Roman: Tvivl, skyld og ubetinget kærlighed

Leonora Christina Skov. Foto: Sofie Amalie Klougart/Politikens Forlag

Roman: Tvivl, skyld og ubetinget kærlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leonora Christina Skov: "Den, der lever stille"

"Din mor er sådan et godt menneske (...) Hvis du anstrenger dig, kan det være, at du er heldig at blive et lige så godt menneske som hende." Ordene kommer fra forfatterens far. Leonora Christina Skov får med sin nye selvbiografiske roman, "Den, der lever stille", åbnet op for et liv fyldt til randen med både svigt, tvivl og skyld.

Bogen er et vigtigt indblik ind i et menneske, i et liv og i en kamp for at stå ved den, man er, men samtidig også for at holde sig selv oven vande. Siden barndommen har forfatteren været underlagt sine forældrenes høje krav og manglende omsorg, hvilket har skabt en indre stemme i Leonora Christina Skov af ikke "at være god nok". Moren var den lille pige, der havde let til tårer, og mens farens omsorg for moren var grænseløs, stod den lille pige på sidelinjen og var, ifølge sine forældre, ofte skyld i sin mors gråd.

Men der opstår et dilemma i Leonora Christina Skov. Hun forsøger at være sig selv, men hun ser også "den gode datter", hun burde være, ryste på hovedet af sine egne forkerte handlinger. Den gode datter, som ville gøre alt for at behage sine konservative forældre, og som aldrig ville falde for en anden kvinde. Men som 21-årig sker det. Forfatteren forelsker sig i én af samme køn, og dette ødelægger forholdet til hendes forældre. Afbrænding af barndomsminder, breve fyldt med hårde ord og skylden for sin mors sygdom og endda måske død er bare noget af det, som hun må gennemgå.

At barndommen sætter sine spor i den forfatter, debattør og litteraturskribent, som vi kender i dag, lægger Skov ikke skjul på i sin roman. På bogens sidste sider beskrives det over for faren, hvordan bogen bliver nødt til at blive skrevet, før hun kan komme videre som forfatter. Leonora Christina Skovs fem tidligere romaner er nemlig skrevet med udgangspunkt i hendes livserfaringer, og trods glæde ved sit forfatterskab er der et inderligt ønske om at kunne skrive om nye emner i fremtiden.

Der er dog en ambivalens gennem hele den selvbiografiske roman. Dette vises ikke kun igennem den splittede person, som findes inde i den udadtil selvsikre Leonora Christina Skov, men også ved det metalag, hvor forfatteren diskuterer, om det mon overhovedet er en god idé at skrive bogen. I kapitler snakker hun med sin ægtefælle, med kolleger og med venner om konsekvenserne af og ikke mindst om baggrunden for dens berettigelse. Men der er bare noget irriterende ved at læse analyser af noget, man er i gang med, og spørgsmålet er, om fortællingen ikke ville virke stærkere, hvis hendes historie stod rent og klart - uden tvivl og tanker om et bogprojekt. Tanker, vi kunne glæde os til i de mange interviews, denne bog med sikkerhed nok vil afføde.

Men trods lidt for meget fortolkning på egne handlinger er "Den, der lever stille" en vigtig bog. Ikke bare er den velskrevet og indlevende, den er også rørende. Man kan mærke, at den er skrevet med ægte følelser af tvivl, skyld og ubetinget kærlighed, og den vil med sikkerhed skabe identifikation. Ikke bare i LGBT-miljøet, men også blandt alle andre, der har oplevet svigt.

Roman

Leonora Christina Skov:

"Den, der lever stille",

384 sider, Politikens Forlag

Leonora Christina Skov: ?Den, der lever stille?. Foto: Politikens Forlag
Leonora Christina Skov: ?Den, der lever stille?. Foto: Politikens Forlag

Roman: Tvivl, skyld og ubetinget kærlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce