Boganmeldelse

Stor roman med urovækkende skønhed fra Madame Nielsen

Bøger: Man kan sige meget om Madame Nielsen, men et er sikkert: Hun er ikke for fastholdere. Man kan aldrig være helt sikker på kønnet eller navnet, der skjuler sig bag figuren. Nu er madammen på banen igen med romanen "Det højeste væsen".

Madame Nielsen har det med at overraske. Som læser er man altid på vagt, og den nye roman er da også en udfordring. Den starter med en mystifikation, nemlig med slutningen, og læseren må i første omgang affinde sig med at være i vildrede om, hvem der tales om, og hvem der er hvem.

Men langsomt rulles en intens kærlighedshistorie op. Jeg-fortælleren beretter om sit møde med ballerinaen fra den rumænske statsballet, som på næsten eventyrlig vis er havnet i Danmark. Det bliver et møde med en intens kærlighed, ja, et møde med det højeste væsen. Men kærligheden forbliver en gåde for fortælleren, lige som så meget andet i romanen.

På 25 års afstand ser fortælleren tilbage på forholdet. I forbindelse med beretningen får læseren kvindens forhistorie. Opvæksten i Rumænien med "den store fader", Ceausescus´ halvgudelige status, faderens mystiske død, den jernhårde disciplin på balletskolen. Parallelt med kærlighedshistorien løber de politiske begivenheder, som ender med henrettelsen eller nedskydningen af det rumænske præsidentpar. De to historier fletter sig ind i hinanden. Den lille historie afspejler den store eller omvendt.

Der er to stemmer i romanen. Undertiden blander Madame Nielsen sig med spørgsmål, tit ubehagelige, til fortælleren. Der prikkes til en skyld, men fortælleren afviser nærmere forklaringer med ordene: "Jeg ved ingenting. Jeg fortæller." Og: "Lad mig være fri". Det er en stor roman, Madame Nielsen har skrevet, ikke af omfang, men af sproglig og dermed indre skønhed. Men det er en urovækkende skønhed, men nok så paradoksalt kan sådan en være opløftende. Som her. Madame Nielsen: "Det højeste væsen", 176 sider, 249,95 kroner, Gyldendal 

  • fyens.dk