JAZZPIANIST: Lars Jansson spiller med konservatoriets bigband i Odense i aften
- Nogle gange opfatter jeg ikke mig selv som musiker, men ser min musik som en form for terapi, en proces hvor jeg lærer mig selv og livet at kende. Musikken er et vindue mod livet. Men samtidig med at musik giver indsigt, så afsøger den også ens mørke sider, kommer det tankefuldt fra Lars Jansson.

Den 53-årige svenske jazzpianist, der regnes blandt Europas bedste, er på lynvisit i Odense for at give koncert med Det Fynske Musikkonservatoriums Bigband.

For ham begyndte kærligheden til musikken med barndommens tvungne, klassiske klavertimer, som han ikke brød sig synderligt om. Men som 10-årig fik han en ny spillelærer:

- Det var en lille, tysk dame, der røg cigar hele tiden. Og så havde hun en passion for musik, som inspirerede mig til at arbejde videre selv, forklarer Lars Jansson.

Jazzen mødte han som teenager hos en ven af familien, som havde en kolossal samling af jazzplader.

- Da jeg hørte dem, tænkte jeg: "Sådan vil jeg også spille".

Alligevel begyndte den 19-årige Lars Jansson på tandlægehøjskolen.

- Selv om jeg drømte om at leve af musikken, så forestillede jeg mig ikke, at det var muligt. Musiker, det var noget andre mennesker blev, husker Lars Jansson.

Den indre stemme

Tandlægestudierne holdt halvandet år, så besluttede Lars Jansson at holde op - og koncentrere sig om at spille. Til stor bekymring for sin mor:

- I dag kan jeg godt forstå hende, for nu har jeg selv en søn på 19, der er en fremragende trommeslager og kun drømmer om at blive musiker.

Nok er det en usikker branche, men Lars Jansson har aldrig selv fortrudt:

- For mig var det fedt, da min indre stemme endelig tog overhånd, og jeg valgte musikken, selv om det krævede mod!

Lars Jansson har aldrig haft en fast stilling - bortset fra en tre-årig periode hvor han var gæsteprofessor ved musikkonservatoriet i Aarhus. Som ung indrettede han sin levevis, så han ikke behøvede at spille til bal og bryllup.

- Faktisk er det eneste kommercielle job, jeg har haft, da jeg sad ved flyglet, dengang Lill Lindfors "tabte" sin nederdel ved Melodi Grand Prix, griner han.

I 1979 dannede Lars Jansson sin egen trio - for at få mulighed for at spille sine egne kompositioner og for at være mere hjemme ved sin nyfødte datter.

Siden 1985 har trioen bestået af ham selv, trommeslageren Anders Kjelberg og basisten Lars Danielsson.

- Jeg har altid skrevet selv, og jeg gør meget ud af at fortælle mine studerende, at det at skrive musik er en anden - og langsommere - måde at improvisere på. Hvis man skriver, bliver man også bedre til at improvisere, når man står på scenen, mener jeg.

Lars Jansson komponerer også numre til Bohuslän Bigband, som han har udgivet flere cd'er med. I de senere år har han også skrevet for klassiske besætninger. Senest et værk for jazztrio og kammerorkester, der bliver uropført i svensk radio om et par uger.

- Den klassiske instrumentering passer næsten bedre til min musik, for jeg har altid skrevet poetiske og meget melodiske numre med et strejf af vemod, siger han.

Den mørke side

Selv om Lars Jansson har spillet med et utal af internationale musikere, er blevet sammenlignet med Keith Jarrett, og har fået Jan Johansson-prisen, så betyder det ikke, at hans selvtillidsbarometer altid står på "strålende":

- Alle mennesker har en lys og en mørk side. Min mørke er præstationsangsten og følelsen af aldrig at være god nok.

- For to dage siden var jeg helt nede. Jeg var træt og udmattet efter at have arbejdet alt for meget, og når jeg så får nogle enkelte fridage, har jeg tid til at "fordøje" - og så bliver jeg deprimeret.

Når angsten rammer Lars Jansson, er han "parat til at sælge klaveret og aldrig spille mere - eller i det mindste tage et års orlov" - men efter nogle dage vender spilletrangen tilbage.

- Denne gang slog jeg tilfældigt op i en digtsamling af Gunnar Ekelöf og faldt over sætningen: "Al skaben kommer ud af smerte". Og det er sandt, for det er, når jeg har det skidt, at jeg udvikler mig.

Give-and-take

I det forløbne år har Lars Jansson bl.a. været to gange i USA, fem gange på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og en tur i Japan - for at spille og undervise. Selv om det tærer på kræfterne, så er det opgaver han nødigt vil undvære:

- Der er et bevinget ord, der hedder: "For selv at lære skal man undervise". Og det er rigtigt, for når man skal forklare noget til andre, bliver man bevidst om alle de ting, man ikke selv kan. Så for mig er det at undervise en give-and-take-proces, forklarer Lars Jansson.

En af gevinsterne ved arbejdet med de fynske musikstuderende er, at Lars Jansson hører nogle af sine ældre kompositioner med "nye" ører.

- Koncerten kommer til at forme sig som en rejse gennem min bigbandmusik, og for mig har det været sjovt og lærerigt at dykke ned i de gamle numre, for undervejs har jeg opdaget detaljer, som jeg ville have løst helt anderledes i dag.

Når Lars Jansson selv studerer, er det religion, filosofi og psykologi, der optager ham - men også mere håndværksmæssige emner som orkestrering og komposition:

- Jeg læser mange partiturer og lytter især til klassiske komponister som Debussy og Sjostakovitj. Ved at studere deres musik og formsprog bliver jeg bedre til at skrive mere kompleks musik, siger Lars Jansson. Jazzhus Dexter i aften kl. 20: Koncert med Lars Jansson og Det Fynske Musikkonservatoriums Bigband. Gratis adgang.
  • fyens.dk