Pinlig anmeldelse


Pinlig anmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jan Erik Madsen har skrevet en pinlig anmeldelse af Jan Jensens selvbiografiske bog om kunst og liv, Tilværelse med udsigt.

Ikke pinlig for Jan Jensen. For hans bog er enkel, livsbekræftende og fuld af et langt kunstnerlivs engagerede sociale og kulturelle indsigt. Men pinlig for Madsen, der nedgør bogen 17. og 29.12. Og derfor pinagtig for Jan Jensen. For Madsen aner ikke, hvad kunst og liv er. Han kan ikke tænke, ikke sætte kommaer, og han skriver så usammenhængende og sprogligt ubehjælpsomt, at det er ufatteligt, han kan bruges som anmelder. Det er ikke andet end selvpromoverende vås, som ryster han ihærdigt en pude for at få den til at fylde mere.

Bare to eksempler. Om Friedrichs berømte romantiske maleri, Bjergvandreren over tågehavet, afsløres det ifølge Madsens sludder-påstand uden én begrundelse ud fra værket, at Jan Jensen, der giver en lang tolkning, "ingen indsigt" har i det. "Tværtimod sætter han sig ind som en viderefører af romantikkens tradition ved sine tætte referencer til billedet". Ja, selvfølgelig. Hvad skal han og vi ellers gøre. Der er ingen modsætning. Vi studerer som Jan Jensen vor tradition og bruger den til at komme videre.

Jan Jensen finder i sin spændende tolkning, at den fremstormende elite som modstykke til det teknificerede hektiske liv da som nu havde brug for naturen med dens mystiske, uudgrundelige horisonter, der var uden for menneskelig rækkevidde.

Spørgsmålet er i den forbindelse, om eliten dengang og den moderne romantiske kunstner får noget ud af den naturvandring. Ser man derude, som den dybt samfundskritiske bekæmper af restaurationstiden Friedrich ville gøre opmærksom på, andet end tåge, fordi ens egen natur er gået i opløsning?

Se, det var, hvad Madsen kunne have spurgt romantikeren Jan Jensen om, så der kunne være kommet en ægte debat i gang. Men hvad evner et tågehorn andet end at hyle op.

Men udsøgt skal hyleriet indpakkes. Derfor bryster Madsen sig med fine navne, således med filosoffen Walter Benjamin: "Jeg forsøger med ham at finde frem til en indre kerne i et kunstværk". Fald på halen, kære læser. Ja, hvad ellers, kunne man spørge. Det uheldige er bare, at han ikke finder nogen kerne her, og at han aldrig har haft held til det nogen steder. Han er en Erasmus Montanus Madsen, der kun kan gøre sig gældende over for uvidende bønder.

"Jeg spinder mig ind i en puppe", siger han, denne gang med Friedrich som sagesløs talerør. Desværre er der ikke kommet en sommerfugl, men kun en maddike ud af puppen. På et universitet ville hans udgydelser blive bedømt til 0-3. Der er endnu ikke indført negativ skala.

Pinlig anmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce