FINURLIG: Forunderlige tekster og melodiøs tyngde gør Nephew holdbar ud over første forelskelse
Det lå ligesom ikke rigtig i kortene, at Århusbandet Nephew skulle få en plads ved voksenbordet i dansk rock.

Efter en lovende debut med "Swimming Time" fra 1999 fadede Nephew langsomt ud i et band bestående af fire soloprojekter og en sløv hjemmeside.

Derfor er det på sin plads at lette ekstra meget på hatten for nevøerne, for "USADSB" er en både fængende, fintfølende og finurlig plade, der katapulterer bandet op i den absolutte elite.

Ja ja, så var der jo lige nogle rockere og en pløret hollandsk cykelrytter, der gødede jorden for Nephews genkomst, men "USADSB" behøver hverken blåt hår eller skovsnegl for at klare sig.

Nephew forsøger ikke at camouflere inspirationskilderne med musikalsk mellemlægspapir. Depeche Mode, Smashing Pumpkins og lidt Nirvana går - igen peppet op af kantede trommer, bundbas og poppede keyboardtemaer i tyk firserstil.

"Movie Klip" og "Wannabe Darth Vader" har allerede banket Nephews hitkvaliteter ud i neon. Der er mere at komme efter på "Ordenspoliti", "Worst/Best Case Scenario", "USADSB" og den nye, fremragende single "Superliga".

Men det er forsanger Simon Kvamms skizofrene ruskomsnusk-lyrik af dansk og engelsk, fodboldmetaforer og naive hverdagsglimt, der for alvor gør, at man må lette ærbødigt på luen.

Blandingen af dansk og engelsk var en linedans mellem genialt og tåkrummende på debuten. Den bule har en større overvægt af danske gloser glattet ud.

Det har samtidig givet mere dybde og personlighed i teksterne, der ikke længere fremstår som stædige stiløvelser for, hvad man kan, når man blander sprog - men i stedet står som ærlige, intense øjebliksbilleder af kærlighed, tvivl, krise og selvfedhed.

Og så kræver det altså sin mand at slippe helskindet af sted med at synge "Amdi P er rig / Pia K er krig / Johnny Cash er sej / Simon Kvamm er mig".

Emil Møller Svendsen

Nephew: "USADSB", Copenhagen Records.
  • fyens.dk