Anmeldelse

Elite Teater demonstrerer musikalsk overlegenhed i første danske opsætning af musicalen "Rock of Ages".

Sex & drugs & rock'n'roll i forrygende tempo - med fantastiske sangere, formidabelt orkester, flot koreografi og med effekter af ild og røg og lys. Selv programmet udformet som et håndfoldet 80'er-pladecover med en AC/DC-agtig forside er topprofessionelt. What's not to like?

Elite Teater er unge, uprøvede talenter, som giver den gas i musicalen "Rock of Ages". Og med gas mener jeg GAZ. Med Z.

Rock of Ages

 "Rock of Ages" er skrevet af Chris D'Arienzo og orkestreret af Ethan Popp.

Instruktion: Lasse Winkler, koreograf: Helene Dong, kapelmester: Jakob Bobjerg Nielsen. Band: Rasmus Dalsgaard Lund, Sebastian Philip Rafn Møller, Buster Heinesen, Max Sarinelli, Johannes Frank Høstrup og Mikkel Leander Larsen.

Medvirkende bl.a.: Ophelia Willey, Simon Schulz, Troels Kjeldsen, Dennis Due, Kenny Duerlund, Henrik Knudsen, Albert Buchreiz, Roar Asmussen, Lisa Bjerre handberg og Emma Cæcilie Østrup Kristensen.

Forestillingen spiller på Magasinet, Odense, til og med 4. november.

25. oktober - 3. november  kl. 20, 4. november kl. 15 og kl. 20.

Handlingen foregår på The Sunset Strip I Hollywood  i midt-80'erne med omkring 25 rockmelodier samlet i en næsten tre timer lang forestilling. Og det er ikke et minut for langt. 

I teamet af sangere er der flere, som jeg gerne ville løse billet til, om de så stod solo på scenen.

Som Justice Charlier alias Mama - den 25-årige Emma Cæcilie Østrup Kristensen, der nok har en bi-rolle som bordelmutter, men som absolut er en stjerne på scenen med sin rå, rockede og også  soulede stemme.

Og Stacee Jaxx spillet og i høj grad sunget af Kenny Duerlund, også Odense og også bare 25 år. Eller hovedrolleindehaveren Simon Schulz, der giver sig fuldt ud som Drew med hans Hollywood-drømme om at indtage rockscenen. Helt objektivt vil jeg mere kalde Simon for en ballademager, men drøm endelig videre om rocken, også i virkeligheden, and your dreams will come through.

En musical baserer sig traditionelt set ikke på det store, indviklede handlingsforløb. Vi har en kærlighedshistorie mellem de håbefulde unge: Drew og Sherrie, som for sin part drømmer om en skuespillerkarriere (sødt formidlet af Ophelia Willey).

Vi har nogle forviklinger, da Drew af generthed misser timingen for at erklære sin kærlighed, og Sherrie derfor misforstår og kaster sig over rockguruen Stacee.

Vi har nogle sorte skyer, der kommer ind fra venstre med de tyske byggematadorer, der vil ændre The Sunset Strip til et indkøbscenter efter tysk forbillede. Det komiske far-søn-par, Hertz Kleinemann og Franz Kleinemann giver gode grin. Bare 17-årige Albert Buchreitz får virkelig det maksimale ud af sin rolle som unge Franz og bliver en af publikums yndlinge, da den kejtede, lange krop demonstrerer lækre danse-moves og rollens let fistlede stemme med tysk accent pludselig folder sig ud i et rocknummer.

Musical'en er fuldt berettiget til 4 1/2 stjerne  - uanset at det udelukkende er amatører, som står på scenen.  Det kan jeg imidlertid ikke give, så Elite Teater og instruktør  Lasse Winkler får en hel håndfuld, skønt det for en halv stjernes vedkommende er lidt for vanskeligt at høre tekstens sproglige finter i braget af musikken.

 

  

 

  • Af: