Den amerikanske jazzsanger Gregory Porter sang sig ind i publikums hjerter på Heartland Festival søndag eftermiddag.

Plænen foran Highlandscenen er pænt pakket. Folk sidder og hygger sig i solen, men Gregory Porter har ikke sunget mange strofer, før de fleste rejser sig og spidser ører.

Flydende karamel er vel det, der bedst beskriver den amerikanske jazzsangers stemme. Ulasteligt klædt i grå jakke med rød krave og hvid skjorte, hvide bukser og den karakteristiske hat lægger han ud med sangen "Holding on" fra albummet "Take me to the Alley" - og får fra første færd et godt greb i publikum.

Han bliver ikke hjulpet på vej af lydbilledet, der spiller lige så dårligt som OB på en håbløs dag. Bas og trommer er sat op, som var det en rockkoncert med al for megen bund, så nuancerne drukner, og el-pianoet ligger alt for højt i lydbilledet. Heldigvis trænger Porters stemme fint igennem.

"On my way to Harlem" fra albummet "Be Good" suser som et undergrundstog under New Yorks gader af sted som næste indslag. Det er et nummer, hvor Gregory Porter viser, at hans talent for historiefortælling er lige så stort som han stemme. Noget publikum får flere beviser på i løbet af koncerten.

For meget af det gode

Orkesteret spiller solidt og giver kant til det cremede. Især saxofonisten Tivon Pennicotts metalliske lyd giver god kontrast, og hverken han eller pianist Chip Crawford er bange for at afsøge de yderste kroge af harmonierne.

Eneste cover er motown-klassikeren "Papa was a rolling stone". Det er samtidig det svageste nummer, der bliver sparket i gang i et vanvittigt tempo, som musikerne ikke formår at holde gennem hele nummeret. Til gengæld snubler orkesteret nærmest mirakuløst over i sangen "Musical genocide", som i mine øjne er koncertens stærkeste performance.

Et fedt beat, et funky basriff, stærke soli og Gregory Porter, der kaster sig ud i en nærmest prædikenagtig improvisation, der får én til at glemme den dårlige lyd. Sangeren byder også på en intro så intens som mørk chokolade til "Liquid spirit" fra albummet af samme navn.

Der er flere søde sager med nummeret "No love dying", og man kan nu for alvor mærke kærligheden flyde til og fra scenen. Her kunne koncerten godt have sluttet for min skyld - de 60 minutter er gået. Som det er med alle søde sager, skal man holde, mens legen er god, og musikernes muskelopvisning, da sangeren har forladt scenen, er lige ét stykke for meget.

Heartland Festival:

Gregory Porter, Highlandscenen, søndag.

  • Seymore_Martin_(2015)_07

    Af:

    Jeg er digital jourhavende på Fyens.dk, derudover er jeg madanmelder og skriver fra tid til anden også bog- og cd-anmeldelser. Jeg er medlem af Odense Fødevarefællesskab og er frivillig ved Odense International Film Festival.

Mere om emnet

Se alle
Dybe lommer: Heartland Festival fortsætter trods underskud

Dybe lommer: Heartland Festival fortsætter trods underskud

Vurdering: Heartland må godt være stolt

Vurdering: Heartland må godt være stolt

Stjerneregn: Se alle vores Heartland-anmeldelser her

Stjerneregn: Se alle vores Heartland-anmeldelser her