Boganmeldelse

Odenseanske Nikolaj Tange Lange debuterer med en selvbiografisk ikke-selvbiografi, inspireret af sig selv og narkotikafyldte nætter i Berlin.

I bagklogskabens klare lys fortæller hovedpersonen, Nikolaj, i nutid, om at være homoseksuel, dyrke BDSM-sex og være på rigtig mange stoffer. Det er skørt, og det virker. Gennem bekendtskabet, den noget ældre og hiv-smittede Klaus, får romanen en historisk dimension, der giver læseren gode forudsætninger for at leve sig ind i en verden, kun få faktisk kender til.

Sproget er ungt og uden prætentiøse forsøg på unødig poesi. Det flyder og giver plads til indlevelse og troværdighed. Sammenligninger er der rigeligt af, men de er gode, som når "sproget størknede som cement" i Nikolajs hoved.

At bogen alligevel ikke når op på den femte stjerne, skyldes først og fremmest et kluntet, alt for forklarende sidste kapitel, der bryder med stemningen og river læseren løs af siden.

Roman: Nikolaj Tange Lange: "Livet er en fest og så dør man"

213 sider, Gladiator

  • fyens.dk