Roman: De gode og de onde


Roman: De gode og de onde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der findes, meget groft sagt, to slags læsere og dermed to slags forfattere. Den ene skriver episk; der fortælles en ligefrem historie. Den anden skriver poetisk; ikke nødvendigvis i lyrisk form, men med samme fornemmelse for sprogets abstrakt-skønne virkemidler, der overlader en del af tekstens mening til læserens egen op- og indlevelse.

Britiske Ken Follett er i problematisk grad som den første forfatter: Epiker om en hals, men også en litterær grovvare. Fans af Folletts tidligere bøger i Kingsbridge-serien vil næppe blive skuffet over seriens seneste tilføjelse, "Den evige ild", da det episke storsejl er hejst, og Folletts historiske indsigt fortsat er fascinerende. Men læser man ligeledes skønlitteratur for, ja, sprogets skønhed, aner man ildevarslende hurtigt, at Folletts romans cirka 900 sider bliver flisetunge.

Nuvel, små nuancer og klange kan gå tabt i oversættelsen, men den undskyldning rækker næppe i Folletts nærmest invasive tekstmængde, der synes tonedøv over for indtagende stemninger og nuancerede personkarakteristikker. Tid, sted og tema er Europa, 1600-tallet og de politisk-religiøse spændinger mellem England og kontinentet. Trods dette nærmest eventyrlige regi skaber teksten ikke det store visuelle træk, som handlingen ellers inviterer til. Læseren må selv vilkårligt afspille eksempelvis Shekhar Kapurs smukke film "Elizabeth" fra 1998 for sit indre blik for at give de farveløse ord lidt glød.

Karakterer og replikker er forbløffende unuancerede i en grad, der får romanen til at ligne en sæbeopera. Dovent portrætteres romanens umiskendelige skurke som mandschauvinistiske, enfoldige tosser, hvis navne hører hjemme på mere naivistisk-fonetiske hylder i J.K. Rowlings overskudslager. Den liderlige, ubelæste bejler Shiring siger for eksempel til den - naturligvis - bogglade, kække og moderne kvindelige hovedperson: "En hustru bør sørge for, at hendes mand får god mad, synes du ikke også det?". Bang, syvtommersøm! Når handlingen så lægger op til hyrdespil, fremstår teksten mere som billig erotika.

Episk, ja. Skøn? Njah.

Roman: Ken Follett: "Den evige ild" 

Oversat af Alis Friis Caspersen, 909 sider, Cicero

Roman: De gode og de onde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce