Modgang gør stærk

Heath Ledger (billedet) nåede at være med i 70 procent af optagelserne som svindleren Tony. Han blev erstattet af sine venner Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell.
Foto: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing

Modgang gør stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Terry Gilliams karrierevej er brolagt med problemfyldte produktioner. Midt under optagelserne til hans seneste film døde Heath Ledger, og få måneder senere filmens producer. Men modgangen har gjort instruktøren stærk og hans film til noget helt specielt

Gilliam kunne lige så godt ha’ kastet håndklædet i ringen.

Den amerikanske filminstruktør har før oplevet modgang, men denne gang var det alvor. Da hovedrolleindehaveren Heath Ledger døde i januar 2008, var man kun 70 procent gennem optagelserne af eventyrfilmen "The Imaginarium of Dr. Parnassus".

Men filmholdet insisterede på, at man færdiggjorde filmen, og med hjælp fra Ledgers venner blev filmen skudt med Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell som stand-ins i filmens fantasy-scener. Få måneder senere døde filmens producer, William Vince.

Stik mod alle odds er filmen blevet færdig. Og den fungerer bedre, end den burde. På mærkværdig vis giver det mening, at Ledgers figur, svindleren Tony, spilles af andre, da han træder gennem Dr. Parnassus’ tryllespejl. Hver især repræsenterer de karaktertræk, der strides i Tonys psyke. Charmøren, forretningsmanden og bedrageren.

Tony, tarotkortets hængte mand, findes dinglende under en af Londons broer. Han har hukommelsestab, og gøglertruppen omkring den udødelige, alkoholiserede munk doktor Parnassus (Christopher Plummer) tager ham til sig. Lukrativt, viser det sig, for fyren har et talent for at lokke folk til.

Men Parnassus er også lidt af en spillefugl. I tidernes morgen har han lavet en handel med djævelen (suverænt spillet af musikeren Tom Waits), og snart er Tony spundet ind i et farligt spil om, hvem, der først kan rage fem sjæle til sig. Først senere går det op for truppen, at gevinsten er Parnassus smukke datter, Valentina (Lily Cole).
Gevinsten i Tonys farlige spil er gevinsten er Parnassus smukke datter, Valentina (Lily Cole).
Gevinsten i Tonys farlige spil er gevinsten er Parnassus smukke datter, Valentina (Lily Cole).
Foto: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing

Sanselig oplevelse

Set gennem de kritiske briller er Gilliams film en mudret, overambitiøs omgang. En frustrerende, lemlæstet film, der stritter i alle retninger og, hvor vover han, prioriterer det sanselige, æstetik, musik, stemninger og fantastiske billeder, højere end historien.

Samtidig er det en gribende oplevelse. Ujævn, livfuld, visuelt balstyrisk, magisk, mørk og sørgmodig. Fyldt med mærkværdige pseudofilosofier og metaforer. Som om nogen havde koblet en fjernsynsskærm direkte ind i Gilliams hjerne, og vi fik de ufiltrerede ideer direkte fra kilden.

Som sædvanlig har instruktøren ikke bekymret sig det mindste om, hvorvidt æstetik, musik, manuskript er lige efter bogen. Alt og alle befinder sig i en moralsk gråzone, og karaktererne kendetegnes ved mindre attråværdige træk som grådighed, ambitioner, skyldfølelse, alkoholisme og ludomani.

Godt nok er filmen fri fantasi, men det er følelser og kræfter, vi kan relatere til, og hvor er det dog befriende, at Gilliam igen formår at placere sit persongalleri langt fra Hollywoods sædvanlige klichéparade af unuancerede helte. Valget er problematisk, fordi det ikke gør filmen til den slags oplagt publikumsmagnet, hvor alt er gnidningsfrit og letfordøjeligt til popcorn og cola, der altid smager af det samme.

Men selvfølgelig er det det rette valg. Instruktøren har dryppet lige dele gift, dyster poesi og euforiserende drømmesaft i læskedrikken og de oliestegte majs. Gilliam er en auteur. Han lefler ikke for sit publikum, hvilket på sigt sikkert vil gøre "The Imaginarium of Dr. Parnassus" langt mere slidstærk end de fleste eventyrfilm.

Jeg skal helt sikkert se den igen. Og igen vil den fascinere, irritere og bevæge.

Som de bedste af Gilliams værker er historien om den udødelige doktor Parnassus og hans dubiøse hjælper Tony dybt frustrerende, fordi det er fantasi og anarki, der styrer fortællingen. Men hellere en maltrakteret film, der beruser og forundrer sit publikum, end en flot, strømlinet og larmende ligegyldighed, der er glemt næste dag.

"The Imaginarium of Dr. Parnassus", engelsk/canadisk/fransk, 122 minutter, tilladt over 11 år.

Premiere fredag i Biocity og Cafebiografen, Odense.

Modgang gør stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce