Merete Pryds Helle: Barndommens mobning og andre nederlag

- Jeg vil med de her romaner gerne vise, at alle prøver deres bedste, men nogle gange er det ikke godt nok. Det vil være dejligt, hvis bøgerne kan medvirke til større forståelse af andre, samtale og rummelighed i stedet for fordømmelse. Jeg oplever tit, at folk fortæller mig alt muligt, når de har læst mine bøger, og det glæder mig, siger Merete Pryds Helle. Her fotograferet på Langeland, som blev afsættet for den første bog. Foto: Katrine Becher Damkjær

Merete Pryds Helle: Barndommens mobning og andre nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Merete Pryds Helle, forfatteren bag "Folkets skønhed" har i sin nye roman "Vi kunne alt" samlet sit livs smerte.

Da forfatter Merete Pryds Helle for nylig deltog i en sammenkomst for boghandlere i anledning af sin nye, anmelderroste roman, "Vi kunne alt", fik hun flere søde kommentarer. Det kunne have været en festaften badet i anerkendelse, men hun var nødt til at forlade arrangementet, gå hjem og lukke sig inde. Det kneb for hende at høre rosen, at forstå, at folk kan lide hendes bog.

- Når folk siger kærlige ting til mig, så opstår der noget forsvars-noget. Jeg tør ikke tro på det og slet ikke med denne bog. Jeg er hudløs, porøs.

Vi møder Merete Pryds Helle på Langeland, for det er her, hendes slægt er fra. Den slægt hun tog afsæt i med romanen "Folkets skønhed", som er blevet en kæmpesucces og stadig ligger på boghitlisterne. Her har den fået følgeskab af den nye roman, "Vi kunne alt", som er en selvstændig fortsættelse.

I "Vi kunne alt" befinder vi os 1970'erne. Blomsterbørnenes årti med hippier, kollektiver og lilla bleer, men også nyopskudte parcelhuskvarterer, hvor arbejderklassen fik egen jord til ligusterhækken, der indrammede det nye liv som boligejer.

Merete Pryds Helle voksede op i et sådant parcelhuskvarter - i Værløse. Og det er her "Vi kunne alt", foregår. Her bor pigen Merle sammen med sin scleroseramte mor, som er fra Grønland, sin dameglade og drikfældige far og sin storesøster Klara. Familien Pryds, som vi fulgte i "Folkets skønhed" er naboer til Merle.

"Mus fjerter ikke som hest, uden røv revner" siger romanens fru Pryds til romanens Merete, da hun praler med, at familien har fået farvefjernsyn.



"Man må gøre sig hård, det er det eneste, man kan gøre. Og så nyde den dag, de bliver taberne" lyder lægens trøstende ord til Merle, da en klassekammerat med vilje har forårsaget, at hun har slået sit haleben af led.
Fire ting om Merete Pryds Helle og bøgerne
Blå bogFødt 1965 i Charlottenlund, opvokset i Værløse, bosiddende i København. Mor til to voksne børn og et mindre bonusbarn. Har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med speciale i middelalder og renæssance. Uddannet fra Forfattrskolen i 1990.

Modtog boghandlerprisen De gyldne laurbær for "Folkets skønhed".

Arbejder i øjeblikket på et fælles nordisk projekt på forlaget Rosinante med at omskrive nogle af Henrik Ibsens værker. Merete Pryds Helle skal gendigte "Et dukkehjem".

De to romaner

"Vi kunne alt" er en selvstændig fortsættelse til "Folkets skønhed". Vi har som familien Pryds forladt Langeland, og scenen er nu et parcelhuskvarter i Værløse.

- Man kan læse bøgerne uafhængigt at hinanden, men har man læst "Folkets skønhed" vil man forstå en masse af de "undertekster", der er i "Vi kunne alt", siger Merete Pryds Helle.

I den første bog er det incest og dets følger, der spreder ringene i vandet. I den nyeste er det sclerose, der i høj grad kommer til at definere hovedpersonernes liv.

Merete Pryds Helle planlægger at skrive endnu en selvstændig roman i serien.

Solsorte overalt

Merle er fransk for solsort. Og netop solsorten dukker op flere gange i "Vi kunne alt". Merle er sorthåret og en lille solsort i sig selv, der er solsorte på køkkentapetet og Beatles synger "Blackbird singing in the dead of Night".

- Solsorte er både langt oppe i træerne og helt nede på jorden tæt på os. Det byggede sig langsomt op for mig at kredse om solsorte, siger Merete Pryds Helle, der synes, at solsorten i den nye bog får lidt den samme status som maleriet i "Folkets skønhed".

Smerte og glæde

Der er smerte så stærk som i "Ditte Menneske-barn" i "Vi kunne alt", men der er også humor, som når Merete Pryds Helle skildrer en biltur til stranden med vodka i termoflasken, fri røg, nøgenbadning og ubrugte sikkerhedsseler.

- Jeg er meget glad for, at du også har moret dig. Jeg kan godt være sjov, og jeg elsker, når ting har to sider. Den ene dag græder vi, den næste griner vi. Jeg holder meget af at grine. Jeg grinede også meget som barn - trods alt.
Med
Med "Vi kunne alt" er Merete Pryds Helle rejst tilbage til 70?ernes parcelhuskvarter, hvor lærerne var "pædagokker" og ens hjem i skolen blev beskrevet som småborgerligt. Foto: Katrine Becher Damkjær

Personligt

De to romaner er ikke sandheder sådan at forstå, at Merete Pryds Helle slavisk skildrer virkeligheden. I stedet bruger hun virkelige hændelser, historier og indtryk og laver dem om til romaner. I "Vi kunne alt" er det blevet meget personligt for forfatteren.

Merle er en kvik pige, som bliver mobbet i skolen, og det samme var Merete. Ni år i helvede, hvor hun var lærernes yndling, men dårlig til det sociale. Som Merle oplevede hun at blive hevet ned på gulvet fra et bord, så halebenet blev slået af led, og i 7. klasse brød hun psykisk sammen og skiftede skole, hvorefter mobningen blev meget værre.

Hun talte ikke meget med sine forældre om det. Dengang skulle børn helst kunne klare sig selv, være selvstændige og gerne populære, mindes hun. Så det var for skamfuldt, og man talte heller ikke så meget om følelser i de år. Når hun gjorde, skulle der noget til, før forældrene rigtig lyttede, og svaret blev ofte til talemåder som "de andre er bare misundelige".

- Mobning forfølger en hele livet. Jeg kan sidde sammen med veninder og have det sjovt, og så er er en, der siger noget, og straks tror jeg, at det handler om mig. Jeg er meget usikker i sociale relationer. Det er også derfor, at jeg ender i en forsvarssituation, når folk siger kærlige ting til mig. Jeg kan ikke finde mig selv i det.

Merete Pryds Helle taler langsomt, for hun gør sig umage med at finde de rigtige ord.

Det har hun også gjort i romanen. I perioder isoleret sig fra virkeligheden i sit nyerhvervede sommerhus i Rågeleje for at tænke, bearbejde, skrive.

- Romanen har været meget hård at skrive, for jeg har fisket i mine egne, dybe vande, siger hun.

Her "ligger" også hendes søster, som hun mistede til sclerose for syv år siden.

- Det var frygteligt at se et andet menneske blive ødelagt og erkende sit svigt og sin afmagt. Man vil så gerne være god og perfekt i situationen, men det kan man ikke være.

I "de dybe vande" fandt hun også inspirationen til Merles søgen i sin fars lommer efter breve fra de elskerinder, moderen frygter skal tage manden fra hende. Merete Pryds Helle ved, hvad det vil sige at blive reduceret til et menneske, der leder i lommer.

- Romanen er alt mit hjerteblod, der er løbet sammen i forskellige strømme. Den eneste måde, jeg kan bearbejde mine oplevelser på, er ved at gøre dem til en fiktiv fortælling, hvor jeg har friheden til at bruge det på andre måder og også tilføre andre menneskers fortællinger. Jeg er for eksempel blevet inspireret af to grønlandske veninder. Det er som at hente materiale i en mine, omdanne det og smede et smykke af det, og det, tror jeg, gør bogen relevant for andre end mig. Men alle følelserne, de er virkelige, ægte, siger Merete Pryds Helle.

- I parcelhuskvartererne var der følelsen af det store blik, som holdt øje med en, siger Merete Pryds Helle. I forgrunden vasen, som var meget udbredt i de danske hjem i 1970'erne. Foto: Krine Becher Damkjær.
- I parcelhuskvartererne var der følelsen af det store blik, som holdt øje med en, siger Merete Pryds Helle. I forgrunden vasen, som var meget udbredt i de danske hjem i 1970'erne. Foto: Krine Becher Damkjær.

Generationskløften

- Den her vase. Den har noget knuget over sig, men også noget fasthed. Den er meget grim.

Merete Pryds Helle drejer en brun såkaldt Baca-vase fra Royal Copenhagen mellem hænderne. Sådan en stod der også i hendes barndomshjem. Lige som den lille tønde i porcelæn foran os med tandstikkere i.

Vi sidder på cafeen Dragonfly's i Rudkøbing, og her kan kaffen og panini'erne kombineres med køb af loppefund. Meget af det er fra de 70'ere, "Vi kunne alt" handler om.

- Da man flyttede i parcelhus i 70'erne, skiftede man socialklasse og lagde fortiden bag sig. Man havde ambitioner på børnenes vegne. De skulle have en uddannelse, og børnene skulle så at sige forlænge forældrene. Vi skulle være som dem, bare højere uddannet, men så sker der noget med tiden og med værdierne i takt med den bedre uddannelse. De mistede os, og det har været smertefuldt og frustrerende for mange. Der kom en generationskløft, som jeg ikke har oplevet med mine egne børn, siger Merete Pryds Helle.

Hun beskriver værdierne i parcelhusene dengang som fremskridtstænkning på den ene side og traditionel tænkning på den anden.

- Mange af kvinderne gik hjemme eller havde kun deltidsjob, mens far forsørgede familien, og maden stod klar, når han kom hjem. Hjemmet skulle være rent og pænt, og hushjælp brugte man ikke.

- Det mønster har mange af nutidens kvinder taget med sig hjemmefra. Har man hushjælp, skal man stadig forsvare sig. Vi skal være som mor bare bedre uddannet. Det betyder, at vi ikke blot skal være perfekte mødre og kvinder med perfekte hjem. Vi skal også være perfekte fædre i og med, at vi arbejder på fuld tid. Det er en af årsagerne til nutidens stress. Vi tror, vi kan det hele, men det kan vi ikke.

Merete Pryds Helle: "Vi kunne alt", 352 sider, udkommet på Lindhardt og Ringhof

- Når folk siger kærlige ting til mig, så opstår der noget forsvars-noget. Jeg tør ikke tro på det og slet ikke med denne bog. Jeg er hudløs, porøs, fortæller Merete Pryds Helle. Foto: Katrine Becher Damkjær
- Når folk siger kærlige ting til mig, så opstår der noget forsvars-noget. Jeg tør ikke tro på det og slet ikke med denne bog. Jeg er hudløs, porøs, fortæller Merete Pryds Helle. Foto: Katrine Becher Damkjær
Forfatter Merete Pryds Helle. Foto: Katrine Becher Damkjær
Forfatter Merete Pryds Helle. Foto: Katrine Becher Damkjær

Merete Pryds Helle: Barndommens mobning og andre nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce