Interview

Lederne på arbejdspladserne bærer et stort ansvar for at forebygge stress, mener lektor i psykologi. Sammen med kolleger har han forsket i stress, og det har ført til en bog om robusthed.

Livet er ikke, hvordan man har det, men hvordan man tager det.

Den gamle læresætning gælder stadig, men det er ikke blot op til dig og mig at gøre os robuste, så vi kan holde stress på afstand. Det er også en opgave for vores ledere.

Frans Ørsted Andersen.

62 år.

Lektor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor han forsker og underviser.

Født og opvokset i Odense.

Bor i Ubberud med hustruen Annemette Jeppesen, der er souschef på Hunderupskolen.

Parret har to børn: Kasper på 32, der er læge og bor i København. Karen, i daglig tale kaldet Mø, som er 29 år, uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og verdenskendt musiker.

Frans Ørsted Andersens far, Mogens Ørsted, var også kendt som Mø og var reklametegner. Han tegnede bl.a. den klassiske mærkat på Albanis julebryg og "Cafe Otium"-striben i Fyens Stiftstidende.

Datterens berømmelse har ikke ændret faderens liv, siger han.

- Vi lever, som vi altid har gjort, og jeg er glad for, at hun blev færdig med sin uddannelse. Karen kommer tit hjem til os for at slappe af og for at være sammen med os og sine gamle venner, som hun stadig ser.

Det fremgår af en ny bog "Robusthed i praksis -individuelt og kollektivt" som er skrevet af en række fagpersoner og redigeret af Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen.

Frans Ørsted Andersen er fra Odense, hvor han stadig bor, far til den verdensberømte musiker Mø og lektor i psykologi på Aarhus Universitetet. Hans og medskribenternes bog er en af utallige bøger om stress og robusthed, der udkommer i disse år, men den adskiller sig fra mange af dem ved at være forskningsbaseret.

- Alt, hvad vi skriver, kan dokumenteres. Vi har forsket, studeret anden forskning og arbejdet med bogen i to år, siger han.

Han forklarer de mange bøger om robusthed med, at der er fokus på stress i disse år.

- Vores samfund er ramt af en stressbølge. Cirka 30 procent af alle sygemeldinger bunder i stress med store omkostninger til følge. Både personlige og økonomiske, siger han.

Han kalder stress for mere smitsomt end influenza. For når et menneske giver op og sygemelder sig med stress, er vedkommendes kolleger som regel også stresset, og med en sygemelding skal de løbe endnu hurtigere.

- Så sker eksplosionen, konstaterer han.

Tre årsager til stress

Ifølge Frans Ørsted Andersen er der tre hovedårsager til, at vores samfund er så stressramt.

Den første er digitaliseringen.

- Alt for ofte er digitaliseringen for avanceret og forhastet og ikke ordentligt gennemprøvet, før den rulles ud. Man forventer tit mere af it, end det kan klare. Vi har for eksempel set det i Region Hovedstaden, hvor nye it-systemer ikke virkede hensigtsmæssigt, og lige nu oplever vi togsignalerne, der ikke virker ordentligt, så folk har problemer med at komme frem og tilbage til tiden.

Den anden årsag er globaliseringen.

- Det er som med digitaliseringen, vi kan ikke stoppe den. Globaliseringen har givet øget konkurrence, for der er altid nogen et eller andet sted, der kan gøre det billigere. Det har betydet, at vi er begyndt at forlange måltal på alt, og det betyder i praksis for mange mennesker, at de skal bruge urimeligt meget tid på at registrere og dokumentere deres arbejde.

Den tredje årsag er, hvad Frans Ørsted Andersen kalder for perfektionisme-kulturen og performance-kulturen.

- Vi føler, at vi skal kunne det hele. Både på arbejde og i fritiden. Være perfekte til alting. Være en perfekt medarbejder, en perfekt mor, en perfekt ven, og vi skal være i perfekt form, se perfekte ud, og vi skal fortælle om det på de sociale medier.

- Det kan udmønte sig i sære handlinger. Jeg har for eksempel set eksempler på stressramte, der får arbejdstidsnedsættelse, og så bruger tiden til at tage en diplomuddannelse i den anden ende af landet. Og studerende, der ønskede studiegrupper og fik det, men endte med at udeblive for at tage til fitness eller frisør. Folk øger.

I sammenhæng med denne artikel kan du læse Frans Ørsted Andersens råd til den enkelte og til ledere, når det handler om at skabe robusthed mod stress. Der er tale om udvalgte råd, for bogen går meget mere i dybden - fra den enkeltes muligheder, til ledelse og samfund. Bogen indeholder også en række øvelser, henvisninger til tests og beskriver erfaringer fra forskning af bl.a. virksomheder og kommuner.

Desuden regner Frans Ørsted Andersen med, at der bliver en foredragsrække på Folkeuniversitetet på Syddansk Universitet i løbet af 2018, hvor hver af bogens forfattere foredrager om det kapitel, de har skrevet. Foreløbig kan foredragene høres på Folkeuniversitetet i Aarhus og på Folkeuniversitetet i Emdrup (København NV).

"Robusthed i praksis - individuelt og kollektivt", 251 sider, udkommet på Mindspace.

  • Byline

    Af:

    Jeg er journalist og souschef på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis' kulturredaktion. Her beskæftiger jeg mig især med bøger og museer, men indimellem også med teater, film m.m. Jeg har været ansat i Fynske Medier siden 1990 og har blandt andet været redigerende, weekendredaktør, designchef og redaktionschef. Jeg bor i en landsby på Østfyn med mand og børn. Holder af både have og hav.

Mere om emnet

Se alle
Psykologens råd: Det kan du selv gøre for at blive mere robust

Psykologens råd: Det kan du selv gøre for at blive mere robust

Psykologens råd: Det bør lederne gøre for at skabe robuste medarbejdere

Psykologens råd: Det bør lederne gøre for at skabe robuste medarbejdere