Historikeren Hans Bonde trækker glemt fodboldkamp fra besættelsestiden frem af glemslen
I dansk fodbold forbindes Grundlovsdag med 5. juni 1985, hvor Danmark med Michael Laudrup og Elkjær i topform og efter strålende spil besejrede Sovjetunionen 4-2 i Parken.

44 år tidligere på samme dato og på samme grønsvær blev spillet en anden fodboldkamp, som hidtil har været glemt, selv om den er en del af besættelsestidens historie.

Nu trækkes fodboldkampen og dens betydning frem i lyset af historikeren Hans Bonde, som for et par år siden perifert berørte den i sin med rette meget roste bog "Fodbold med fjenden".

"Oprøret i parken" bygger på materiale fra forgængeren, men nyudgivelsen dykker ned i udvalgte sportsbegivenheder, og bogen slutter i debatgenren med Bondes betragtninger om sport og politik i relation til de kommende Olympiske Lege i Beijing.

Fodboldkampen den 5. juni 1941 stod imellem et udvalgt københavnsk hold (Stævnet) og klubholdet Admira Wien.

Da Østrig var en del af Nazi-Tyskland var det altså fodbold med fjenden, og det politiske islæt blev da heller ikke neddroslet af de østrigske spillere, som heilede før kampen - en hilsen, de mange tyske soldater på tribunen omgående bakkede op.

Da Admira dominerede kampen og vandt klart, blev det for meget for de danske tilskuere, som på forskellige måder forulempede tilskuerne fra værnemagten. Da det danske publikum var klart i overtal, blev de tyske soldater hurtigt trængt og måtte beskyttes af et stort antal danske betjente.

Kampens historiske betydning er ifølge Bonde, at det var første gang, at et stort antal danskere samtidig fysisk vendte sig imod besættelsesmagten. Et ellers fredeligt besættelsesforår var pludselig endt i en politisk krise, der førte til justitsminister Harald Petersens afgang.

Urolighederne kom ikke kun tyskerne på tværs. Den generede også topledere i dansk idræt, der hjertens gerne arrangerede kampe mod tyske klub- og landshold.

I det hele taget får en række af datidens idrætskoryfæer endnu en omgang i vridemaskinen - om end Bonde sympatisk nævner det dilemma, de ambitiøse idrætsstjerner stod i, fordi der stort set kun var svenske og tyske konkurrenter at måle sig med.

Det 20. århundredes største danske idrætskvinde, svømmeren Ragnhild Hveger, hænges til tørre sammen med berømte Gunnar "Nu" og cykellederen Jørgen Beyerholm - men generelt gik den danske idrætsverden set med nutidens øjne påfaldende opsøgende og aktivt ind i et samkvem med tyske sportsfolk.

Hvis man har læst "Fodbold med fjenden" er en del gentagelser, men for nye læsere er der meget interessant at hente, især fordi dette område af besættelsestiden var stort set uberørt, indtil Hans Bonde tog fat.

Bogen undgår dog ikke et par ærgerlige skønhedsfejl. Om Admira vandt den famøse kamp 4-1 eller 4-0 står uklart, og så nævner Bonde allerede på tredie linje i forordet, at svenskeren Markus Rosenberg, der fik en mavepuster i Parken af Christian Poulsen, er forsvarer. Men Rosenberg er angriber.

udkommer i dag

Hans Bonde: "Oprøret i Parken. Dansk Idræt under hagekorsets flag". 283 sider. 248 kroner. Syddansk Universitetsforlag.
  • Fyens Stiftstidende