Forfatteren Bodil Steensen-Leths nye roman "At tygge på torne" er et portræt af Dot, en ung provinspige i 50'erne. Fiktion med et stænk af den unge Bodil.

Bøger: I 1950'erne hed en serie ungpigebøger "Dot". De handlede om en efter tiden meget kæk og modig pige, som klarede ærterne for folk og fæ på rejser gennem Europa.

Dot hedder hovedpersonen i forfatteren Bodil Steensen-Leths nye roman "At tygge på torne", men hun, som har biografiske træk fra fruen selv, er langtfra kæk og modig. Hun er til gengæld fantasifuld og klarer på den måde det lidt hårde liv som "kun en pige" blandt favoriserede brødre i overlægefamilien i en by i provinsen.

Bodil Steensen-Leth

Forfatteren Bodil Steensen-Leth er født 12. januar 1945 i Svendborg.Hun voksede op i en lægefamilie med bolig på Svendborg Sygehus. Allerede som barn digtede hun, fortalte historier og skrev breve til sig selv. 

Hun blev student fra Svendborg Gymnasium i 1963. Derefter studieophold ved University og Oregon i USA et år. Derefter studier ved Københavns Universitet.

I 1967 giftede hun sig med godsejer Christian Vincens Steensen-Leth, som hun havde mødt ved et selskab hos Weber-familien i Svendborg.

Hun genoptog studierne og blev cand. phil. i engelsk fra Odense Universitet i 1972.

Var skribent og litteraturanmelder ved Jyllands-Posten fra 1978 til 1998.

Medlem af Modersmålsselskabet 1982 til 1988. Samtidig passede hun arbejdet som landshusmor på godset Steensgaard på Langeland.

Hun har  datteren Charlotte og sønnen Vincens og to børnebørn.

Med sin mand, som hun mistede i 2009, delte hun interessen for musik og litteratur. Parret skabte Steensgaards klassiske sommerkoncerter.

Bibliografi:

1984: "Pandæmonion og andre fortællinger".

1986: "Dødens labyrint", seks noveller.

1987: "Alle stirrer på mig", roman.

1989: "Jomfru Fanny", roman.

1991: "Møller", roman.

1994: "Stenen og lyset", roman.

1996: "Den sidste koncert", noveller.

1998: "Ikke som en spottefugl", roman.

2000: "Prinsesse af blodet", roman, der var grundlag for filmen "En kongelig affære"

2002: "Guds øje", noveller.

2004: "Lili", roman.

2006: "At elske", roman.

2008: "Fem år i Berlin", roman.

2009: "Tradition og fornyelse", roman.

2014: "Når solen er begravet", roman

2017: "At tygge på torne", delvis selvbiografisk roman om pigen Dot, som vokser op i en lægefamilie i provinsen. Fra sin tid og miljø drømmer og filosoferer hun om livet, kærligheden. Samtidig udspiller der sig et dagligt drama med hendes mor, brødre om svigt og forskelsbehandlling. Bogen er netop udkommet på Forlag Bianco Luno og er på 115 sider. 

 

Romanen er på lidt over hundrede sider, fortalt i næsten filmiske klip. Men teenageren fra før det vist hed sådan, har trods en rig og velstuderet familie en for læseren hjerteskærende frygt. Hendes våben er netop fantasien, som de voksne kalder løgn.

- Nej, det er ikke en biografi. Det er en roman med selvbiografiske træk, fortæller Bodil Steensen-Leth, der hjemme på det nordlangelandske gods Steensgaard har budt til kaffebords, mens  den sorte labrador Sakki bærer sin menneskemors morgensko rundt til gæsternes ære.

- Dot er som jeg lægedatter og bor på sygehuset. Som svendborgenser kan man sikkert genkende hendes by som Svendborg. Det har ikke været en særlig bevidst proces, men tiden og miljøet, hvor jeg selv var barn, ville det, fortæller Bodil Steensen-Leth, hvis seneste roman, "Når solen er begravet", om komponisten Rued Langgaard, udkom i 2014.

- Netop musikken og litteraturen delte jeg med min mand Christian Vincens. Han døde alt for tidligt. Det kunne han ikke være bekendt, siger hun. Tager et sug på sin E-cigaret og fortæller så, at de tre romanløse år er gået med at arbejde med livsværket, de skabte sammen: De populære klassiske sommerkoncerter på Steensgaard.

- Den nye roman lå bare der og lå. Jeg tænkte: "Fred være med den", til et par venner bad om at måtte læse den. "Udgiv den", sagde de og takket være journalist og forlægger Poul Pilgaard Johnsen og hans forlag Bianco Luno, så er den her. En let litterær fødsel, fortæller Bodil Steensen-Leth.

 

Frygten var overalt

- Hvor var vi børn af 50'erne dog bange. Frygten var der alle vegne. Vi var bange for lærerne og mange gange vore egne voksne. Bogens gys med legen i sygehusets kælder, hvor alt det farlige var. Lemmer og deforme fostre i sprit. Der var nok til at vække uhyggen, som man så løj sig fra.

- Bogens historie om de gange, Dot kommer i fedtefadet, hendes drøm om at flyve - der bliver til, at det har hun lige gjort - eller hendes løgn om dødsfald i familien, alt det får selvfølgelig konsekvens, men det er for Dot og var for mig en måde at svæve op over et frygtsom liv uden mange muligheder og frihed, fortæller Bodil Steensen-Leth, hvis egen største frygt fra dengang ikke er med i bogen.

- Onsdagen på vej hjem fra skole vidste jeg, at dér, når jeg nåede bakken, fik jeg tæsk af en stor rødhåret dreng, der hed Finn. Onsdagstæsk! Jeg fortalte det ikke hjemme. Det var flovt. Jeg stod det igennem. Det gjorde vi børn.

- "Engle bliver ikke gamle, og hun er en engel", sagde en frygtsom farmor. Nu er jeg 72 år, og har haft en fantastisk liv. Jeg fik friheden og kunne leve det vilde bohemeliv i 60'erne i København og USA. Jeg fik et skønt liv som landhusmor her på Langeland i et så spændende historisk hus som Steensgaard. Dertil oplevelserne med musikkens søde og sjove mennesker, som jeg får lov at møde gennem koncerterne. Jeg håber det samme for romanens Dot. Måske blev hun forfatter. Hvem ved?

- Kan vi følge det og Dot i en to'er?

- Det tror jeg ikke, for jeg er faktisk i gang med en ny roman, og nej, du får ikke så meget mere at vide. Den handler om en  kvinde, der levede  i 1800-tallet. Jeg skriver den på opfordring og læser H.C.Andersen og Herman Bang sammen med den historiske research, fortæller den bogaktuelle Bodil Steensen-Leth.

Så kalder en god lang gåtur med husets firbenede beboer.

- Vi gør vores bedste for hundebørnene, ikke sandt, siger hun på vej ud i naturens herligheder omkring Steensgaard.

  • Af: