Robo Cop og Roberts = lig

Julie Roberts: "Jack # Mary Kelly" fra 2001 er en minutiøs blyantstegning, skabt over verdens vistnok allerførste politifotografi fra et gerningssted. Morderen var Jack the Ripper, og ofret var Mary Kelly. Julie Roberts har tegnet ansigt på hende og også lagt et klæde over alt det, der var væk.

Robo Cop og Roberts = lig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engelske Julie Roberts billedverden kredser underfundigt om maskiner og mennesker - og død

Hendes kunst er fyldt med gynækologiske stole og affolkede rum. Og hvis der endelig er mennesker i billedrammen, er de døde.

Alligevel er engelske Julie Roberts store retrospektive udstilling på Brandts hverken makaber eller mismodig og ligner slet ikke filmen "Robo Cop" og politibetjenten, der bliver robot.

Tværtimod.

Som den lille, venlige 45-årige kunstner selv siger:

- Min billedverden er morbid. Men den er også humoristisk. For sådan er vi i Wales, hvor jeg er født og bor - og i Skotland, hvor jeg er uddannet.

Julie Roberts brune øjne spiller og lyser af fortælleglæde. Og efterhånden som vi går igennem de omkring 60 store malerier på udstillingen "Julie Roberts in retro", tager fortællingen form. Både den om hende selv og den om hendes billeder. De to ting kan ikke skilles ad, viser det sig.
Julie Roberts
Julie Roberts "Father of Evolution: The Old Study of Charles Darwin" er fra 1998 og malet med olie og akryl på bomuldsdug. Kunstneren har været på besøg i hans arbejdsværelse på museet i London. Bemærk at han har hjul på sin stol, fordi han var så høj - og at han sad på stolen og skrev på det brædt, der ligger henover armlænet. Bl. a. den berømte teori om, at kun den stærke overlever. Julia Roberts motivvalg i øvrigt handler om alle samfundets svageste børn ....

Hos gynækolog

- Mine første billeder, som var med på Biennalen i Venedig i 1993, er et gynækologleje på ensfarvet, men mønstret baggrund. Her ser man tydeligt, at kvinden, der havde ligget der, lige er gået sin vej, siger Julie Roberts og fortsætter:

- Dengang fandt jeg ud af, at jeg ikke kan få børn. Men det tænkte jeg ikke på, da jeg malede disse billeder. Først nu kan jeg se, at der er en sammenhæng mellem mit liv og mit værk - og min underbevidsthed.

Julie Roberts går lige nu rundt og genser mange af sine malerier - de fleste indlånt fra samlere. Bl.a. storsamler Tony Pedesta i Washington, som er tæt på staben omkring Bill og Hillary Clinton.

- Han er vild med kunst, skabt af stærke kvinder. Derfor tillader jeg mig at kalde ham "min" samler. For jeg er også vild med at gengive kvinder deres stolthed. Selv om jeg selv nok lige som mange andre kvinder ikke synes, mit værk er godt nok, siger Julie Robert.

Hun har dog godt kunnet klare at se sine første værker igen.

- Det er, som om de bare har været hos babysitter og er kommet hjem igen. De er slet ikke så dårlig, som jeg har frygtet, siger hun med pudsekluden i hånden.

Vejen over Atlanten kan godt gøre snavset. Også selv om man har været et indpakket maleri.

Darwins stue

Julie Roberts billedverden viser magtbalancer - hvor kvinderne er i de små.

- Jeg er blevet beskyldt for kun at tænke på kvinder. Med rette, siger Julie Roberts, da vi står foran hendes store maleri af Charles Darwins stue. Placeret svævende som et objekt i intetheden.

- Derfor måtte jeg finde mig en mandlig rollemodel, og det blev Darwin - og den stue, hvor han sad i stolen og skrev bogen om "Arternes Oprindelse" og den teori, at det altid er de stærkeste, der overlever, siger Julie Roberts, der imidlertid ikke kan lade være med at give Darwins stue en lille død pige som nabo.

- Darwins yndlingsdatter døde som fem-årig. Og hun var både stærk og livsduelig. Derfor kom han til at tvivle på sin egen teori.

Julie Roberts bruger i sin forklaring på motiverne på billederne hele tiden sit eget liv.

Faderen og moderen måtte sætte hende og hendes søskende på børnehjem - og på et tidspunkt boede de i et tidligere lighus.

- Jeg husker det ikke selv. Min søster har fortalt det. Men det må være derfor, jeg er så fascineret af døden og af afmægtige børn og voksne kvinder. Det er min underbevidsthed, der maler - og vel også derfor, jeg har malet Freuds stue i London, siger Julie Roberts.

Jack the Rippers ofre

Julie Roberts har naturligvis også været på det store Jack the Ripper-arkiv i London.

- Han myrdede i hvert fald fem prostituerede i 1888. I arkivet fandt jeg masser af fotos - deriblandt nogle af de første politibilleder af ofre. Mit maleri og min tegning af Mary Kelly, som blev myrdet 9. november, er tegnet efter et fotografi. Men det var så grumt, at jeg har givet hende en klædning på. Og også tegnet hendes hoved. Det havde Rippers ellers skåret væk, ligesom han havde lagt hendes indvolde på bordet ved siden af sengen.

- Ingen har interesseret sig for, hvordan disse ofre så ud. Fordi de tilhørte samfundets laveste lag. Derfor ville jeg male dem - og bevare dem for eftertiden, siger Julie Robert.

Den blideste skildrer af de grusomste forbrydelser - men hele tiden med et medmenneskeligt blink i øjet, der ser.

Kunsthallen Brandts: "Julie Roberts in retro". Der vises 60 udvalgte værker, de fleste lånt hjem fra samlere. Udstillingen åbnes torsdag 18. september kl. 17 af Pat Fischer, direktør for Talbot Rice Gallery i Edinburgh. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog. Åben til 31. december.

Robo Cop og Roberts = lig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce