I den fjerde film fra "X-Men"-universet får vi den underholdende og lige lovlig computergrafiske forhistorie om Wolverine
Filmserien om "X-Men" har været en af de mere underholdende striber af film om superhelte. Ikke på højde med milepæle i genren som "Watchmen" eller "Spider-Man", men dog en serie med en seriøs og fokuseret instruktør og en ret interessant historie om mutanter med superheltelignende evner.

"X-Men" fra år 2000 var et solidt udlæg, og i "X2" fra 2003 gjorde Bryan Singer det endnu bedre, selv om antallet af mutanter med visuelt imponerende evner efterhånden truede med at skygge for hinanden. I "X-Men: The Last Stand" fra 2006 var Bryan Singer holdt op som instruktør, og de pyrotekniske krumspring blev styret mindre godt af Brett Ratner. Slut med den serie, tænkte man.

Derfor var jeg skeptisk, da Hugh Jackman for tre år siden til filmfestivalen i Cannes glædestrålende annoncerede, at han ville være producent på en film om Wolverines baggrund. Figuren var ifølge ham så interessant, at den kunne bære en hel film selv.

Med "X-Men Origins Wolverine" foran anmelderøjnene giver jeg dog Jackman ret. Det er meget rart at få mere tid i selskab med en af de mest spændende mutanter.

I scenen før forteksterne ser vi, at Wolverine som dreng slår sin far ihjel ved et uheld. Derefter følger vi Wolverine og hans bror gennem verdenskrigene i en formidabel vitaminrig billedmontage på grænsen til det kitschede. De to brødre, læs Kain og Abel, er udødelige på grænsen til det komiske. Men sådan er det med superhelte. Enten er man til dem eller også er man slet ikke.

For meget til sidst

Senere bliver begge brødre medlemmer af en hemmelig gruppe af mutantagenter under ledelse af, hvad der senere skal vise sig at være en halvgal general (Danny Huston). Wolverine trækker sig, "but they keep pulling him back in", og det giver anledning til masser af vanvittige slagsmål, hvor folk flyver gennem luften og tæver hinanden gule, blå og tegneseriestribede, så det er en lyst.

Historien om skabelsen af Wolverine er ikke bare opfundet til filmlejligheden, men er baseret på tegneseriealbums, og derfor holder historien. At det så er en smule irriterende, at vi efterhånden absolut SKAL se Hugh Jackman i bar overkrop i alle film, er nok kun irriterende for den ene halvdel af publikum. Begge køn vil dog nok blive irriterede over, at Gavin Hood bag kameraet afslutter sin film mindst en håndfuld gange med stadig mere vidtløftige slåskampe, der efterhånden som vi kommer op i de højere luftlag, smager stadig mere af computeranimation. Gud hjælpe mig om ikke den sidste kamp finder sted på toppen af en atomreaktor, og det bliver ganske enkelt for meget.

Gavin Hood har tidligere gjort det fornemt med det sydafrikanske drama "Tsotsi" og CIA-dramaet "Rendition", men han bidrager ikke særlig personligt til superheltefilmen. Det er snarere blockbusterskabelonen, der løber af med ham.

Sommersæsonen fra Hollywood er således skudt rimeligt godt i gang, og i de kommende måneder følger romertalsfilmene som perler på en snor. I begyndelsen af maj er der startskud til en helt ny omgang "Star Trek", i juni kommer "Terminator 4" og "Transformers 2" mens juli byder på "Ice Age 3" og "Harry Potter 6".

"X-Men Origins Wolverine", amerikansk, 109 minutter, tilladt over 11 år.
  • fyens.dk