Susanne Brøgger: Vi har selv født og opdraget mændene

Suzanne Brøgger og Hans Hertel var ikke altid enige, men havde det morsomt sammen på scenen i en ping-pong-samtale om Agnes Henningsen og sønnen Poul Henningsen. Foto: Michael Bager.

Susanne Brøgger: Vi har selv født og opdraget mændene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter Suzanne Brøgger blev et lattermildt, men også vidende og bidende højdepunkt under lørdagens Agnes Henningsen Festival på Lundsgaard Gods.

Agnes Henningsen Festivalen har været i gang siden middag, da forfatter Suzanne Brøgger tre timer senere går på scenen sammen med Hans Hertel, professor i nordisk litteratur og Poul Henningsen-ekspert.

"Hold op, hvor ser hun godt ud", hvisker en kvinde bag mig, og hendes ord passer på den stemning, der sitrer i det fyldte Anexet på Lundgaard Gods ved Kerteminde. Det er Suzanne Brøgger, folk nu er opsatte på at opleve, og hun, der er klædt i sorte bukser og en varm gul poncho, trækker opmærksomheden så naturligt som en blomst, der frister bier. Uden for er den rigtige sol ved at skrue ned til skumring.

Suzanne Brøgger og Hans Hertel taler om festivalens altoverskyggende emne, Agnes Henningsen - herunder forholdet til hendes søn, den berømte Poul Henningsen. Hertel lægger ud med fakta. Om Agnes' barndom og ungdom på blandt andet Lundsgaard, om stedmoren, om faren og om læreren Mads Henningsen, som blev Agnes' mand og far til tre af hendes børn. Et åbent ægteskab, som holdt, indtil Mads kom til at forgribe sig på en elev og var nødsaget til at tage til Amerika.

Suzanne Brøgger fortæller, at hun første gang stiftede bekendtskab med Agnes Henningsens erindringer, da hun var 12 år og læste dem med opspærrede øjne. For Agnes skrev, at man skal gøre mange mænd lykkelige.

- Så må man uværgeligt også gøre mange mænd ulykkelige, og Agnes led også livet igennem af slå-op-hovedpine, siger Suzanne Brøgger.

Den dag i dag har hun optur, når hun læser i Agnes Henningsens erindringer, fordi de er skrevet i dur på trods af al den modgang, Agnes mødte. At det raffinerede og kunstneriske er, at man læser om Agnes' ulykkelige kærlighedshistorier i hendes lykkelige liv.

Festivalen søndag
Søndag 18. november

Kl. 11: Lone Nikolajsen og Anne Kirstine Munk: Fra retten til at sige ja, til retten til at sige nej - om retten til at være menneske i Agnes Henningsens forfatterskab og i moderne feminisme

Kl. 12.30: Geeti Amiri: Glansbilleder

Kl. 13.30: Karsten Pharao: Oplæsning til radioprogrammet Pharaos Cigarer - Radio 24/7

Kl. 14.: Mette Fugl: Hvorfor læse Agnes Henningsen i dag?

Kl. 16: Marie Bergman-koncert

Hele weekenden:

Udstilling "Kvinder, kvinder, kvinder" af Nille Bech på 1. salen og artist talks i udstillingen lørdag kl. 13.30, 15. og 16.30 og søndag kl 12., 13.30 og 15.
Lise Præstgaard Andersen, lektor i nordisk litteraturhistorie, havde publikums fulde opmærksomhed, da hun med lune og viden åbnede lørdagens program med foredraget
Lise Præstgaard Andersen, lektor i nordisk litteraturhistorie, havde publikums fulde opmærksomhed, da hun med lune og viden åbnede lørdagens program med foredraget "Lyse erindringer og et mørkt forfatterskab - og hvad var der egentlig med Georg Brandes". Et af Præstgaaards bud på, hvorfor Agnes ikke fortalte om sin affære med Brandes i sine erindringerne, er, at der ikke var noget at prale af, og at han står flottere præsenteret som chefideologen, som havde omhu for hende. Foto: Michael Bager.

Den vigtigste mand

Agnes Henningsen var en frigjort kvinde, og en del af samtalen kredser om den pris, hun betalte i form af blandt andet tilsvininger. Da hun på et tidspunkt vil være jordemoder, nægter præsten at udstede en nødvendig sædelighedsattest, fortæller Hertel.

- Du har sprunget Carl Ewald over, siger Brøgger pludselig.

- Senere, siger Hertel.

- Jamen jeg kommer til ham nu, insisterer Brøgger og fortæller om forfatteren Carl Ewald, der i en periode var Agnes' elsker og far til hendes fjerde barn, Poul Henningsen. Hertel fortæller, at P.H. håbede, at det var Georg Brandes, som var hans far, og frygtede, at det var Jeppe Aakjær. Og Agnes har da også på et tidspunkt en affære med Brandes, der med Hertels ord ikke er en mand for "fastholdere" og med Brøggers den tids konge, en gud.

- Hvor mange mænd tror du, Agnes Henningsen har haft, filosoferer Hertel. Det har Brøgger ikke noget svar på, men fortæller, at hun har opfundet ordet mangemænderi som modvægt mod ordet flerkoner. De er enige om, at den vigtigste mand i Agnes' liv var sønnen Poul Henningsen, som hun forgudede.

Hans Hertel beskriver P.H. som et undtagelsesmenneske og læser en tekst, hvori P.H. beretter - her gengivet uretfærdigt kort - om en længere tur som spritbilist.

- Det lyder som en programtekst til guddommeliggjorte narcissistiske mænd, siger Brøgger og høster en stor klapsalve.

- Men når vi kritiserer mænd, skal vi huske på, at vi selv har født og opdraget dem, tilføjer hun.

Hertel understreger, at P.H. var mere optaget af verden end af sig selv.

Vigga Bro talte med journalist Karsten Pharao. - Da jeg var ung, ville jeg være en uartig ældre dame. Sådan sagde vi, fordi det stikker så dybt, hvordan kvinder skal opføre sig, fortalte hun - underforstået, at man først kan tillade sig at være uartig som gammel. Pharao konstaterede, at det at være sig selv, totalt ærlig og skide på skik og brug - præcis som Agnes - stadig vil give ramaskrig, og at det blandt andet er derfor, at hun stadig er relevant. Foto: Michael Bager
Vigga Bro talte med journalist Karsten Pharao. - Da jeg var ung, ville jeg være en uartig ældre dame. Sådan sagde vi, fordi det stikker så dybt, hvordan kvinder skal opføre sig, fortalte hun - underforstået, at man først kan tillade sig at være uartig som gammel. Pharao konstaterede, at det at være sig selv, totalt ærlig og skide på skik og brug - præcis som Agnes - stadig vil give ramaskrig, og at det blandt andet er derfor, at hun stadig er relevant. Foto: Michael Bager

Et undtagelsesmenneske

På et tidspunkt får Agnes Henningens et råd fra en præst om at blæse på skik og brug, og det gør hun i kraft af sit frisind.

- Men er der måske knyttet en kynisme og en hensynsløshed til frisindet, spørger Hans Hertel søgende, men Suzanne Brøgger mener ikke, at frisind behøver at være kynisk.

- Der er jo også en omkostning ved at være snerpet. Men jeg synes ikke, det er behageligt at dømme andre mennesker, siger hun.

- Jeg dømmer ikke, men prøver at forstå, uddyber Hertel.

- Så kan vi jo glæde os over, at frisindet er ved at forsvinde. Der er en ny form for ytringsfrihed på godt og ondt, og der er ikke plads til overgreb af nogen art. Jeg tror, det bliver svært at lovgive om den sump, alt det erotiske ligger i, siger Suzanne Brøgger med et smil åbent for fortolkning.

Seancen, der har varet knap en time, er slut, klapsalverne runger. Solen er væk.

Anexet var fyldt til Agnes Henningsen Festival lørdag. Foto: Michael Bager
Anexet var fyldt til Agnes Henningsen Festival lørdag. Foto: Michael Bager

Susanne Brøgger: Vi har selv født og opdraget mændene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce