Sidney Lee elsker rampelyset

- Der er meget især på nettet, hvor folk har et kæmpe had til mig, men når de så møder mig i virkeligheden, så bliver de meget overraskede. Fordi de opdager, at jeg er meget cool og stille og rolig, og så kan de se, at det på en måde er en rolle, jeg spiller i tv, siger Sidney Lee, der indrømmer, at "det godt kan slide med alle de byture": - For eksempel i sidste uge, hvor jeg var i byen fem dage i streg. Men jeg kan også godt li’, at det bare er rock’n’roll, og at jeg ikke har kone og børn, jeg skal hjem til - at jeg bare kan leve fra dag til dag.
Foto: Carsten Lauridsen

Sidney Lee elsker rampelyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For reality-stjernen Sidney Lee er berømmelse den oplagte løsning, når man nu er skruet sådan sammen, at man ikke rigtigt gider et almindeligt arbejde og i øvrigt trives bedst med konstant opmærksomhed

Når kameraerne slukkes på diverse reality-programmer, og deltagerne mærker, hvordan de så småt mister seernes og mediernes interesse, spørger de som regel Sidney Lee til råds om, hvad pokker de skal gøre for at få en blivende plads i rampelyset.

For manden med den karakteristiske bandana og en forkærlighed for selvbruner har som ingen anden reality-stjerne formået at bide sig fast i et omfang, så de fleste er enige om, at han kan noget - om ikke andet så i hvert fald få folk til enten at elske eller hade sig.

Manden selv er heller ikke helt klar over, hvad det er, han kan. Han kan bare konstatere, at han har fejret toårsdag i rampelyset, og at han indtager en overbevisende førsteplads, når det handler om at optræde i sladderspalterne.

- Jeg har selvfølgelig i starten selv gjort noget for at få mit navn frem, men ellers er det vel bare, fordi jeg er så fucking underlig og anderledes. Jeg er karismatisk og bringer noget til danskerne, som de aldrig har set før - så de bare tænker "wow". Så slår man sgu igennem. Selv om jeg må sige, at jeg ikke var forberedt på, at det ville være på det her niveau, siger Sidney Lee.
- Der er meget især på nettet, hvor folk har et kæmpe had til mig, men når de så møder mig i virkeligheden, så bliver de meget overraskede. Fordi de opdager, at jeg er meget cool og stille og rolig, og så kan de se, at det på en måde er en rolle, jeg spiller i tv, siger Sidney Lee, der indrømmer, at
- Der er meget især på nettet, hvor folk har et kæmpe had til mig, men når de så møder mig i virkeligheden, så bliver de meget overraskede. Fordi de opdager, at jeg er meget cool og stille og rolig, og så kan de se, at det på en måde er en rolle, jeg spiller i tv, siger Sidney Lee, der indrømmer, at "det godt kan slide med alle de byture": - For eksempel i sidste uge, hvor jeg var i byen fem dage i streg. Men jeg kan også godt li’, at det bare er rock’n’roll, og at jeg ikke har kone og børn, jeg skal hjem til - at jeg bare kan leve fra dag til dag.
Foto: Carsten Lauridsen

Et andet liv

Det har krævet en hel del opringninger, en vis portion sms’er og et par aflysninger, før der endelig er hul igennem til den snart 31-årige kendis.

Ikke så meget på grund af rendyrkede nykker eller en "fuck dig, jeg er kendt"-attitude. Mest af alt fordi Sidney Lee lever i en helt anden verden og i hvert fald ikke befinder sig særligt godt i nogen klassisk 8-16-tilværelse.

Når alle andre er på arbejde, sover han som regel. Til gengæld er han frisk på at være vågen det meste af natten, ligesom han for det meste er frisk på at stille op, når han næsten dagligt bliver kontaktet af en sladder-journalist og får spørgsmålet "hva’ så Sidney - hvad har du til os". Og Sidney Lee har næsten altid noget. En ny kæreste, en tandbyld, et nyt program eller en opsigtsvækkende tatovering.

- Hvis jeg synes, det er cool, så har jeg sgu ikke noget imod at stille op. Det er jo også betingelserne, når man lever af at være kendt, siger Sidney Lee, hvis liv har ændret sig radikalt på de to år, der er gået, siden han sådan lidt tilfældigt meldte sig til DR2-dokumentaren "Blod, sved og springskaller" og Kanal 4-serien "Hvad kvinder vil have".

En lind strøm af godt betalte tjanser som gæstebartender og penge for at deltage i tv-shows betyder, at Sidney Lee i dag kan leve af bare at være Sidney Lee. Og det er slet ikke så svært.

- Selv om mit liv er forandret, så er jeg ikke selv forandret, og det er ikke noget, jeg tænker over. Faktisk er det helt normalt for mig, for jeg har jo været sådan i 30 år, siger han.
- Der er meget især på nettet, hvor folk har et kæmpe had til mig, men når de så møder mig i virkeligheden, så bliver de meget overraskede. Fordi de opdager, at jeg er meget cool og stille og rolig, og så kan de se, at det på en måde er en rolle, jeg spiller i tv, siger Sidney Lee, der indrømmer, at
- Der er meget især på nettet, hvor folk har et kæmpe had til mig, men når de så møder mig i virkeligheden, så bliver de meget overraskede. Fordi de opdager, at jeg er meget cool og stille og rolig, og så kan de se, at det på en måde er en rolle, jeg spiller i tv, siger Sidney Lee, der indrømmer, at "det godt kan slide med alle de byture": - For eksempel i sidste uge, hvor jeg var i byen fem dage i streg. Men jeg kan også godt li’, at det bare er rock’n’roll, og at jeg ikke har kone og børn, jeg skal hjem til - at jeg bare kan leve fra dag til dag.
Foto: Carsten Lauridsen

Glæden ved at provokere

At være "sådan" betyder for Sidney Lees vedkommende, at han altid har været inderligt ligeglad med, hvad andre har syntes om ham. Til gengæld har det været vigtigt, at de har lagt mærke til ham.

- Jeg har altid været sådan en, der skulle have opmærksomhed. Min far har fortalt mig, at fra jeg var helt lille, fes jeg altid rundt og skulle underholde alle. Det var det samme i folkeskolen. Jeg ville være i centrum, og hvis der var en anden, der stjal mit rampelys, så skulle jeg nok få det igen. Sådan er det på sin vis stadig. Jeg kan ikke bare sidde stille ovre i et hjørne og høre på andre. Jeg skal selv være på hele tiden, erkender Sidney Lee, der ikke havde en barndomsdrøm om at "blive berømt, når han blev stor".

- Jeg vidste faktisk ikke rigtigt, hvad jeg ville. Til gengæld vidste jeg, at jeg ikke ville have en uddannelse eller et job. Jeg hader at arbejde, for jeg har kun 9. klasse. Så jeg har vidst, at jeg nok skulle lave noget inden for showbiz uden at vide, hvad det skulle være. Så er alt det her kommet, og det er cool nok.

Og det er også cool nok, at meningerne om ham er så stærke, at der på Facebook findes 480 grupper, som er enten for eller imod ham.

- Jeg får bare et kick ud af det. Jeg kan ikke forklare, hvorfor der skal være store kontraster i mit liv. Men hvis alle bare kyssede røv på mig og sagde "arj, hvor er du bare fantastisk", så ville jeg ikke gide det her. Jeg kan godt li’ at provokere lidt. Omvendt kan jeg sgu godt forstå folks reaktioner.

For lidt talent og for meget Sidney? Eller for lidt Sidney og for meget show? Meningerne er mange og delte, men tiltrækningskraften er til gengæld konstant. Sidney Lee er blevet en offentlig person. En berømthed, som mange vil have en lille smule del i. Mest markant er det på de mange byture, hvor alle - ifølge Sidney Lee selv - vil snakke med ham.

Kultperson?

- Og jeg sætter selvfølgelig pris på, at folk siger "respekt" og sådan noget, men man kan også engang imellem blive træt af, at det er så ekstremt. At folk nærmest går amok, bare fordi man på en eller anden måde er blevet kult, siger Sidney Lee.

Han har efterhånden lært, hvordan han kan gå anonymt rundt i København, når humøret ikke lige er til autografer eller skældsord. Så er det kasketten godt ned i panden, med hastige skridt gennem små stille gader eller tilbagelænet på bagsædet af en taxi. Så er det med en slukket mobil. I sofaen i lejligheden i det indre København med en pizza bragt til døren. Så er det timeout, indtil der igen er max strøm på batterierne.

- Jeg kan bare godt li’ at være i den her branche. Men man skal fandeme være bygget til det. Jeg tror ikke, der er mange, som ville kunne klare at leve det liv, jeg lever i mere end en måned, så ville de springe ud ad vinduet.

Sidney Lee er ikke en mand, der holder af at lægge store planer alt for langt ud i fremtiden. Men han er helt på det rene med, at selv en så markant karakter som ham ikke holder evigt. At nok så mange glittergamacher, tv-shows og tungekys i natten ikke kan fastholde den medieinteresse, der er altafgørende for, om man er inde eller ude.

Der skal mere til. Lidt mere udvikling. Måske endda lidt mere indhold.

I hvert fald arbejder han sig stille og roligt ind på en tilværelse, hvor pengene kommer andre steder fra. Fra et job som radiovært på The Voice for eksempel. Og også meget gerne fra skuespil og reklame.

- Der kommer nogle ting ud i det nye år, som jeg desværre ikke må sige så meget om, siger Sidney Lee, der langtfra har fået nok af rampelysets velgørende varme.

Når det ikke er sjovt

Til oktober har han været i gang i tre år, og "det er jo helt vildt". Til den tid kan det være, at han ikke gider mere. Men hvis det er sjovt, tager han nok to-tre år mere.

- Ligeså snart jeg ikke gider mere, så dropper jeg det. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, hvornår jeg skal stoppe, siger reality-stjernen over dem alle.

Der måske i virkeligheden ikke har et særligt brugbart råd, når andre reality-deltagere spørger, hvorfor medierne mon er ved at miste interessen for dem. Det ærlige, men venligt mente svar fra Sidney Lee, er nemlig, at de nok bare ikke er spændende nok. Eller har det særlige, der gør, at Sidney Lee uden at overdrive kan sige:

- Der er kun én Sidney Lee.

Sidney Lee elsker rampelyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce