, og det var supersjovt at få lov til at spille. De gjorde det så godt, at de begyndte at spille rundt omkring i Odense. Froggys Café, det daværende Café Oscar. Der var cirka én weekend hver måned med spillejobs gennem gymnasietiden.

Hun nød det så meget, at hun flere gange overvejede at droppe ud af gymnasiet for at gå musikkens vej. Men hun holdt ved.

Skrå brædder og urinsyregigt

Hun dimitterede i 2000, og mens hun fortsatte med at synge Fyns spillesteder op, begyndte Tanja Fossdal at søge musikuddannelsens vej. Først brugte hun et år på musikakademiet Saga på kulturhuset 17:48, hvorefter hun strøg ind på Musikalsk Grundkursus (MGK).

- Min styrke havde jeg ikke gennem musikskolerne som hos de fleste andre. Teoretisk havde jeg prøvet mig meget lidt med klavernoder og bladsang. Min styrke lå i, at jeg allerede havde været en masse ude på de skrå brædder og få en masse erfaring, forklarer sangerinden.

Den manglende teoretiske baggrund indhentede hende, da hun så skulle søge ind på Det Fynske Musikkonservatorium. Sangprøven sad lige i skabet, men alligevel endte det i et afslag til første optagelsesprøve. Derfor vidste hun, at hun måtte klø på med musikteorien.

- Anden prøve øvede jeg mig meget op til. Jeg fik tennisalbue og urinsyregigt i fingrene, som kørte på klaveret dag ud og dag ind, mens jeg lærte noder ordentligt. Jeg ville bare så gerne videre.

I 2004 klarede Tanja Fossdal sig endelig ind.

- Konservatoriet var en fantastisk musiknørdeverden. Det var overraskende sjovt at transskribere saxofonsoloer, indgå i samspil med vildt dygtige musikere og finpudse alle detaljer, siger hun.

I denne tid startede hun så småt op på undervisningsjobs flere steder i Odense, på resten af Fyn og på Langeland. Selv om alt det kørte, var der stadig en ting, som nagede hende. Sangskriveriet.

Sangskriveri og skrot

På konservatoriet var der 1000 meninger om, hvornår musik kunne være fedt og ægte. De skulle lære en masse regler om sangopbygning, som de så senere kunstnerisk kunne bryde ned.

- Jeg tog reglerne for meget til mig. Jeg blev for kritisk og skrottede nærmest idéerne med det samme, før de kunne nå at blive til noget.

Hun kunne ikke helt smide den frustration fra sig. Denne skabertrang, som ikke kunne få ordentligt afløb. Det fortsatte efter konservatoriet, hvor hun som freelance-sanger blev hyret over hele landet og sang kor blandt andet for Rasmus Seebach, Peter AG, Søs Fenger, Sanne Salomonsen og mange flere. Hun spillede også flere koncerter med det Odense-baserede Tiptoe Bigband. Men altid var andres sange på programmet.

Det var også her, undervisningen begyndte at blive for meget.

Men så kom sfo'en. Og sækken med cykelslanger.

Vejen til fri leg

Blandt cykelslangerne lå en lille guide til, hvordan man kunne lave smykker ud af det gråsorte gummi. Kønne var guidens smykker ikke, tænkte hun, men måske var der noget potentiale i gummislangerne? Først eksperimenterede hun med smykkerne sammen med børnene i sfo'en, men efter lidt tid blev det en hobby, hun holdt med en af pædagogkollegaerne. Og hun begyndte selv at gå med dem.

- Wauw, hvor er de smykker fra? spurgte folk i hendes omgangskreds og blev overraskede, når hun fortalte, at hun selv skabte dem.

Hun kunne fornemme, at hun og kollegaen havde fat i noget. Med lidt hjælp fra familien fik hun etableret en webshop med navnet Touché, hvor de to nyudsprungne smykkemagere kunne udstille og sælge løs.

- Jeg var hverken skolet i design, mode eller smykker, men jeg vidste, hvornår mit øje var tilfreds. Musikkens formidling, leg og æstetik var med mig, forklarer Tanja Fossdal.

- Vigtigst af alt: Jeg havde ingen skriveblokade med smykkerne. Nul regler. Ikke 1000 meninger og forventninger. Bare fri leg.

Point of no return

I musikkens verden er der langt fra spæd idé til færdigt projekt. Tekstbider, melodi, sammensætning, mix. Med smykkerne færdiggjorde hun hurtigt en idé, fik den på webshoppen, og alt var så meget hurtigere. Nemmere.

Fra 2012 til 2015 arbejdede hun igen fast som musikunderviser og tog på jobs rundt i landet, mens smykkeforretningen voksede. I 2015 gik hun så solo med det nye koncept byFossdal og nogle overvejelser begyndte at melde sig. Hvad er bedst lige nu; musikken eller smykkerne?

- Det var stadig fedt at spille, men det blev mere økonomisk forsvarligt at tage på designmarkeder med smykkerne end at tage ud og spille covermusik. Så hvad havde jeg lyst til? At spille andres musik eller arbejde på sit helt eget? lød hendes tanker.

Point of no return kom, da Tanja gennem det meste af 2018 arbejdede fuldtid både som sanger og smykkemager. Et stressende, vildt kamikaze-år, som hun kaldte det.

- Jeg kunne mærke, at jeg snart måtte vælge. Begge dele kunne jeg ikke holde til.

Hun valgte at ride med på smykkebølgen. Se, hvor den bar hende hen. For musikken smuttede ingen steder.

Intet fortrudt

I dag har hun fortsat travlt, hvor hun er ved at åbne butik i det københavnske. Cykelslangerne er forlængst byttet ud med farverigt læder, sølv, guld og perler, og smykkerne bliver mere og mere populære. Musikere som Oh Land, Søs Fenger og Stine Bramsen bruger øreringene foran store publikum.

- Smykkerne er flashy. De vil ses og er samtidig seje og behagelige. Læder rasler heller ikke mod en cello eller violin. De passer perfekt til musikbranchen, fortæller Tanja Fossdal.

Så på den måde ligger musikken og hendes netværk stadig hende tæt.

- Det er ikke et endegyldigt farvel til musikken. Jeg nyder at have weekenderne fri lige nu, så der er tid til familien, men jeg savner stadig at have tid til at mødes og jamme med andre musikere, indrømmer hun.

Hun fortryder ikke, at hun for nu er trådt ud af branchen. Ligesom den kreative sjæl ikke fortryder sine mange år deri.

- Jeg anser mig stadig for at være mere musiker end designer. Musikverdenen har givet mig så meget og gjort mig stærk. I at løse opgaver, møde nye mennesker og samarbejde. At arbejde målrettet og kreativt.

- Den gav bare ikke altid fri vej for min skabertrang. Men det giver smykkerne mig nu.

Tanja og sangskatten: Fra musikkens mange regler til smykkernes frie leg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanja Fossdal
38 år. Bor i Brøndbyøster med sin kæreste Tor og fireårige datter Frida.Kommer fra Horsens, men har boet 14 år i Odense.

Halvt dansker og halvt færing.

Uddannet sanger med speciale i sang og krop fra Syddansk Musikkonservatorium.

Arbejder i dag i eget smykkefirma kaldet byFossdal.

Tanjas råd til unge musikere: Team op med andre i branchen og skriv musik med andre. Du skal være åben og kunne tage kritik til dig for at blive bedre. Vær ikke bange for at bruge din kreativitet på andre måder end i musikken, for det byder kun på flere kunstneriske muligheder.
Når levevejen får en anden lyd
I artikelserien "Når levevejen får en anden lyd" sætter Fyens Stiftstidende fokus på musikere, der har valgt at skifte branche. Måske på grund af vanskeligheder. Måske på grund af dalende lyst. Måske ved et rent tilfælde. Fælles for dem alle er, at de fandt melodien i deres nye tilværelser. Og musikken? Den er de langt fra færdige med.Tidligere 16. april talte vi med sangeren Sidsel Marie Søholm, der fandt ro og tryghed i det sydfynske som talepædagog.

Læs med i avisen 27. april, hvor vi taler med trommeslageren Jazper Lindenhoff, der i dag gør sig som odenseansk politibetjent.