Moderskabets falliterklæring

Psykolog og forfatter Linda Lassen boede som ung i Vollsmose som alenemor og siger, at det var et godt sted at have børn med gode bilfri områder og rummelige lejligheder. Hendes hovedperson Anna bor også som alenemor i Vollsmose og flytter mange år senere tilbage. Romanen"Rundt om Rune" er inspireret af Linda Lassens personlige og faglige erfaringer med at være mor til en psykisk syg. Foto: Nils Svalebøg.

Moderskabets falliterklæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skyld og skam. Angst og afmagt. Ensomhed og fortvivlede dage, hvor man ville ønske, at man aldrig var blevet mor. Forfatter og psykolog Linda Lassen har på baggrund af personlige erfaringer og samtaler med andre pårørende skrevet romanen "Rundt om Rune" om en mor og hendes voksne psykisk syge søn.

Bøger: Forældre taler gerne om deres børn. Om afkommets første skridt og ord, eksamensbeviset, det fantastiske job og senere om verdens dejligste børnebørn. De er forelskede og stolte. For når det går børnene godt, er man som forældre bestået i verdens vigtigste job: forældreskabet.

Men hvad siger man, når det ikke går godt, når barnet, som Rune i romanen "Rundt om Rune", udvikler sig til en voksen mand, som ikke kan arbejde og finde ud af at bo nogen steder, fordi paranoiaen tager magten.

Man tier stille! I stedet bruger man år af sit liv på at tage skylden og lede efter, hvor man svigtede. Man leder efter en forklaring, fortæller forfatter Linda Lassen, der er uddannet psykolog og selv mor til en psykisk syg søn. Skyldfølelsen er som tidevand, siger hun. Den forsvinder aldrig, men kommer og går.

I "Rundt om Rune" følger vi journalisten Anna, som er mor til den voksne Rune, der er skizofren. Anna har været alene med Rune og hans søster. Den lille familie boede i Vollsmose, og allerede dengang opførte Rune sig ind imellem mærkeligt, men lægen tog ikke Annas bekymringer alvorligt. Hun fik i stedet gode råd om konsekvent børneopdragelse - det var op til hende, at "vende bøtten". År senere vender Anna tilbage til Vollsmose. Hun har mistet sit journalistjob og sit ægteskab gennem syv år og har brug for en billig lejlighed. Manden fik nok af Rune og hans negative indflydelse på Anna og familielivet.

"Rundt om Rune" er fiktion, men Linda Lassen kender godt Annas følelser og tanker.

Det har taget forfatteren mange års tilløb at skrive romanen.

- Og mod, for vi vil alle helst høre succeshistorier. Men jeg kender så mange pårørende til psykisk syge, som har opmuntret mig og sagt: "Hvornår kommer vores bog." Det er vigtigt for både dem og mig at få fortalt, hvor svært det kan være, siger Linda Lassen.

"Alle de bekymringer. Skylden. Andres fordømmelse over, at det ikke lykkedes ... Skylden er det værste - og fædrene har aldrig skyld, i hvert fald ikke i den offentlige menings øjne," siger Anna i bogen.

Når Anna kommer i tanke om, at hun måske ikke altid var nærværende, at hun for eksempel kedede sig, når hun var alene med børnene en hel søndag, skammer hun sig, og skyldfølelsen martrer hende.

- Det er hele modermyten. Vi lægger så meget ind i, hvad en god mor er, og vi lever i et konkurrencesamfund, hvor vores børn og børnebørn skal være bedst, og hvor vi skal være perfekte. Det er som en prut midt i selskabet, hvis man siger, at ens barn ikke klarer sig godt. Folk bliver forlegne. Jeg ville ønske, at vi kunne tale om vores børn uden at skulle fordele deres værd på guld, sølv og bronze-skamler, siger Linda Lassen.

- Og mødre dømmer andre mødre. Ikke fordi de er onde, men fordi de leder efter fejl - forklaringer. Hvis de kan finde fejl hos en mor til en psykisk syg, kan de ånde lettet op, for så rammer det nok ikke dem og deres børn. I stedet skulle vi tillade hinanden også at dele de svære og mislykkede ting, så det enkelte menneske ikke skal have det hele i sig selv.

Linda Lassen
Født i 1948 i Odense, hvor hun voksede op. Bor i Gråsten med sin mand Erik Østergaard. Parret har tilsammen fem børn og seks børnebørn. Blev uddannet lærer, arbejdede som fængselslærer og blev siden uddannet psykolog. Er i dag fuldtidsforfatter. Debuterede i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk". Har udgivet fagbøger, adskillige romaner for børn og unge og i de senere år også historiske romaner for voksne - bl.a. "Men sko må jeg ha'" og "Forsvar for Martha". Skrev sidste år krimien "Det forsvundne spædbarn" med afsæt i den såkaldte Basse-sag fra 1966, da et spædbarn forsvandt fra en barnevogn i Odense.

Det bliver i familien ...

At være forældre til en psykisk syg er en smerte, man skal bære livet igennem, fortæller Linda Lassen. Skyld og skam er blot en del af den. En anden er den kroniske angst for, hvad der kan ske med barnet, som kan være til fare for sig selv og andre mennesker. Anna er i konstant alarmberedskab, farer sammen, når telefonen ringer, får angst af fødselsdagsfester, fordi Runes sære opførsel har ødelagt så mange tilløb til hygge. Hun kan ikke sove, er konstant bekymret og bruger mange af sine få penge på at hjælpe Rune til tøj, mad og indskud til boliger. Hun er i en livslang stresssituation.

- For kravene til hende er større end hendes ressourcer. Pårørende til psykisk syge er meget hårdt ramt. De har en overrepræsentation af skilsmisser, arbejdsløshed og livsstilssygdomme. Der er en holdning i samfundet om, at en familie altid skal stå til rådighed. At en psykisk syg først og fremmest er en familieopgave. Men hvor langt skal familieansvaret række - i hvor mange år? spørger Linda Lassen.

- Jeg har ikke den færdige opskrift på, hvad vi som samfund burde gøre, men vi har råd til at være rummelige og kunne begynde med at sige, at psykisk sygdom ikke er den enkeltes ansvar, men vores fælles ansvar. Det er dyrt og umenneskeligt at lade pårørende slides ned. Og det er dumt at ignorere deres advarsler. Vi har alt for mange sager, hvor en psykisk syg er blevet voldelig og endda har slået ihjel, og hvor familien har advaret myndighederne, men talt for døve øren, siger Linda Lassen.

Hun foreslår, at man opretter gratis og døgnåbne rådgivningscentre, så der altid er en at tale med for både den syge og de pårørende. At man tænker i mennesker i stedet for adresser. De syge bevæger sig ofte rundt som hjemløse og hører derfor til i skiftende kommuner, hvilket gør sagsbehandlingen ekstra tung.

- Systemet er også sådan skruet sammen, at behandling først kan finde sted, når den psykisk syge så at sige er rask nok til at kunne tale behandlernes sprog. Og når han eller hun så søger hjælp, afvises mange med beskeden om, at de ikke er syge nok til en dyr sengeplads, siger Linda Lassen.

Forfatter Linda Lassen har skrevet en ny bog
Forfatter Linda Lassen har skrevet en ny bog "Rundt om Rune", som foregår i Vollsmose Foto: Nils Svalebøg

Lettere uden børn

"Somme tider har jeg tænkt, hvor meget lettere livet ville være uden børn," siger Anna.

Den ultimative falliterklæring for enhver mor, men hun er presset til sit yderste. Hun begynder derfor også at overveje, om hun kan give slip på sin voksne søn.

"Anna tænkte på fugleungen, der var faldet ud af reden. Hun havde været naiv, dengang hun troede, hun kunne redde den med omsorg og kærlighed. I virkelighedens verden fløj også fuglemoren videre. Sådan var livet. Det var hende, der havde levet på en umulig drøm om, at moderkærligheden, hvis den var ægte, ville tro alt, tåle alt, udholde alt og overvinde alt. Sådan var det ikke."

Linda Lassen har ikke sluppet sin søn. Hun nyder de gode perioder - velvidende, at der måske igen vil komme dårlige, hvor afmagten over ikke at kunne hjælpe og forstå er dominerende.

- Når det er værst, har jeg lyst til at slippe, fordi jeg ikke kan mere. Men håbet om, at det snart igen bliver bedre, er altid stærkere.

Linda Lassen: "Rundt om Rune", Forlaget Lauritz, 317 sider, er udkommet.

Moderskabets falliterklæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce