Ny fantasy-film med afsæt i de græske guder er jævnt underholdende uden ligefrem at sætte nye standarder for genren
Der er klejner i fantasy-genren. Bare tænk på Harry Potter.

Og hvis man nu ikke vil gøre sig den ulejlighed at opfinde et helt nyt univers af eventyrlige figurer, som J.K. Rowling gjorde det med Potter, eller Tolkien gjorde med Ringenes Herre, så kan man jo altid snuppe et, som ligger der i forvejen.

Det er præcis, hvad amerikaneren Rick Riordan har gjort med sin serie af bøger om Percy Jackson, der har solgt i millionvis i USA og snart kommer på dansk.

Percy Jackson er en knægt, der både er ordblind og lider af ADHD. Men det er der altsammen en forklaring på: Han er nemlig søn af Poseidon. Havets gud i den græske mytologi.

Forfatteren Rick Riordans enkle kunstgreb er at fortælle os, at der findes en hel verden af halvguder. Børn som de græske guder har fået med mennesker. De stiger nemlig af og til ned fra Olympen, iklæder sig menneskeskikkelse og får sig noget afkom.

Disse børn har selvfølgelig evner ud over det sædvanlige og kommer ud for alt muligt eventyrligt. Og når bøgerne kan sælge, så skal der naturligvis også laves en film.

Man finder så Chris Columbus, der allerede har vist sit værd som Harry Potter-instruktør, og så kører det hele sådan set på skinner.

For alle os, der har haft oldtidskundskab i gymnasiet, bliver filmen et spøjst gensyn med et broget "person"-galleri fra den græske mytologi.

Plottet, der handler om, at unge Percy er anklaget for at have stjålet Zeus’ tordenkile og skal levere den tilbage for at undgå verdens undergang og samtidig skal redde sin elskede mor tilbage fra Hades’ dødsrige, er fuldstændig underordnet. Det er bare en lidt anstrengt undskyldning for at bringe os fra alfa til beta og så videre.

Der er masser af action i filmen, hvor der konstant er diverse uhyrer og uhyrligheder, der vil unge Percy og hans venner til livs, men det er altsammen temmelig forudsigeligt.

Det bedste ved filmen er den selvfølgelighed, hvormed de forskellige guder og karakterer væver sig ind i handlingen. Man kan for eksempel se Uma Thurman som Medusa, der kan forvandle folk til sten ved at kigge på dem. Og det er bare én af de mange tangenter, der kan spilles på.

Men det er som om, de fleste tangenter bare berøres flygtigt, inden man skal hastigt videre til den næste, og man sidder lidt med følelsen af, at mange gode muligheder for at lave en virkelig original film går tabt, fordi det er alfa og omega at holde tempoet.

Hvis man ikke tilhører det segment, der er vild med fantasy-genren, er filmen tilpas underholdende til, at det nok skal gå alligevel. Og der er plads til masser af humor.

Men følelsen af, at det er et stykke Hollywood-fantasy på autopilot serveret med solid håndværksmæssig tæft ligger lige for. Til gengæld er filmen en god indgang til den græske mytologi, der godt kan give appetit på mere.

"Percy Jackson & Lyntyven":

Amerikansk, 118 minutter, tilladt over 11 år.

BioCity Odense, Cinemaxx Odense, Scala Svendborg, Nyborg Kino
  • Fyens Stiftstidende