Rodet vej til tårekanalen


Rodet vej til tårekanalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Koncerten" er en lidt ufærdig farce, der munder ud i 10 magiske minutter, som er hele umagen værd

Husk at tage lommetørklæde med. Det er dumt at gå ud i frostvejr med tårevædede kinder.

For tro mig, med mindre du er gjort at træ, er stålsat eller dybfrossen, så vil dine tårer trille i de sidste 10 minutter af denne film.

Det er ikke engang nogen særlig god film. Den er faktisk langt hen ad vejen noget rod, der ikke rigtig kan beslutte sig for, om den vil være farce eller melodrama. Den har nogen sideplots, som virker overflødige og halvfærdige.

Der er mange fingre at sætte, men det er altsammen tilgivet til sidst.

I afslutningen bliver en kombination af klassisk musik (Tjajkovskij) og højspændt melodrama til ren magi.

Vi ved godt, vi bliver manipuleret med af en filmmager, som bruger dygtigt af virkemidlerne for at tale til vore rørstrømske følelser.

Men i stedet for at analysere for meget på det, så giv slip og lad dig rive med ud på en tur ad tårernes strømmende kanal. Det er (også) det, kunsten er til for.

Historien er såmænd rigtig sød. Det er en slags Buena Vista Social Club, hvor son, salsa og Cuba er skiftet ud med klassisk musik og Rusland.

En dirigent og en række af hans foretrukne musikere i Bolsjoj falder i Breshnev-æraen i politisk unåde og bliver fyret. Nogen af dem fordi de er jøder. I nutidens Moskva hutler de sig igennem med dårlige jobs. Dirigenten er ved skæbnens unåde blevet kammeratligt "forfremmet" til rengøringsmand hos Bolsjoj.

Og det er her, han opsnapper en fax med en invitation til orkesteret om at komme og spille i Paris.

I stedet for at lade det rigtige orkester få invitationen, samler dirigenten alle de dygtige musikere, der blev sparket ud for 30 år siden.

Så er der lagt i samovaren til alskens forviklinger, hvor filmen helt klart forfølger komediens spor.
Den unge franske violinvirtuos spilles af Melanie Laurént, der har en udstråling som en stjerne julenat.
Den unge franske violinvirtuos spilles af Melanie Laurént, der har en udstråling som en stjerne julenat.
Foto: Camera Film

Kvindelig stjerne

Orkesteret skal spille Tjajkovkijs teknisk vanskelige violinkoncert. Dirigenten betinger sig, at det skal være en bestemt ung, fransk, kvindelig, violinvirtuos, som skal være solist.

Hun spilles af den fra "Inglourious Basterds" kendte Melanie Laurént. Med udstråling som en stjerne julenat.

Der er, finder vi ud af, en forbindelse mellem dirigenten og violinistinden, som stikker dybere end ren kunstnerisk respekt, men det skal naturligvis ikke afsløres her. Det er i den fase, filmen forfølger melodramaets spor. Tilsat nogle betragtninger om fænomenet, kunstnerisk stræben efter perfektion.

Men det betyder alt sammen mindre, for vi ved, at trods alle forhindringer, så kommer orkesteret til at spille til sidst. Og det kommer til at spille smukt.

De spiller så smukt, at de græder, og vi græder med.

Instruktøren hedder Radu Mihaileanu. Han er af rumænsk oprindelse, og enkelte danske biografer har tidligere vist hans yderst seværdige, "Gå og bliv den du er". En film om en såkaldt falashi - en etiopisk jøde, der som dreng undslipper hungersnøden i hjemlandet ved at blive adopteret af en israelsk familie.

Det er en ganske alvorlig film, hvorimod "Koncerten" først og fremmest er en munter feel-good-film for det modne publikum.

Hvortil anmelderen altså lettere konsterneret må regne sig.

"Koncerten", fransk/russisk/rumænsk, 121 minutter, tilladt for alle

Premiere fredag i Café Biografen, Odense
Foto: Camera Film

Rodet vej til tårekanalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce