INSTRUKTØRSKIFT: Alfonso Guarón har gjort "Fangen fra Azcaban" til den bedste af seriens tre film
Amerikanske og engelske anmeldere er - stort set - enige om, at filmatiseringen af "Harry Potter og fangen fra Azkaban" er den bedste af

de tre. Foreløbig.

Og de er også enig om, at den væsentligste årsag er, at den mexikanske instruktør Alfonso Cuarón har afløst Chris Columbus i instruktørstolen.

Faktisk får Columbus (der her optræder som producent) nogle ordentlige hak i tuden for sin banale og konventionelle visualisering af J.K. Rowlings første to bind i serien.

Hvis jeg ikke husker meget fejl, fik han dengang overvejende gode anmeldelser. Men det er måske først nu, da man kan se, hvad en rigtig instruktør kan få ud af materialet, at Columbus nægtes æren af opdagelsen af Amerika...

"Fangen fra Azkaban" har haft britisk premiere, mens USA - og Danmark - må vente til på fredag. Derfor er de amerikanske anmeldelser fra tidsskrifter, som har haft lejlighed til at se filmen "på forskud".

Således skriver Hollywood Reporters Michael Rechtschaffen begejstret om "a hotter Potter":

"Takket være Cuaróns genoplivende fingeraftryk er "Fangen fra Azkaban" en dybere, mørkere, mere visuelt fængslende og følelsesmæssigt engagerende filmatisering af J.K. Rowlings litterære fænomen."

Colin Kennedy fra Empire glæder sig også over, at Cuarón har tilført en "stærkt savnet visuel flair og en dristighed i fortællestilen, som man savnede i Columbus-æraen", men han konkluderer, at mens fremstillingen af de ydre dæmoner er imponerende, så kniber det med anskueliggørelsen af de indre:

"Det er stadig fremragende familieunderholdning, men for voksne ikke-fans er fascinationen begyndt at blegne."

Men - som fans vil vide - er Harry nu 13 år, en oprørsk teenager, der leger med sin tryllestav under dynen og skræmmer livet af sin muggler-familie. Da han og vennerne Hermione og Ron vender tilbage til tredje skoleår på Hogwart truer en ny fare: Den undslupne fange fra Azkaban, som deltog i mordet på Harrys forældre.

Det betyder, skriver Michael Atkinson i The VillageVoice bl.a., at handlingen er koncentreret om forældrenes død og Harrys skæbne som forældreløs, men "fordi Daniel Radcliffe (som spiller Harry) er en bleg pubertetsknægt, udtrykkes hans følelsesoprør overvejende af de dramatiske computeranimerede skyer".

Det er totalt underordnet, skriver Richard Corliss i Time Magazine. Da Harry Potter konkurrerede side om side med "Ringenes Herre" indspillede Rowlings to første 1,84 milliarder dollar mod Tolkins "kun" 1,78 milliarder. Og bortset fra det, så fungerer stort set alt bedre denne gang.

"Produktionsholdet stopper ikke længere op hver gang for at beundre sit arbejde, men hælder storslåede billeder på lærredet i hurtig rækkefølge, og "Azkaban" har den stærkeste handling i serien indtil videre."

Spændende, men -

Også i Storbritannien er tilfredsheden udtalt:

"Dickens' skygge vandrer gennem denne komisk-groteske verden, hvor ungdom og uskyld er udsat for uhyrlige prøvelser", skriver Anthony Quinn i The Independent, og selv om han synes, at slutningen er unødig forvirrende, så glæder også han sig over, at Cuarón har gjort serien en god del mere spændende.

The Times mener også, at handlingen til tider er "fjendtlig indviklet", hvorimod anmelderen går helt amok over kameraarbejdet, som han betegner som "en sensuel fest, som man kunne savle over i en hel uge". Og så er Hogwart et langt mere spændende og mørkere sted end Columbus' gotiske legeplads, portrætterne er mere levende, spøgelserne mere skræmmende og uoverensstemmelserne langt farligere.

Alligevel, skriver veteranen Philip French i The Observer, er "Azkaban" mindre magisk og ikke så stram i strukturen som den første film i serien. Til gengæld er han godt tilfreds med, at Michael Gambon har overtaget Richard Harris' rolle som Dumbledore, og han er også begejstret for Gary Oldman som skurken Sirius Black og David Thewlis som den nye lærer i "forsvar mod mørke kræfter."

Mest kritisk er The Guardians Peter Bradshaw, som mener, at Harry Potter efter tre film nu må begynde at demonstere sin magiske kraft også uden for skolens lukkede verden. Det modsatte synes at være tilfældet, skriver han. Filmene synes at trække sig tilbage i et autistisk troldmands-univers, som bliver stadig mere barokt og indviklet. Sker det, vil kosteskaftet miste højde...
  • fyens.dk