Superheltefilm: Med sine mærkværdige moralbegreber bliver Marvels "Black Panther" en sær oplevelse

T'Challa (Chadwik Boseman) og Killmonger (Michael B. Jordan) må kæmpe om magten, tronen og titlen som Den Sorte Panter. Foto: ©Marvel Studios 2018

Superheltefilm: Med sine mærkværdige moralbegreber bliver Marvels "Black Panther" en sær oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For millioner af år siden skabte et meteor-nedslag i det afsides, afrikanske bjergland, Wakanda, det mirakuløse stof, vibranium. I århundreder lykkedes det Wakanda-folkene at hemmeligholde dette og dets fantastiske egenskaber for omverdenen, men nu, i 1990'erne, lykkes det onde, hvide Ulysses Klaue at stjæle en portion. Da han også, som det skildredes i Marvel-filmen "Captain America: Civil War", er skyld i den gamle Wakanda-konges død, skal han selvfølgelig fanges.

Men da de wakandaer, der var i USA, efter kongens død drog hjem, efterlod de en ung slægtning i Californiens sorte storby-slum. Killmonger er nu en voksen dræbermaskine, veteran fra stort set alle USA's nyere krige, optændt af et had mod de wakandaer, der efterlod ham, og foragt for, at de med Wakandas enorme rigdom intet gør for at lette det liv, deres sorte brødre henslæber i fattigdom.

Her er altså det sære, svære dilemma i "Black Panther": For åbner Wakanda-folket deres land for indvandring af disse sorte, vil de i løbet af kort tid destruere Wakandas fred, velstand, lykke og hele livsform. Den gamle konges død har altså banet vej for to dedikerede sorte, unge mænd: Prins T'Challa, som vil bevare landet lukket og hemmeligt, og Killmonger, som vil frelse udsatte sorte i hele verden. En duel mellem dem skal afgøre, hvem der indtager tronen og med den Black Panther-navnet.

Smukt eventyrland

I dette usædvanlige Marvel-univers, der er befolket næsten udelukkende af sorte, og hvor kvinder er de største helte, forskere og krigere, kan man dårligt forestille sig noget værre end en hvid, sydafrikansk mand, der oven i købet taler med de gamle hollandske koloniherrers karakteristiske afrikaans-dialekt. Lige præcis en sådan er Klaue, og han spilles veloplagt energisk og sprudlende ondt af Andy Serkis, som blandt andet har givet sine bevægelser til Gollum i "Ringenes Herre". Ærgerligt, at han forsvinder så hurtigt ud af denne historie. Det gør de anderledes dialekter til gengæld ikke, da hele det sorte "cast", igen højst usædvanligt, taler "afro-amerikansk". Nok er det overrumplende anderledes, at gudesmukke, kulsorte kvinder er de sejeste krigere, og at en enkelt, hvid jakkesæt-amerikaner viser sig som tapper rumskibspilot, og nok er det uberørte, afrikanske eventyrland vidunderligt smukt fremstillet, men det fortrænger ikke, at slagscenerne er for mange og alt for lange, som også filmens længde på over to timer er det.

Det var modigt af Marvel-tegner Stan Lee i 1966 at skabe et så anderledes, næsten 100 procent sort serie-miljø, og allerede i oktober samme år blev hovedfiguren "adopteret" af den militante, sorte oprørsgruppe: De sorte pantere, som nok stadig huskes for deres sorte baretter og briller og for billederne fra de olympiske lege i 1968, hvor de fra sejrsskamlerne med bøjede hoveder og oprakte knytnæver netop udråbte Killmongers krav om lighed og retfærdighed for alle sorte brødre.

"Black Panther"

Superheltefilm, amerikansk, 134 minutter, tilladt over 11 år.

Superheltefilm: Med sine mærkværdige moralbegreber bliver Marvels "Black Panther" en sær oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce