KVINDESIND: I dag er det 25 år siden, forfatteren Tove Ditlevsen døde
Tove Ditlevsen er den danske forfatter, der mest skånselsløst nedbrød muren mellem liv og digtning. Hun var provokerende ærlig, når det gjaldt hendes eget liv. Hun skrev - og talte - lige ud af posen om sine maniodepressive tendenser, om narkomanien, alkoholismen, de fejlslagne ægteskaber og angsten for livet i almindelighed.

Litterære kritikere skosede hende for at være for åbenhjertig og for banal. Men gennem romanerne, digtene, novellerne og sin brevskasse i Familie-Journalen, nåede Ditlevsen ud til et publikum, der aldrig tidligere havde følt sig taget alvorligt. Det var den menige dansker, og især kvinderne fra arbejder- og middelklassen, som solidariserede sig med forfatterinden, der var vokset op i et baghus på Vesterbro.

Allerede som barn elskede Tove Ditlevsen rim og remser, og hun sværmede for folkeviser og salmer. Hun har beskrevet sig selv som et sårbart barn, der flygtede ind i digtningens trygge, polstrede rum.

Pigesind

Hun debuterede som 22-årig, i 1939, men digtsamlingen "Pigesind", der med sine følsomme og melankolske digte om angst, kærlighed, ensomhed, lykkedrømme og livets flygtighed foregreb de emner, hun livet igennem skulle komme til at kredse om.

Som mange andre piger fra arbejderklassen giftede hun sig opad - væk fra baghuset - og lige lukt ind i en society-verden befolket med skribenter og kunstnere.

På trods af at Tove Ditlevsen levede hårdt, voldsomt og omskifteligt, hungrede hun efter at opleve en hel og tryg tilværelse og det perfekte ægteskab med mand, hus og børn.

Men lige så vellykket hun var som forfatter, lige så svært havde hun ved at få virkelighedens ægteskab til at passe til sine inderste, borgerlige idealer. Og tragisk nok fik hun heller aldrig moderrollen til at fungere over for børnene Helle, Michael og Peter, der blev født i 1943, 1946 og 1953.

Gift

Fire fejlslagne ægteskaber blev det til. Mest skæbnesvangert var ægteskabet med lægen Carl Theodor Ryberg, der skaffede hende uhindret adgang til narkotika af enhver art.

"Rummet udvider sig til en strålende sal, og jeg føler mig helt slap, doven og lykkelig som aldrig før.. Jeg beslutter aldrig at give slip på den mand, der kan skaffe mig en så ubeskrivelig, salig nydelse". Så kontant beskriver Ditlevsen sit første møde med morfinen i den selvbiografiske roman med den dobbelttydige titel "Gift".

Det var i samme periode, sidst i 1940'erne, at Tove Ditlevsen indledte en lang karriere, der omfattede indlæggelser på sindssygeanstalter, behandling med elektrochok og psykofarmaka.

Det eneste sted, Tove Ditlevsen for alvor fandt lindring, var ved skrivemaskinen. Selv i de sværeste perioder af sit liv, kunne hun glimtvis føle sig lykkelig, når hun skrev. Men hun blev altid "ledet af angst mere end end af kærlighed", som hun sagde.

Vilhelms værelse

Hendes fjerde og sidste ægteskab med den senere redaktør på Ekstra Bladet, Victor Andreassen, varede 20 turbulente år, men endte også med at blive slidt op af angst, jalousi, desperation og ensomhed.

Parrets had-kærlighedsforhold skildrede Ditlevsen brutalt og åbenhjertigt i "Vilhelms værelse", der udkom et halvt år før hendes død. Romanen udløste endnu en hospitalsindlæggelse og Ditlevsens værste depression.

Tove Ditlevsen havde tidligere overlevet flere selvmordsforsøg, men 7. marts 1976 var det slut. Denne gange var alt planlagt til mindste detalje. Hun havde lånt en lejlighed af en veninde, og i et brev til datteren Helle begrundede hun selvmordet med, at "der bliver kortere og kortere mellem depressionerne, og at livet ikke længere rummer den ringeste tillokkelse".

Tove Ditlevsen blev 59 år.
  • fyens.dk