Det har været skidt de seneste år. Fallerede 70'er- og 80'er-bands man for længst troede tonedøve og døde dukkede pludselig op på Langelandfestivalen med et navn som måske stadig klingede lidt i de nederste huskekasser, men som ingen længere anede eksistensen af.

Som regel stillede de op i nye forklædninger med et enkelt navn blandt medlemmerne, som var med dengang. Både markedsføringen inden festivalen og udgydelserne på selve scenen tenderede det rene fake, hvad det også var.

Men folket lod sig ikke snyde.

Det har festivalens ledelse lært af, således at der i år kun var gravet gamle bands som Europe, Simple Minds, Level 42 og Shakin' Stevens frem fra kirkegården. De tre førstnævnte gjorde det rimeligt uden at publikum af den grund lod sig nagle til støvet foran Store Scene, mens Shakin' Stevens var ren katastrofe.

Spørgsmålet er derfor, om ikke ledelsen skulle tage skridtet fuldt ud og skrotte dinosaurerne og satse fuldt og helt på danske bands. Og hvis det absolut skal være udenlandske navne så i hvert fald få fat i bands, der har væsentlige produktioner på samvittigheden inden for de senere år.

Det er et ubestrideligt faktum, at de store gyngende, publikumstræffere i år blev leveret af Big Fat Snake, Kim Larsen og Kjukken, Safri Duo, Lis Sørensen, Tim Christensen osv. Folk vil have danske syng-med-oplevelser og ikke inferiøre slammere fra et tilfældigt Boney M-bagkatalog.

Musikstilen på Langelandsfestivalen er således på rette vej. Personligt savner jeg stadig det gamle "Plejehjemmet", hvor mærkværdigheder som "Klassens tykke dreng" og "Roben og Knud" foldede sig ud for fuldt hus. Og så er det vel også på tide at folk-rocken får sin plads, for slet ikke tale om stand-up'erne.

Men ellers: OK.
  • fyens.dk