Ondskab og afmagt: Teaterforestilling får seks stjerner

- Parforholdet har en begrænset levetid ligesom mobiltelefoner. Vores hænger som en tom sæk på et søm. Drænet for begær, siger Lars (Simonsen) til Sarah (Boberg).
Foto: Odense Teater

Ondskab og afmagt: Teaterforestilling får seks stjerner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"For enden af kærligheden" er et morterangreb af ord - og teater i sin reneste form.

"For enden af kærligheden" er hård kost. Pascal Ramberts tekst er ond, nedladende og inkarnerer essensen af al ydmygelse. Men den er også spækket med kærlighedserklæringer så inderlige, at man som tilskuer får rippet op i sine egne, mest private erindringer.

Men først og fremmest er "For enden af kærligheden" stor kunst skabt af to fantastiske skuespillere, der ikke distancerer sig fra modbydelighederne, men lever dem ud med en indbygget musikalitet, der gør det ubærlige udholdeligt.

Der er ikke gjort spor for, at vi som tilskuere skal føle os godt tilpas. En hospitalshvid, nøgen celle med vinduer oppe under loftet. En septemberhimmel kaster sit blændende blå modlys lige i ansigtet på én. En elendig akustik sluger alle endelser. Men hvorfor pakke ondskab og afmagt lækkert ind?

Det stopper her

Stykket former sig som to monologer. Lars Simonsen og Sarah Boberg er ægteparret Lars og Sarah, forældre til tre og med et liv, hvor arbejde, kunst og kærlighed er groet sammen til et ubrydeligt hele.

Vi møder parret i det sekund, hvor Lars gør forholdet forbi.

Lars er et motérangreb af ord. Han har aggressorens fordel. Han har planlagt angrebet. Han kender Sarahs ømme punkter og rammer hende, hvor hun er helt forsvarsløs. Som en kamptrænet soldat placerer han sætningen "Det stopper her" som et sætteskud, hvis formål er at ryste fjenden og finindstille morteren til de næste skud.

Sarah er komplet uforberedt og lader slagene hagle ned over sig. Først forundret, så paralyseret og til sidst med masochistisk underdanighed. Tror man.

Da Lars har tømt sit arsenal af ydmygelser og er parat til at gå, udspiller der sig et intermezzo, som rummer al den uskyld, man havde glemt eksistensen af.

Under afbrydelsen samler Sarah sin smadrede krop og gennemhullede sjæl og indtager angriberens position. Forvandlingen er skræmmende. Hver en muskel i Sarahs krop strammes, da hun tager sin modstander i øjesyn. Og den måde, hvorpå hun låser sit blik fast i Lars', er grusom.

Et såret dyrs vildskab

Lixtallet i Pascal Ramberts tekst er højt, og den er spækket med billedmættede ord-rænker, der slynger sig om hinanden for siden at blive gentaget, brudt op, hakket til atomer og genopstå i andre konstellationer.

Lars orker ikke længere at stå i skyggen af Sarahs styrke, intellekt og talent, så han overtager hendes begrebsverden og hendes dannelse. Han, der altid har været den svage, bliver pludselig den stærke, der destruerer Sarah med hendes egne midler.

Strippet for det overtag og den magt, der ligger i beherskelsen af ordet, bliver hun den svage, der reagerer instinktivt og henter sit skyts i reptilhjernens vulgærvokabularium.

Lars' endeløse ordstrøm, hvor én nedgørelse føder den næste, bliver i Sarahs monolog modsvaret af det sårede dyrs vildskab, men også af en ømhed i pauserne, der er så lange, at stilheden borer sig ind i én som en fysisk smerte.

"For enden af kærligheden" er uafrystelig og rørende. Teater i sin reneste form.

Raffinaderiet, Odense Teater, 26. september - 21. oktober.

Se indslag om forestillingen fra Tv2 Fyn

Ondskab og afmagt: Teaterforestilling får seks stjerner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce