Som turist er der spændende kulturelle oplevelser at hente i den berygtede københavner-bydel, som byder på gravplaser med berømtheder og et meget alternativt spillested. Roberto Zacharias beretter fra sit nabolag
For det meste handler reportagerne fra Nørrebro om voldsomme uroligheder, hvor autonome kaster med molotovcocktails og slås med politiet. Eller også flyder medierne over med drabelige beretninger om kriminelle indvandrere, der styrer bydelen med vold og trusler.

Men sådan ser mit Nørrebro ikke ud til daglig. Hvis man ser bort fra den tunge trafik på Jagtvej og Nørrebrogade er der rart og roligt de fleste steder. Ikke mindst på Assistens Kirkegård, der er Nørrebros grønneste område og derfor et meget populært åndehul for os lokale. Men der er også overraskende mange udenlandske turister, der har fundet frem til den gamle kirkegård fra 1760, der gemmer på resterne af verdensberømtheder som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Niels Bohr.

I det øjeblik man passerer en af portene og træder ind på kirkegården, forsvinder trafikstøjen nærmest øjeblikkeligt bag de høje, gule mure og bliver erstattet af fuglekvidder. Og så kan jagten på de mange gravsteder med kendte danske personligheder ellers begynde. Af en eller anden grund er Assistens Kirkegård nemlig det foretrukne sidste hvilested for mennesker, der har markeret sig inden for kultur, politik, religion og erhvervslivet.

Forfatteren til "Den grimme ælling" og andre store eventyr er naturligvis et af de store trækplastre. Og det er da også ham, som århusianske Martin Novak er kommet for at se sammen med sine to børn Marcus og Emma på henholdsvis 12 og 10 år. Men lige nu er de faldet i staver ved reggaesangeren Natasjas grav, der siden hendes død sidste sommer er blevet et sted, som mange især helt unge piger besøger i tavshed.

- Vi vidste ikke, at det var her, at Natasja er begravet. Så vi skal selvfølgelig lige se hendes gravsted, når vi nu er her, siger 41-årige Martin Novak, inden han og børnene begynder at nærstudere de mange blomster og plasticindhyllede breve med hilsner fra fans, familie og venner.

Som flere andre turister denne dag har han og børnene valgt at udforske den store kirkegård på egen hånd. Men det er også muligt at få en rundvisning med nogle gode historiefortællere, og det er der rigtig mange, der benytter sig af hver eneste dag.

Masser at udforske

Personligt synes jeg, det er sjovere at finde frem til gravstederne selv, og det var på den måde, jeg pludselig faldt over en godt skjult skildpadde i granit, der viste sig at være forfatteren og billedkunstneren Hans Scherfigs gravsten. Der er intet navn på den, så det kræver et kig på kirkegårdens skilte over kendte gravsteder at finde ud af, at det er ham, der ligger under den spøjse sten - som for øvrigt stod hjemme i forfatterens have, indtil han døde i 1979.

Ikke langt derfra ligger Dan Turells lille gravsted, som man også skal bruge lidt tid på at finde frem til. Og sådan er det med mange af de kendte forfattere, som er fornemt repræsenteret på Assistens Kirkegård.

tMen vi kommer nok ikke uden om den største af dem alle, H.C. Andersen. Og med hjælp fra de mange skilte er det da også forholdsvis let at finde frem til hans gravsted, som for nylig blev offer for meningsløst hærværk. Ukendte gerningsmænd havde overmalet forfatterens gravsten med teksten "69 dansk kultur", og siden da har en konservator forsøgt at redde den historiske sandsten.

Det er ikke lykkedes helt, fordi malingen er suget ind i sandstenen, og derfor anes bogstaverne stadig som skygger. Rigtig ærgerligt. Især fordi områdets graffitimalere ellers har holdt sig for gode til at male inde på selve kirkegården, men i stedet har koncentreret sig om de omkringliggende ydermure.

I årevis er de blevet brugt til at ytre holdninger om politikerne i København, Ruth Evensen fra Faderhuset og andre hadeobjekter. Men det er slut nu, hvor Københavns Kommune renser murene for graffiti hver dag. Et enkelt sted er der dog spraymalet en hilsen til dem, der ikke kan se det smukke i tags, graffiti og street-art, som man finder overalt på Nørrebro: "Jeres hærværk er vores kunst".

Alternativt spillested

På spillestedet Stengade 30 få hundrede meter væk er der derimod graffiti alle steder, selv om man ifølge souschef Troels Broholm Halse maler de mere eller mindre kreative skriblerier over hver uge.

- Væggene er kun rene i få dage, og så ser der sådan her ud igen, siger han og peger ud i det mørke og lavloftede lokale, der er et populært tilholdssted for unge, som har det svært med traditionelle diskoteker og popmusik.

I stedet byder programmet på koncerter og arrangementer inden for så forskellige genrer som hip hop, punk, hård rock, dancehall og reggae, og det er da også her, at Natasja og Bikstok Røgsystem slog deres folder længe inden, de brød igennem kommercielt.

- Stengade 30 er meget mere ekstremt end andre spillesteder. Prøv bare at se dig omkring. Men alle, der kommer her, accepterer, at der ser sådan ud, siger souschefen og lader blikket vandre rundt på de hullede lædersofaer, der er dækket af bandklistermærker og tuschtegnet graffiti.

Imens vi taler, går der hele tiden nye ansigter forbi. Troels Broholm Halse ser ud til at kende de fleste, men han indrømmer, at han ikke altid ved, hvad der foregår i den ramponerede bygning på tre etager.

- Stedet er drevet af mennesker, der selv kommer her, så det er et stort kollektivt projekt, hvilket gør det utroligt levende og afvekslende. Men nogen gange render der folk rundt og laver noget, der er så hemmeligt, at vi i ledelsen ikke aner noget om det. Det gør det til et rimelig kaotisk hus at være i til tider, siger han og smiler.

I forhold til mange andre spillesteder er der aktivitet de fleste af ugens dage. Ifølge souschefen kan det kun lade sig gøre, fordi Stengade 30 får offentlig støtte og ikke skal generere overskud. Det afspejler sig i de lave priser i døren og i baren, hvor man både kan møde sortklædte unge med tilknytning til Ungdomshuset, somaliske hiphoppere og lidt ældre karrieretyper, der har en forkærlighed for den mere rå musikscene. Men selv om gæsterne er meget forskellige, har jeg aldrig set et slagsmål eller optræk til ballade her.

Jagtvej 69

Det har jeg heller ikke på Blågårds Plads, der ligger mindre end to minutters gang fra Stengade 30. Selvfølgelig kan man støde ind i en mørklødet fyr på en boret knallert, der lige skal markere sig ved at køre på fortovet med gashåndtaget i bund. Nogle vil sikkert også blive skræmt af den faste gruppe af alkoholikere, der kvæler billige bajere fra den nærliggende Netto, mens de højlydt ordner verdenssituationen. Men ellers er der meget fredeligt på den berygtede plads, der ligger i hjertet af Nørrebro. Fortovscafeer, medborgerhus, bibliotek, gallerier og en masse spændende butikker er med til at skabe liv omkring den, og de mange café latte-drikkende mødre med barnevogne afslører, at de lokale har et lidt andet syn på firkantens farlighed end resten af befolkningen.

Denne dag er de dog krøbet inden for på cafeerne på grund af de sorte skyer. 37-årige Elsa Mustaparta fra Finland har da også et lettere undrende blik i øjnene, som hun står der og skiftevis kigger i sit kort over København og ud på den mennesketomme plads.

- Jeg har læst, at der altid er masser af liv i området omkring Blågårdsgade og Blågårds Plads, så det er selvfølgelig lidt skuffende. Men selve pladsen er meget fin og hyggelig, og der bliver vist spillet jazz senere, siger finnen, der er på sin første tur til den danske hovedstad. Den grafiske designer ved endnu ikke, om hun skal et smut forbi den ryddede grund på Jagtvej 69, der også er blevet en turistattraktion for både danskere og udlændinge. Men jeg kan fortælle hende, at der ikke er meget at se - medmindre man er til graffiti.

I dag bliver den omstridte matrikel mest brugt som parkeringsplads for håndværkerbiler, og det er sjældent, man møder tidligere brugere af Ungdomshuset der. Det sker da, at en mindre gruppe af piercede unge i sort tøj laver bål af den megen affald og drikker billig papvin på den bagerste del af grunden mod Kvickly, men ellers er der ikke en levende sjæl. Så nogle gange kan det godt være svært at forstå, at der engang stod et hus her, der i den grad skabte liv i området - på godt og ondt.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Assistens kirkegård

Blågårds Plads

Kulturoplevelser