Boganmeldelse

Skammen er tilsyneladende stor i Norge. Karl Ove Knausgårds seksbindsroman "Min kamp" handler om skam, og ungdomsserien "SKAM" skabte hype herhjemme. Enten skammer nordmændene sig mere end vi andre, eller også er nordmændene bedre til at beskrive skammen. Skammen er også central i den norske forfatter Birgit Alms debutroman om en fattig, enlig mor i Oslo. Hun skammer sig, når hun må lyve over for forældrene på Steinerskolen, hvor hendes dreng har fået en friplads. Hun skammer sig, når hun må aflyse kaffe-aftaler med veninderne, fordi hun ikke har råd til kaffen. Hun skammer sig, fordi hun bruger penge på cigaretter. Det værste ved kontanthjælpslivet er skammen og ensomheden, ikke de evindelige toastbrødsmadder eller elendige boligforhold.

Danske Karina Pedersens "Helt ude i hampen" fra sidste år var også en beretning fra livet på kontanthjælp, og de to bøger kunne næsten ikke være mere forskellige. Den danske bog skildrede et moralsk fordærvet miljø, hvor skammen og det personlige ansvar er ikke-eksisterende. Den norske bog er en (noget) mere afdæmpet skildring af en enkelt persons kamp med den daglige skam. Det er bedst, når fortælleren som en fremmed i Velstandsnorge beskriver normaliteten omkring sig, eksempelvis de andre forældres ferieplan-snak til forældremøderne, Ipad-problemer eller café-damerne med indforståede Nordstrand-blikke.

Roman: Birgit Alm: "Om et par år"

Oversat af Ninna Brenøe, 228 sider, Tiderne Skifter

  • fyens.dk