Boganmeldelse

Niels Frederik Westberg kan skildre indre psykologiske landskaber, men farer undertiden selv vild i dem.

Niels Frederik Westberg er optaget af mænd, der befinder sig i tilspidsede sindstilstande, ofte lige der, hvor normaliteten truer med at slå over i galskab. Den præcise grænse mellem de to kan være svær at trække for den, der står midt i krisen, og det er netop skildringen af dette psykens grænseland, der er Westbergs specialitet som forfatter. Denne gang kniber det dog for ham selv at bevare orienteringen, når han følger sin hovedperson ind i sindets mørke.

Noir i LA

Romanen åbner med tyk noir-stemning i Los Angeles, hvor Vitus Borg, tidligere missionær, der har mistet troen, befinder sig i en dyb eksistentiel krise. Efter et forhør hos det lokale politi, der er interesseret i hans heftige rejseaktiviteter og tvivlsomme internationale kontakter, retter Borg blikket seks måneder tilbage og genkalder sig en tumultarisk periode.

Den mission, Borg tilhører, har givet ham i opdrag at afdække en sekt, der truer missionens arbejde indefra. Det bliver afsættet for en farefuld rejse rundt i verden, men i allerhøjeste grad også en skræmmende rejse gennem hans eget sind og fortid. Rejseriet fører ham nemlig tilbage til den danske Santalmission i Vestbengalen, hvor han voksede op med sine udstationerede forældre. Herfra synes råddenskaben i missionen at udgå, men det er også arnestedet for Borgs eget store traume, for her forsvandt hans tvillingesøster Vera, der muligvis besad overjordiske evner, under mystiske omstændigheder, der måske, måske ikke involverer ufoer.

Ind i mørket

Nutid og fortid løber sammen, og Borg bevæger sig stadig længere ind i mørket i sin bestræbelse på at finde ud af, hvad der skete med Vera, og hvad sekten har med hendes forsvinden at gøre. En gennemgående metafor i romanen er lyset, Guds himmelske lys og det blændende lysskær, Vera blev opslugt af. Borg mister gradvist sin realitetssans og søger mod dette lys, som han håber rummer både forløsning og forklaringen på Veras forsvinden. Paradoksalt nok er det dog mørket, der lægger sig om ham, og han mister til slut helt og aldeles orienteringen.

Hvad der er op og ned i denne vidtforgrenede historie, finder Borg aldrig rigtig ud af, og det gør vi heller ikke som læsere. Westberg formår at skabe en højst foruroligende og suggererende stemning, der ligger tungt over både Borg og læseren, og han har også held til at skabe en ganske interessant hovedperson. Imidlertid lægger mørket sig vel tungt over fortællingen. Den komplicerede historie stritter i mange retninger, som det kniber med at få fulgt til dørs i den forholdsvis korte roman. Det fejlslagne sorgarbejde oven på Veras forsvinden eller død er det mest interessante i romanen, men det fortoner sig ærgerligt nok i spændingsplottet, der egentlig er sekundært i forhold til Borgs indre rejse.

Roman: Niels Frederik Westberg: "Den Ottende Menighed"

251 sider, Byens Forlag

  • fyens.dk