Musical om svindler: Med os alle som medsammensvorne

Claus Riis Østergaard (tv) er politimanden, der jager sit bytte, svindleren Frank Abagnale, spillet af Laus Høybye. Foto: Nils Svalebøg

Musical om svindler: Med os alle som medsammensvorne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense Teaters "Catch Me If You Can" er en musikalsk meget stærk musicalopsætning med Tiptoe Bigband.

Scene: Det er nemt at knuselske en svindler. Tænk bare på Frank William Abagnale Jr. Han optrådte først med sin historie i det amerikanske TV-show "To Tell the Truth" i 1977. Så fulgte en selvbiografi, "Catch Me If You Can", der blev grundlaget for Stephen Spielbergs filmversion fra 2002, og den blev så transformeret til en Broadway-musical med premiere i 2011. Sådan kan det gå, og nu er musicalen om en af verdens mellemstore svindlere og løgnhalse bogstaveligt talt landet på Odense Teater.

Det er historien om falsknerier og bedrageri, om hvordan teenageren Frank på kort tid når at tage fusen på skole-, bank-, hotel- og hospitalsverdenen, på flyselskaber, på retsvæsenet og på FBI. Men det er også et familiedrama om svigt, om ensomhed, om jagten på identitet og anerkendelse, måske mest af alt om jagten på kærlighed. Ja, der er nok at tage fat på i en scenisk gengivelse af denne fantastiske historie. Og det gør de så på Odense Teater, og de gør det godt, både i de farvestrålende ensembler og i de handlingsbærende scener.

Hele historien rulles ud som et flashback, som et show i showet, med et alvidende persongalleri, der gelejder publikum - og vi er alle i dén grad medsammensvorne - igennem beretningen, visuelt hjulpet på vej af en roterende karrusel med svingdøre til hurtige skift i både tid og rum. Dét scenografiske trick bliver dog ret trættende i længden; der er simpelthen for mange karruselture og for meget dørsving. Ensemblet, der agerer både stewardesser, læger, sygeplejersker og andet godtfolk, har på grund af netop karrusellen ikke mange kvadratmeter at udfolde sig på. De takler begrænsningen udmærket, men det går dog en del ud over den koreografiske elegance. Idéen med også at lade blandt andre danserne gøre det ud for stole, borde og sofaer i diverse kropslige mulige og umulige stillinger er lidt sjov i begyndelsen, men der går efterhånden for meget kluddermor i det.

Fakta
Om forestillingen: Torsdag den 8. februar 2018. Odense Teater, Store Scene. Medv.: Laus Høybye, Claus Riis Østergaard, Anders Gjellerup Koch, Natalí Vallespir Sand, Cecilie Gerberg, Betty Glosted, Peter Gilsfort, Sara Gadborg, Joakim Lind Tranberg, Mikkel Bay Mortensen, Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard Andersen, Rasmus Grandt Henriksen, Sofie Akerø, Line Staun Jensen, Terese Agnete Grønbech Christensen og Steffen Hulehøj Frederiksen.Iscenesættelse og bearbejdelse: Rolf Heim. Scenografi og kostumer: Sisse G. Jørgensen. Koreografi: Peter Friis. Orkester: Tiptoe Bigband under ledelse af Torben Sminge. Spiller t.o.m. 14. marts 2018.
Svindleren Frank Abagbale (Laus Høybye) foregiver blandt andet at være børnelæge.  Foto: Nils Svalebøg
Svindleren Frank Abagbale (Laus Høybye) foregiver blandt andet at være børnelæge. Foto: Nils Svalebøg

Musikken løfter forestillingen

Både hoved- og biroller er flot besat. En herligt velsyngende Laus Høybye som Frank Jr. er drenget charmerende hele vejen, fra den usikre teenager henover den oftest spontant udspekulerede svindler til det kærligheds- og sandhedshungrende følsomme unge menneske. Vi elsker ham, for i virkeligheden sårer han jo ingen mennesker med sine løgnehistorier og falsknerier, dog lige med undtagelse af sin store kærlighed Brenda. Cecilie Gerberg imponerer her med en vokalt flot og rørende fortolkning af "Flyv, flyv din vej".

Historien er også den om katten efter musen. Katten er FBI-manden Carl Hanratty, fornemt portrætteret af Claus Riis Østergaard, der støvsuger hele USA for at gøre sit bytte. Opsætningen, og så sandelig også partituret, gør fint rede for dette i virkeligheden ensomme menneske, der helt klart erstatter den far, begavet og rørende spillet af Anders Gjellerup Koch, som Frank forsøger at leve op til.

Men først og fremmest er det musikken og dens udførelse, der løfter forestillingen.

Marc Shaimans og Scott Wittmans sange er en perlerække af numre, blues, jazz, 1960'er-swing, ballader, nogle som gedigne showstoppers, andre mere handlingsintegrerede, leveret med vokalt overskud af alle medvirkende.

At lade Tiptoe Bigband være orkester er ren forkælelse. Det er et scoop og en fremragende idé, et samarbejde med teatret, der forhåbentlig kan gentages på et tidspunkt. Det super-swingende bigband spiller John Kristensens gennemmusikalske og detaljerige rearrangementer med fynd og klem, men også med poesi og ynde, begavet indstuderet og dirigeret af Torben Sminge. Men: Hvor er det dog irriterende, at karrusel-konstruktionen næsten totalt tager udsigten til de 19 musikere. Deres placering på scenen, og ikke i en grav, skulle jo netop gøre dem til en væsentlig og betydningsbærende del af "showet i showet". Nu sidder de bare deromme bagved, øverst oppe på scenografiens trappekonstruktion, endda i elegante tuxedoer. Brandærgerligt!

Musical om svindler: Med os alle som medsammensvorne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce